Få opslag som dette inden alle andre

Tilrettelægger til barselsvikariat i TV 2 Dokumentar

TV 2 DANMARK A/S



København

18. november 2024

Vil du spille en central rolle i at afdække og formidle komplekse historier, og bringe information frem i lyset, som har betydning for det danske samfund? Så er du den tilrettelægger, vi leder efter.
Rollen
Vi er på udkig efter en engageret og erfaren tilrettelægger til et barselsvikariat på 10 måneder med opstart snarest muligt. I rollen får du muligheden for at dykke ned i undersøgende dokumentararbejde og bidrage til at skabe indhold, der kan påvirke den offentlige dagsorden. For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du har solid erfaring med undersøgende tv-fortællinger og er vant til at arbejde selvstændigt og målrettet med komplekse historier. Du vil få ansvar for at udvikle og gennemføre dokumentarprojekter fra idéfase til færdigt produkt, og vi sætter pris på, at du arbejder analytisk og har blik for detaljerne. Hvis du allerede har en idé til en dagsordensættende historie, vil det være et stort plus, men det er ikke et krav – det vigtigste er, at du er motiveret af at skabe engagerende og betydningsfulde fortællinger, som udfordrer og informerer samfundet.

Rollen kan være placeret i enten Odense eller København.

Din profil
Vi søger en dygtig og gerne erfaren tilrettelægger til undersøgende dokumentar, der både har de faglige og personlige kvalifikationer til at løfte krævende og komplekse projekter. Du har solid erfaring med undersøgende journalistik og dokumentarproduktion og du er dygtig til research, kritisk analyse og kildehåndtering. Din evne til at finde nye vinkler og opbygge en dokumentarisk fortælling med substans er væsentlig, og du kan drive processen fra idé til færdig produktion.

På det personlige plan er du vedholdende og nysgerrig i din søgen efter sandheden. Du har et velfungerende etisk kompas og trives med at navigere i følsomme og til tider kontroversielle emner. Dine solide kommunikationsevner gør dig i stand til at opbygge tillid og samarbejde med både kilder og kolleger. Hvis du samtidig har sans for både detaljen og det store perspektiv og formår at formidle komplekse emner i et visuelt og narrativt format, der engagerer og berører seeren, så er du måske vores nye tilrettelægger.

Om TV 2 som arbejdsplads
TV 2 Danmark er en public service-virksomhed med store digitale målsætninger og en mangeårig solid position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi leverer public service på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.

Som en moderne virksomhed ønsker vi at skabe en rummelig arbejdsplads for vores dedikerede medarbejdere. Medarbejdernes trivsel er vigtig for, at vi hver dag kan udkomme med vores indhold og samle danskerne om alt fra store sportsbegivenheder til aktuelle emner om samfundet omkring os. Derfor arbejder vi hver dag med at skabe de bedste rammer for de mange fagligheder, vi har på TV 2. Med fokus på ligestilling, inklusion og trivsel ønsker vi at tiltrække en mangfoldig blanding af talenter, der vil være med til at udvikle fremtidens TV 2.

Søg stillingen
Du sender din ansøgning med CV via formularen øverst til højre. Ansøgningsfristen er d. 18. november 2024, og du kan forvente at høre fra os i umiddelbar forlængelse deraf.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Troels Jørgensen
Redaktionschef

[email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos TV 2 DANMARK A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (18.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


TV 2 DANMARK A/S

Teglholm Alle 16, 2450 København SV

TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieselskab med cirka 1.000 ansatte. Virksomheden driver TV 2, der er landets mest sete tv-kanal, og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 SPORT og TV 2 FRI, samt TV 2s tv-tjeneste på net, mobiltelefon og tablet, TV 2 PLAY – tv2play.dk. Dertil kommer bl.a. internet-portalen tv2.dk, der er blandt landets mest anvendte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2689644//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.