Få opslag som dette inden alle andre

Ny kollega søges til Stråleterapien

Region Syddanmark


Er du uddannet til at give strålebehandling eller er du interesseret i en stilling som forløbskoordinator, så er det dig, vi leder efter.
Stråleterapien står i den kommende tid over for ændringer, da vores erfarne forløbskoordinator har valgt at gå på efterløn. Vi søger derfor en ny kollega til vores fantastiske team med ansættelsesstart den 1/2 2025 – både for at sikre men også styrke vores arbejdsplads.

Har du en af følgende profiler, så hører vi gerne fra dig:

  • Uddannet s-radiograf
  • Uddannet stråleterapeut
  • Uddannet sygeplejerske med erfaring i stråleterapi som har interesse i funktionen som forløbskoordinator

Life-work balance, arbejdsglæde, udvikling, læring og trivsel er grundlæggende kerneværdier i Stråleterapien. Derfor får vi timeantallet til at passe med dine behov, fordi vi tror på, at balance mellem privatliv og arbejdsliv er afgørende for din trivsel, læring og arbejdsglæde.

Stråleterapien er en moderne, højteknologisk og målrettet afdeling med et højt patientflow. Vores primære fokus er altid patienten først, og målet i dagligdagen er høj patienttilfredshed. Vi arbejder hen imod en professionel excellent sygepleje, hvis formål er at skabe velvære hos patienterne. Den er baseret på forskning og forankret i værdierne velvære, nærvær, høj faglighed, person centrering, tillid, etik og relation.

Samarbejde er for os kernen til at lykkes i arbejdet om at tilbyde den bedste patientbehandling og pleje. Du vil derfor blive en del af en stor og meget engageret personalegruppe med et konstruktiv, tæt og ligeværdigt samarbejde, både mono- og tværfagligt. Vi ved, at vores forskellige kompetencer komplimenterer hinanden, og samtidig giver det os en inspirerende, lærende og udviklende hverdag med fokus på skræddersyede individuelle behandlinger. På den måde skaber og stræber vi efter velvære for den enkelte patient.

Hvad er vigtigt for os:

  • Vi vægter et godt introduktions- og oplæringsforløb, hvor vi bl.a. arbejder med mentorordning, kollegial feedback og fastlagte samtaler med Oversygeplejersken for at sikre trivsel og god læring.
  • Vi vægter undervisning og kompetenceudvikling inden for den Excellente Sygepleje.
  • Vi vægter kompetenceudvikling og vedligeholdelse af tekniske færdigheder med undervisning og efterfølgende godkendelse.
  • Vi vægter en dynamisk og stærk kultur med gode værdier, hvor sammenhold, åben- og ærlighed, inddragelse, ansvar og tryghed er kerneværdier, vi alle tilstræber.

Vi søger en kollega som:

  • Vil bidrage positivt, fagligt og socialt ind i vores team.
  • Vil være en aktiv medspiller i at bevare, udvikle og styrke vores kultur og gode værdier.
  • Drømmer om at udvikle sine faglige, kommunikative og personlige kompetencer.
  • Er teknisk dygtig, nysgerrig og videbegærlig.
  • Sætter patienten først i både ord og handling.
  • Ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Trives med samarbejde, både mono- og tværfagligt, samt med patienten.

Hvis du har interesse for arbejdet som forløbskoordinator, søger vi en kandidat som derudover har:

  • Indgående kendskab til onkologiske patientforløb
  • Gerne kendskab til strålebehandling
  • Flair for at have mange bolde i luften
  • Kompetencer til at tænke innovativt og finde kreative løsninger i en travl hverdag

Vi tilbyder:
Hvis du ansættes som sygeplejerske i funktionen som forløbskoordinator tilbyder vi et struktureret oplæringsprogram i 6-8 uger, således at den rette kandidat klædes godt på. Det forventes, at du efterfølgende kan varetage følgende opgaver:

  • At have overblik over patientforløb, som involverer andre afdelinger
  • Sikre at pakkeforløb og maksimale ventetider overholdes
  • I tæt samarbejde med afsnittets sekretærer at varetage de administrative opgaver efter visitation
  • Planlægge patientforløb med øje for udnyttelse af ressourcer på både kontor-, CT/MR-, accelerator- og skopi-programmer.
  • Indgående kendskab til EPJ og bookingdelen
  • Tilpasse programmer i EPJ i forhold til møder, serviceuger osv.
  • Holde sig opdateret på MDT liste
  • Sparring med Oversygeplejersken i Stråleterapien omkring den daglige drift og arbejdsfordeling

Arbejdstider:
Vi arbejder på hverdage og i dagtiden. Skærtorsdag er dog en undtagelse, ligesom vi skal arbejde i weekenden mellem jul og nytår, hvis helligdagene falder på hverdage.

Vi møder i tidsrummet 7.30-15 og senest fra 11-19, men størstedelen af vagterne er fra 7.30-15.

Som forløbskoordinator er ugens 5 dage fordelt således, at den ene som udgangspunkt møder tidlig 7-15 og den anden f.eks. fra 8-16.

Forløbskoordinatorerne afholder ferie, fridage, længerevarende kurser forskudt.

I Onkologisk Afdeling arbejder vi med vagtudtynding jf. Regionens pejlemærker for rekruttering og fastholdelse. Det betyder, at du kommer til at bidrage med timer i Onkologisk Sengeafsnit. Lige nu arbejder vi efter en model, hvor man i en 2 årig periode arbejder hver 6. weekend (fredag, lørdag og søndag) i dag- eller aftenvagt samt to hverdagsdagvagter.

Er du blevet nysgerrig, har du spørgsmål, eller har du lyst til at kigge forbi afdelingen, er du mere end velkommen til at ringe til:

Oversygeplejerske Louise Marie Nørtoft Olesen på telefon 79406032 eller på mail

Vi håber, at du sender en elektronisk ansøgning til os senest torsdag d. 28/11 2024.

Ansættelsessamtalerne afholdes den 3/12 2024.

Afdeling: Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Stillingsbetegnelse: Radiograf med specialfunktion, Sygeplejerske med specialfunktion

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 28-11-2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2689853//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.