Klinisk overlæge/afdelingslæge til Ambulatorium for spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg
Region Hovedstaden
Vil du lave meningsfyldt arbejde med børn og unge?
Vil du lære at arbejde terapeutisk med familier?
Så har vi en sjælden lægestilling i veldrevet ambulatorie.
Specialambulatorium for spiseforstyrrelser B132
Vi varetager behandling af børn og unge med spiseforstyrrelser i aldersgruppen 4-17 bosiddende i Hovedstadsområdet og på Bornholm.
Ambulatoriet har højt specialiseret funktion for børn og unge med spiseforstyrrelser - en funktion, som omfatter ambulatorium, dagafsnit, og døgnafsnit - i daglig tale kaldet ”Spisesøjlen”.
I alle enheder er familien direkte og aktivt involveret i behandlingen.
Du er tilknyttet ambulatoriet og refererer til afsnitsledelsen i ambulatoriet. Der er fokus på at udvikle og udvide det lægelige samarbejde på tværs af Spisesøjlen så der skabes sammenhæng i patientforløbene.
Der er stort fokus på tværfaglig supervision både for at dygtiggøre os samt for at støtte hinanden i arbejdet med familierne. Derudover har vi egen kursusvirksomhed hvor vi jævnligt har workshops med danske og udenlandske eksperter på spiseforstyrrelsesområdet.
Til de somatiske problemstillinger er der et veletableret samarbejde med socialpædiatrisk afdeling på Herlev Hospital.
Som universitetshospital har vi forpligtelse til at uddanne medicinstuderende. Vi har desuden en forpligtelse til at uddanne de yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse. Dermed har vi en forventning om, at du vil indgå i den løbende supervision og bedside-undervisning af de yngre læger.
Ambulatoriet er fysisk placeret på centrets matrikel på Bispebjerg. Ambulatoriet ledes af afsnitsledende overlæge og oversygeplejerske i fællesskab.
Vi tilbyder
- Mulighed for at arbejde med udredning og behandling af spiseforstyrrelser og tilhørende komorbiditet på et højt specialiseret niveau.
- Fokus på faglig udvikling i form af regelmæssig undervisnings- og kursusaktivitet og regelmæssig supervision.
- Tværfagligt samarbejde med varierende arbejdsopgaver.
- Grundig oplæring i FBT (Familie Baseret Terapi) samt mulighed for at dygtiggøre sig i psykoterapeutisk behandling for komorbide tilstande (KAT, DAT, systemisk narrativ terapi).
- Mulighed for at deltage i udvikling af nye behandlingstiltag som f.eks. Emotionsfokuseret færdighedstræning til forældre.
- Engagerede – og sjove - kollegaer i et godt kollegialt arbejdsmiljø, med tæt lægefaglig sparring og fællesskab.
- Ansættelse i et velstruktureret afsnit, der vægter faglig udvikling og forskning.
Vi forventer
- Du er speciallæge i Børne- og ungdomspsykiatri, eventuelt speciallæge i pædiatri, psykiatri eller almen medicin.
- Du er en læge, der er engageret og ønsker at gøre en forskel for de unge.
- Du kan lide at have varierende arbejdsopgaver og at samarbejde på tværs af faggrupperne i ambulatoriet.
- Du har gerne både erfaring med undervisning og kvalitetsudvikling.
Ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling og vi ønsker, at du starter 1. marts 2025 eller efter aftale.
Som overlæge/afdelingslæge ansættes du med vagtforpligtigelse. Der er p.t. etableret frivillig bagvagtsordning bestående af speciallæger på tværs af de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Region Hovedstadens Psykiatri. Der er hele tiden behov for at en del af centrets speciallæger er indstillet på at indgå i bagvagtsordningen.
Du ansættes i henhold til overenskomst for enten underordnede læger eller overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøgere, der indstilles til ansættelse.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til afsnitsledende overlæge Ulla Moslet på [email protected] eller 38 64 10 75.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.
Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og speciallægeanerkendelse via linket senest 28. november2024. Der vil blive holdt ansættelsessamtaler løbende.
Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 800 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 13.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø
Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: