Læge til introduktionsstilling i intern medicin (reumatologi og geriatri) pr. 1.2.2025
Region Hovedstaden
Vi søger to reservelæger til 1-årige klassificerede introduktionsstillinger til intern medicin som delestilling med 6 måneders ansættelse ved Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme Rigshospitalets udefunktion på Frederiksberg Hospital og 6 måneders ansættelse ved Geriatrisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Bispebjerg matriklen.
Klinik for Led- og Bindevævssygdomme, Frederiksberg Hospital
Klinik for Led- og Bindevævssygdomme, Frederiksberg Hospital, varetager subakut og elektiv udredning og behandling af reumatologiske patienter på hovedfunktionsniveau. Klinikken udgøres af et stort ambulatorium, som betjener borgere i Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals optageområde. I 2025 flytter en stor del af Klinik for Led- og Bindevævssygdomme, Gentofte Hospital, desuden til Frederiksberg matriklen.
Reservelægen får eget reumatologisk ambulatorium. Vi kan tilbyde et ambitiøst uddannelsesprogram og mulighed for deltagelse i forskningsprojekter. Der er adgang til avanceret billeddiagnostisk udstyr til diagnostik og monitorering af patienter med lidelser i bevægeapparatet. Stillingen er vagtfri.
Geriatrisk Afdeling
Geriatrisk funktion på i Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er del af Geriatrisk og Palliativ afdeling GP med 2 sengeafsnit på Bispebjerg matriklen, akutgeriatrisk funktion, ortogeriatrisk funktion samt ambulatoriefunktion på Frederiksberg matriklen. Der er desuden tæt samarbejde med både Københavns og Frederiksberg kommune omkring patienter på rehabiliteringsophold efter indlæggelse.
Afdelingen modtager et bredt udsnit af ældre, medicinske patienter, og er en del af det medicinske område på matriklen, som yderligere omfatter Kardiologisk afdeling Y, Lungemedicinsk afdeling L, Endokrinologisk afdeling I samt Gastroenterologisk afdeling K.
Som introduktionslæge bliver du del af vores team med fokus på hurtig og tværfaglig diagnostik, udredning og behandling. Du kommer til at rotere mellem de forskellige geriatriske funktioner således, at du i løbet af din ansættelse får en bred introduktion til det intern medicinske speciale og herudover et indblik i geriatriens arbejdsmetoder og funktioner.
Du vil indgå i et 14-skiftet mellemvagtslag i 2-holdsdrift, der modtager og indlægger specialerelevante patienter i Ældremodtagelsen samt hospitalets øvrige akutmedicinske afsnit (AVA).
Uddannelse, supervision og undervisning er fast del af vores hverdag og vægtes højt. Vi forventer af dig, at du, ud over dit faglige engagement, aktivt bidrager til at fastholde og udvikle det gode arbejds- og kollegiale miljø på afdelingen.
Ved interesse - og gerne erfaring - vil der være mulighed for at deltage i afdelingens forskningsaktiviteter.
Der kan indhentes yderligere oplysninger om stillingen hos ledende overlæge Mikkel Faurschou, Klinisk for Led- og Bindevævssygdomme, på tlf. 35450642 eller via e-mail: [email protected] eller hos cheflæge i Geriatrisk afdeling: Eckart Pressel tlf: 21653242. Ansøgningsfrist: d. 27.11.24
Afdeling:
Blegdamsvej 9, København Ø
Lokation: Bispebjerg og Frederiksberg hospital
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: