Børnehusene Tjæreborg søger pædagoger til barselsvikariater
Esbjerg Kommune
Pædagog til Børnehusene Tjæreborg til barselsvikariat
Børnehusene Tjæreborg søger pædagoger til barselsvikariater
Børnehusene Tjæreborg søger
1 pædagog i barselsvikariat 37 timer i Energiens børnehave fra 1. februar 2025
1 pædagog 37 timer i Dynamikken fra december 2024 eller hurtigst muligt herefter.
Børnehusene Tjæreborg består af to afdelinger.
Børnehusene Tjæreborg - Energien er en aldersintegreret daginstitution med børn fra 0-5 år. Vi rummer 43 vuggestuebørn og ca. 90 børnehavebørn.
Børnehusene Tjæreborg - Dynamikken er en børnehave der rummer ca. 75 børn i alderen 3-5 år.
Når du træder ind i Energien og Dynamikken bliver du mødt af en venlig og imødekommende atmosfære, børn der er trygge i deres omgivelser og personaler der med åbne arme er klar til at byde dig velkommen.
Energien er en ny institution hvor detaljerne er indtænkt i dit fysiske arbejdsmiljø for at passe på dig.
Dynamikken er en nyere institution hvor det fysiske arbejdsmiljø ligeledes er i højsæde.
Vi prioriterer din trivsel højt og bestræber os på at finde en god balance i dit arbejdsliv hvor du forhåbentligt vil opleve glæde og tilfredshed i det du gør og kan med din faglighed.
Vi arbejder hver dag på et stærkt fællesskab, som bygger på tillid og humor, hvor vi griner højt sammen og prioriterer ærlighed.
Hos os kan du udvikle dine kompetencer og forfølge din nysgerrighed. Vi er åbne over for dit mod og din evne til at tænke nye tanker. Du ser nemlig mulighederne frem for begrænsningerne.
Du glæder dig til at bidrage til løsningen af Kerneopgaven, hvor vi hver dag skal sikre at vores børn er i trivsel, udvikler sig alderssvarende og guides i det sociale sammenspil.
Dine relationskompetencer gør dig i stand til at skabe en tryg hverdag for vores børn, deres forældre og dine kollegaer.
I Børnehusene Tjæreborg er fagligheden høj og vi interesserer os for faglig udvikling.
Du skal kunne trives med at tage ansvar, velvidende at du altid kan søge støtte hos dine kollegaer og leder.
Hos os er der rum til det uperfekte og der er plads til at lave ”fejl”, vi betragter det som en mulighed for udvikling og læring.
Hvis du ser dig selv i dette, glæder vi os til at høre fra dig.
Ønsker du at vide mere om stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder i Energien Kristina H. Kohls tlf. 29 44 09 81 eller pædagogisk leder i Dynamikken Marianne Guldager tlf. 51 33 49 88
Klik her for at få et indblik i det pædagogiske arbejde, faglige indhold samt vigtigheden i arbejdet med børn og deres forældre.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest og børneattest blive indhentet.
Går du videre efter ansættelsessamtalen, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Ansøgningsfrist:
30. november 2024
Der er planlagt ansættelsessamtaler den 4. december 2024.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.
Du har mulighed for at vælge, om du søger en eller flere af stillingerne når du uploader din ansøgning.
Send ansøgning
Fakta
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fastansættelse
Ansøgningsfrist
30-11-2024 23:59
Tiltrædelse
1. december 2024
Kontaktperson
Marianne Guldager
Telefon 51 33 49 88
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: