Få opslag som dette inden alle andre

Controller – byggeprojekter og almen boligøkonomi - KBH

Kuben Management A/S



Controller – byggeprojekter og almen boligøkonomi - KBH

Har du en relevant uddannelse inden for økonomi og en solid forståelse for almene boligorganisationers økonomiske rammer? Motiveres du af at hjælpe med at skabe overblik over økonomien i byggeprojekter? Så er du måske den controller, vi leder efter!

Om stillingen
Vi søger en engageret og selvstændig controller, der brænder for at skabe værdi for vores kunder bl.a. i den almene boligsektor. Hos os får du mulighed for at arbejde tæt sammen med kompetente projektledere for at sikre, at økonomien i deres projekter er solidt forankret og transparent. Din rolle vil i høj grad fokusere på kundernes behov og støtte og rådgivning til dine kollegaer, og du vil blive en central sparringspartner både internt og eksternt. Stillingen er nyoprettet og du vil få mulighed for selv at være med til at definere det specifikke indhold.

Dine primære ansvarsområder:

  • Byggeregnskaber: Udarbejdelse og færdiggørelse af byggeregnskaber til revision, herunder rapportering, opfølgning og præsentation til relevante parter.
    • Økonomisk sparring med økonomikolleger og projektledere i forhold til budgettering, økonomistyring og økonomiske analyser.
    • Systematisering og effektivisering: Forestå udvikling, systematisering og optimering af regnskabsprocesserne for vores byggeregnskaber, så vi sikrer en effektiv håndtering af økonomien i projekterne.
    • Intern uddannelse: Bidrage til at opbygge og dele viden inden for regnskabspraksis og almen boligøkonomi i vores organisation.
  • Investeringsøkonomi og analyser for private investorer og erhverv: Udarbejdelse af analyser til støtte for investeringsbeslutninger i byggeprojekter og vurdering af projektets økonomiske bæredygtighed i vores kundesegment for private investorer og erhverv.

Størstedelen af dine opgaver har således deres udgangspunkt i kundernes byggeprojekter.

Vi søger en kandidat med:

  • Faglig baggrund: Du har en relevant uddannelse inden for økonomi, f.eks. HD, HA el.l. Derudover har du erfaring med at udarbejde regnskaber og har i den forbindelse arbejdet med alle aspekter heri. Gerne erfaring fra nogle år som revisor.
  • Kendskab til reglerne for den almene boligsektor er en stor fordel, da det vil give dig et godt udgangspunkt for at forstå kundernes særlige behov.
  • IT-kompetencer: Du har interesse for IT-systemer og digitalisering af regnskabsprocesser. Erfaring med Business Central vil være en fordel, da det er vores primære økonomisystem.
  • Personlige egenskaber: Du er struktureret, detaljeorienteret og har en selvstændig arbejdsstil. Samtidig er du en teamplayer, der trives med at arbejde sammen med kolleger og kunder for at nå fælles mål.

Du bliver en del af et dedikeret bygherrerådgivningsfirma med 130 medarbejdere fordelt på tre kontorer i København, Kolding og Aalborg. Du vil arbejde i afdelingen for Økonomi og Administration, hvor vi er 10 engagerede kollegaer, der har en uformel og behagelig omgangstone. I din centrale rolle vil du være tæt på både ledelsen og projektlederne i vores almene afdeling.

Vi tror på frihed under ansvar og arbejder med en høj grad af tillid. Det betyder, at vores medarbejdere har stor indflydelse på deres arbejdsdag og opgaver. Din primære arbejdsplads vil være i København, men du skal forvente rejseaktivitet til vores kontorer i Jylland, særligt Kolding.

Fællesskab
I København har vi omkring 70 medarbejdere, der værdsætter sparring, humor og vidensdeling. Vi har en uformel kultur, og vi prioriterer trivsel og gode arbejdsforhold. Vi gør altid en ekstra indsats for at tage godt imod nye kollegaer. Derudover har vi bl.a. kantineordning, massageordning og fælles fredagsmorgenmad.

Vi holder regelmæssigt faglige og sociale arrangementer som julefrokost, sommerfest og en årlig udviklingsdag for alle medarbejdere. Vores aktive personaleforening arrangerer alt fra mountainbiketure til strikkedage og kulturelle oplevelser.

Vi siger - Sammen bygger vi fremtiden
Vi stræber efter at skabe bygninger og rum, hvor mennesker kan trives – både hjemme, på arbejde og i alle de miljøer, hvor der er behov for det. Vi fokuserer på værdiskabende processer og udvikler samt leder byggeprojekter baseret på partnerskaber, viden og tværfaglighed

Vores fokus er at forene de økonomiske, tekniske, sociale og miljømæssige dimensioner af byggeriet fra idéfase til færdigt byggeri.

Hvis du vil vide mere, eller har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakteMikkel Mørch på mobil: +45 2488 4979.

Interesseret? Send os en ansøgning eller blot dit CV via knappen til højre ’Søg her’.
Ansøgninger behandles løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om os på www.kubenman.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kuben Management A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kuben Management A/S

Dusager 22, 8200 Aarhus N

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2690171//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.