Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent / Fondsmedarbejder til Den Vestdanske Filmpulje

Aarhus Kommune



Om jobbet
Bliv en del af teamet i en af Danmarks vigtige kulturfonde. Danske film og tv-serier bliver i stigende grad lavet i Jylland gennem økonomisk støtte og rådgivning fra den regionale filmfond, Den Vestdanske Filmpulje. På vegne af kommuner og staten investerer vi årligt op til 50 mio. kr. i udvikling og produktion af spillefilm, dokumentarfilm, tv-serier med mere.

Vi har brug for en erfaren profil til teamet, der står for vurdering af ansøgninger til fonden, tilskudsadministration, opfølgning og rapportering. Du bliver en del af et team, hvor to administrative medarbejdere sammen med sammen filmkonsulenten (foretager filmkunstnerisk vurdering af projekter) og fondens ledelse bidrager til at skabe et beslutningsgrundlag for udmøntning af filmstøtten. En del af opgaven er også kommunikation med ansøgere fra filmbranchen og andre samarbejdspartnere.

Det er Filmby Aarhus, der yder sekretariatsbistand til Den Vestdanske Filmpulje. Ansættelsen er derfor i Filmby Aarhus, hvor du bliver en af ca. 20 dedikerede kolleger. I Filmby Aarhus arbejder vi for at styrke kultur og erhverv inden for film, tv, animation og spil i Vestdanmark. Læs mere om os på www.filmbyaarhus.dk og www.filmpuljen.dk.

Opgaverne:

  • Vurdering og behandling af ansøgninger til Den Vestdanske Filmpulje
  • Vejledning af ansøgere og dialog med producenter vedrørende Den Vestdanske Filmpuljes støttemuligheder.
  • Tilskudsadministration og opfølgning på støttede projekter.
  • Varetage udviklings- kommunikations-, event- og driftsopgaver i relation til Den Vestdanske Filmpulje.
  • Deltage i betjeningen af det politiske system.
  • Opgaver i relation til Den Vestdanske Filmpulje og Filmby Aarhus’ øvrige projektportefølje med fokus på udvikling af den regionale branche inden for film, tv, animation mv.
  • Øvrige ad hoc-opgaver vedrørende driften af Filmby Aarhus.

Din profil

  • Krav om erfaring med eller indsigt i professionel filmproduktion.
  • Krav om erfaring med offentlig tilskudsadministration, direkte erfaring med tilskudsadministration til filmområdet foretrækkes.
  • Krav om erfaring med at betjene en (fonds-)bestyrelse og arbejde i en politisk styret organisation.
  • Gode kommunikative egenskaber mundtligt og skriftligt.
  • Gerne erfaring med at udvikling af de kreative erhverv. Direkte erfaring med fokus på film- og tv-branchen foretrækkes.
  • Du skal både kunne arbejde struktureret og selvstændigt, og du skal have stærke samarbejdsevner og være klar til at give en hånd, hvor der er brug for det.
  • Det er en fordel hvis du allerede har indsigt i det film- og mediepolitiske felt lokalt/regionalt/nationalt, herunder indsigt i de regionale filmfondes arbejde og de afledte effekter heraf.

Du kan læse mere om din og filmkonsulentens rolle her, og få et indblik i øvrige forhold omkring Den Vestdanske Filmpulje: https://filmpuljen.dk/stoette/#behandling

Derfor skal du vælge os
Filmby Aarhus har som hovedopgave at udvikle det professionelle film- og medieerhverv regionalt. Vores mission er at styrke og udvikle branchen, så den forløser sit fulde kulturelle og erhvervsmæssige potentiale. Filmby Aarhus driver Den Vestdanske Filmpuljes sekretariat på vegne af de 12 medlemskommuner, og udmønter både regionale midler og en del af den statslige filmstøtte.

På teamet bliver du en af fire kolleger og kommer i tæt kontakt med Filmby Aarhus’ to øvrige teams, der driver erhvervspark med studier og faciliteter for de 80+ lokale virksomheder her, og et team der arbejder med brancheudvikling gennem en række projekter med fokus på produktionsteknologi, viden og netværk, inkubation af yngre virksomheder mv. Vi er lige nu 20 dedikerede kolleger, vi har et skønt kontormiljø med godt selskab, god kaffe og et godt arbejdsmiljø. Vi er en offentligt ejet organisation, så du kommer til at arbejde i en organisation med ordnede forhold.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 37 timer de første 12 måneder, derefter 18,5 timer pr. måned resten af perioden.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 1-02-2025 til 1-02-2027 med mulighed for forlængelse.

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chef for Den Vestdanske Filmpulje, Steen Risom på telefon 51 57 50 11 eller Mette Elmgaard på 41 85 66 43.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 29. november 2024

Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 49/50

Om os
Filmby Aarhus er ejet af Aarhus Kommune, og du ansættes i Filmby Aarhus under Kulturforvaltningen i Aarhus Kommune. Filmby Aarhus yder sekretariatsbistand til Den Vestdanske Filmpulje.

Om Kultur og Borgerservice
Kultur og Borgerservice er hjertet i Aarhus' identitet. Vi fokuserer på at gøre kulturproduktion, kulturelle oplevelser, borgerservice og fritidsaktiviteter tilgængelige og inkluderende for alle. Det styrker fællesskabet, øger livskvaliteten og skaber en attraktiv kommune, der tiltrækker nye borgere, turister og virksomheder. Kulturen og fritidslivet er afgørende for at forme vores samfund og inspirere kommende generationer. Kom og vær med!

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Filmby Aarhus

Ansøgningsfrist: 29 November 2024

Placering: Filmbyen 23, 8000, Aarhus C

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2690541//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.