2024-224-06110 Klinisk lektor i socialmedicin
Aalborg Universitet (AAU)
2024-224-06110 Klinisk lektor i socialmedicin
Ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Klinisk Institut, Aalborg Universitet er to eller flere stillinger som klinisk lektor i socialmedicin ledig til besættelse pr. 1. marts 2025, eller snarest herefter. En tidsubegrænset stilling samt en eller flere tidsbegrænset stillinger på 5 år. Stillingerne er på 15 årlige konfrontationstimer i gennemsnit.
Jobbeskrivelse
Kandidatuddannelsen i medicin ved Aalborg Universitet tager udgangspunkt i det kliniske miljø ved Aalborg Universitetshospital. Vi har et stabilt optag af medicinstuderende på Aalborg Universitet, og har nu i alt mere end 500 medicinstuderende på både bachelor- og kandidatdelen af uddannelsen. Der foregår undervisning af medicinstuderende på flere hospitalsmatrikler i Region Nord.
Den kliniske lektor vil gennem tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen på kandidatuddannelsen medvirke til udviklingen og implementeringen af kandidatstudieordningen for Aalborg Universitet i samarbejde med fagets kliniske professor. Undervisningen ved Aalborg Universitetshospital omfatter casearbejde, forelæsninger, symposier, kliniske færdighedsøvelser, bedside, projektarbejde, lærerfeedback og faglig refleksion. Desuden kan arbejdet indbefatte opgavestillelse og bedømmelse af skriftlige opgaver, gennemførelse af eksaminer, vejledning ved forskeruddannelse samt deltagelse i bedømmelsesudvalg ved tildeling af videnskabelige grader.
Det sundhedsvidenskabelige fakultet ved Aalborg Universitet udbyder et pædagogisk efteruddannelsesforløb til kliniske undervisere ved Klinisk Institut med henblik på at ruste underviserne bedst muligt til implementering af problem baseret læring(PBL) i klinisk undervisning, samt til støtte for faglig og pædagogisk sammenhæng i kandidatuddannelsen. Kurset er et nødvendigt bidrag til funktionen som klinisk underviser med ansættelse ved Klinisk Institut og forventes gennemført inden for to år efter ansættelse.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Klinisk Koordinator Stig Andersen,[email protected] eller tlf.: 2720 6016, eller til institutleder Sten Rasmussen på tlf.: 2552 0462.
Kvalifikationskrav
Ansættelse som klinisk lektor forudsætter en samtidig ansættelse som overlæge eller afdelingslæge ved en af de sygehusafdelinger, der varetager undervisningen af lægestuderende i kliniske fag. Derudover er det et krav, at den pågældende er speciallæge i det relevante fag samt bliver erklæret kvalificeret af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg.
Kvalifikationskravet for den kliniske lektor i medicin er lægevidenskabelig kandidateksamen, specialistanerkendelse samt yderligere undervisnings- og forskningsmæssige kvalifikationer, fx ph.d.-grad, doktorgrad eller tilsvarende niveau. Ansøger skal være forskningsaktiv og skal have veldokumenterede undervisningskompetencer.
Ansøgere med undervisnings- og forskningserfaring inden for specialet vil blive foretrukket.
Information vedrørende vejledninger, ansættelsesprocedure samt gældende lovgivning på området kan sesher.
Ansættelse forudsætter forudgående samarbejdsaftale mellem det sygehus, hvor vedkommende er ansat som overlæge, afdelingslæge eller 1. reservelæge og Aalborg Universitet.
Ansøgningen skal indeholde:
- En motiveret tekst, hvori begrundelser for at ansøge, kvalifikationer i forhold til stillingen samt intentioner og visioner for stillingen angives.
- Opdateret curriculum vitae.
- Kopier af relevante eksamensbeviser(kandidat og ph.d.).
- Videnskabelige kvalifikationer. Der skal vedhæftes en komplet publikationsliste med angivelse af de arbejder, ansøger ønsker at påberåbe sig. Ansøger må max. vedhæfte 10 af disse publikationer.
- Undervisningsmæssige kvalifikationer beskrevet i en undervisningsportfolio. Såfremt dette ikke er medsendt, skal ansøger vedlægge begrundelse herfor. Sevejledning for undervisningsportfolio.
- Formidlingsmæssige kvalifikationer, herunder deltagelse i udvalg, bestyrelser, foreninger o.l.
- Øvrige kvalifikationer i forhold til stillingen.
- Referencer/anbefalinger.
- Personlige data.
Der anvendes shortlisting. Efter høring af bedømmelsesudvalg vil institutlederen, efter rådgivning fra formanden for bedømmelsesudvalget, udvælge de kandidater, der skal gennemgå en faglig bedømmelse. Alle ansøgere vil blive orienteret om, hvorvidt de er gået videre til bedømmelse eller ej.
Spørgsmål vedr. ansættelsesprocessen kan stilles til HR-Supporter Annette Sønderby Nielsen, [email protected].
AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Løn og ansættelsesvilkår
En klinisk lektor aflønnes med et honorar på kr. 95.200(marts 2012-niveau) for 60 konfrontationstimer årligt. Ansættelse kan ske med et varierende antal konfrontationstimer fra 15 til 60 timer med forholdsmæssig løn. Honoraret udbetales med 1/12 månedligt bagud.
Ud over undervisningsopgaverne kan det sundhedsvidenskabelige fakultet pålægge en klinisk lektor at udføre andre arbejdsopgaver i op til 200 timer årligt. Ved ansættelse med færre end 60 konfrontationstimer reguleres timetallet forholdsmæssigt.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende ansættelsesbekendtgørelse for videnskabeligt personale ved universiteter, gældende stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter samt aftale mellem Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, Foreningen af Speciallæger og Foreningen for Yngre Læger om kliniske lektorer ved universiteter.
Ansøgningsfrist
2024-12-05
Ref. nummer
2024-224-06110
Afdeling
Klinisk Institut
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: