Få opslag som dette inden alle andre

Autoriseret psykolog til Center for Udsatte Voksne og Familier | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Autoriseret psykolog til Center for Udsatte Voksne og Familier
Vi er så heldige at kunne opnormere vores team med en ny kollega pr. 1. februar 2025 eller snarest derefter – Center for Udsatte Voksne og Familier søger derfor en autoriseret psykolog til en fast stilling på 37 timer ugentligt.
Københavns Kommune tilbyder jf. servicelovens § 109, psykologsamtaler til mænd, kvinder og ledsagende børn på krisecentre. Din opgave består i at varetage disse samtaler på Københavns Kommunes fire krisecentre samt til københavner borgere på udenbys krisecentre.

Baggrunden for opholdet på krisecentrene omhandler vold i nære relationer. Beboerne på krisecentrene er ofte i akut krise og ligeledes ledsaget af børn, som har været vidne til eller selv været udsat for vold.

Det er et krav, at du skal være autoriseret psykolog for at komme i betragtning til stillingen.

Vi lægger vægt på at

  • du har erfaring med psykologbehandling af både voksne og børn i krise
  • du har erfaring med eller interesse for komplekse udviklingstraumer
  • dit arbejde er præget af engagement og høj faglighed
  • du kan arbejde selvstændigt i et tværfagligt samarbejde
  • du har et ressourcefokuseret og anerkendende menneskesyn og kan se muligheder frem for begrænsninger

Du får til opgave at udføre

  • samtaler med voldsramte mænd, kvinder og børn
  • løbende sparring med socialfagligt personale på krisecentrene
  • monofaglig sparring med psykologgruppen

Samtalerne vil foregå på forskellige adresser alt efter, hvor borgeren er indskrevet. Du vil have din kontorbase i Vordingborggade 31, Kbh. Ø. sammen med de fire andre psykologer (dog er en aktuelt på barsel).

De fire øvrige psykologer har et tæt og velfungerende samarbejde med gensidig sparring. Der er metodefrihed ud fra et ressourcefokuseret menneskesyn. Psykologgruppen har dog alle EMDR som fælles reference, og prioriterer også EMDR supervision.

Vi tilbyder dig

  • indflydelse på og mulighed for at være med til at videreudvikle psykologfunktionen i centeret
  • engagerede krisecentre med fagligt dygtige ledere og medarbejdere
  • et fagligt område i en spændende udvikling
  • stor grad af metodefrihed
  • et kollegialt fællesskab med fire psykologer med høj faglighed, der har samme opgave
  • regelmæssig supervision

Ansættelsesvilkår
Ansættelse er efter gældende overenskomst og relevant faglig organisation. Lønnen forhandles efter principperne Ny Løn.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen.

Tiltrædelse pr. 1. februar 2025.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til psykolog Helle Pernille Christoffersen på 21 59 03 62 eller leder Charlotte Wingsøe 23 65 29 50 mellem 8.30-9.00.

Søg via linket senest fredag den 29. november 2024
Vi forventer at afholde samtaler den 10. december 2024.

Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2690623//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.