People & Culture Business Partner
Envidan A/S
Du indgår i et tæt samarbejde med divisionsledelsen, hvor du både understøtter ledere og medarbejdere i divisionen, samtidig med at du har forretningens strategiske mål for øje. Sammen videreudvikler I Envidan gennem positivt lederskab og sikrer, at vores unikke og stærke kultur består selvom vi vokser. Ingeniørforretningen består alene i Danmark af nogle af landets 300 dygtigste vandspecialister placeret på vores 6 kontorer på tværs af hele Danmark.
Du bliver en del af People & Culture teamet i Silkeborg sammen med Ursula, Helle, Marianne & Caroline. Derudover har du også dedikerede og kompetente kolleger både i Norge og Sverige. Din nærmeste leder vil være Gitte, der er vores direktør for P&C.
Du skaber værdi gennem følgende ansvarsområder:
- Sparring, udvikling og coaching af ledere og lederteams
- Ansvarlig for divisionens People & Culture planer i tæt samarbejde med divisionsledelsen
- Proaktivt udvikle og drive organisatoriske forandringsprocesser
- Integrere og implementere koncernkoncepter og -processer – blandt andet bliver du en del af vores spændende kulturprojekt, som netop står for døren
- Sikre generel levering af People & Culture-support til såvel ledere som medarbejdere
- Drive årlige People & Culture-processer i eget område – f.eks. vores kvartalsvise trivselsmåling
- Og sidst men absolut ikke mindst altid sikre, at Envidans identitet og værdier afspejles og integreres i alle ledelsesbeslutninger
Nikker du genkendende til følgende karakteristika?
- Du har +5 års erfaring som P&C Business Partner eller Manager i en vidensvirksomhed
- Du ønsker dig et selvstændigt job med stor indflydelse og ved, at det kræver daglig prioritering af opgaver og indsatser
- Du trives med at træffe beslutninger og leverer løsninger, der er baseret på lige dele sund fornuft, forretningsforståelse og ordentlighed
- Du er en tillidsvækkende teamplayer, der forstår at opbygge en stærk relation til dine kolleger
- Facilitering af møder, teamudviklingsprocesser og workshops er en naturlig del af dit virke
- Dit afsæt er sandsynligvis en relevant bachelor- eller kandidatgrad indenfor HR og ledelse
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde hos Envidan?
Læs mere
Bliv en del af Envidan – hvor lederskab og fællesskab går hånd i hånd
Hos Envidan bliver du en del af Nordens stærkeste fagfællesskab om vandets kredsløb. Vi investerer årligt 20 procent af vores overskud i forskning og udvikling – også i din.
Vores unikke sammenhold mærkes fra det øjeblik, du træder ind ad døren. Her har vi hinandens ryg, både når vi jubler og jokker i spinaten, og vi jonglerer dagligt med vandfaglighed, bæredygtighed og digital omstilling.
Ja, vi løber hurtigt, men aldrig hurtigere end vores værdier om at have mennesket i centrum og ordentlighed kan følge med. Og vi giver altid plads til fleksibilitet, fordi vi tror på, at hele mennesker performer bedre.
Er du nysgerrig på at høre mere?
Så tøv ikke med at ringe til direktør for People & Culture, Gitte Mønsted Hansen, på +45 30 29 31 21.
Vi drømmer selvfølgelig om at finde vores nye kollega så hurtigt som muligt, men har altid tid til at vente på den helt rette.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: