Få opslag som dette inden alle andre

Rude Skov Skole søger en udviklingsorienteret afdelingsleder af SFO/SFK og 0. årgang

Rudersdal Kommune



Vi søger en ny kollega, da en af vores gode kolleger har søgt nye udfordringer. Det har været en anledning til at kigge på ledelsesteamets opgaver og ansvarsområder, og vi har derfor besluttet at organisere os på en ny måde – så din stilling på Rude Skov Skole er nyoprettet.

Rude Skov Skole består på fjerde år af to skønne afdelinger – Høsterkøb og Sjælsø.

På Rude Skov Skole arbejder vi ud fra et samstemt børnesyn: Børn gør hvad de kan, det er de voksne der kan gøre noget andet. Det er vigtigt for os, at børn oplever at blive set, hørt og forstået, og at børn har indflydelse på deres dagligdag. Vi ser stærke børnefællesskaber som en afgørende faktor for børns trivsel og udvikling. Vi arbejder i fælles fysiske rammer gennem hele dagen (fra 7-17).

På Rude Skov Skole bliver du en del af LEAPS, da vi er i gang med vores 3. år som LEAPS-skole, hvor vi arbejder med at blive en projektbaseret skole. Vi forsøger at inddrage både undervisnings- og fritidsdel i arbejdet med projektbaseret læring. Du bliver desuden en del af Rudersdal Kommunes skolevæsen, hvor vi samarbejder og videndeler på tværs af skoler i netværk.

Du vil blive leder af SFO/SFK på begge afdelinger med ca. 23 medarbejdere.

Om dig
Selv om en oplistning af dine kompetencer kan komme til at tegne et uopnåeligt billede af en superhelt, så håber vi, at du kan se dig selv i nedenstående beskrivelse af vores nye ledelseskollega:
Du har pædagogisk baggrund og erfaring med pædagogisk ledelse

  • Du kan udfordre og inspirere det pædagogiske personales arbejde med kerneopgaven med afsæt i en tydelig, tillidsfuld og anerkendende relation til medarbejderne og vil sammen med personalet udvikle praksis i SFO/SFK
  • Du er en udpræget teamplayer, men kan også arbejde selvstændigt og du bevarer et klart hoved og et lunt hjerte under pres
  • Du er ambitiøs og visionær, på skolens, medarbejdernes, børnenes, ledelsesteamets og egne vegne
  • Du har viden om det specialpædagogiske område og kan sammen med lederen af undervisningsdelen på 1.-5. årgang tage ansvar for børnesager og samarbejde med PPR og andre eksterne samarbejdspartnere
  • Du har gode samarbejdsevner og kan facilitere teamsamarbejde og motiverende møder
  • Du ser det som en forudsætning for at lykkes, at du har et meget tæt samarbejde med lederen af undervisningsdelen på 1.- 5. årgang, og at I sammen kan dække hele dagen på tværs af afdelinger og derfor er indstillet på at koordinere jeres tilstedeværelse på de to afdelinger – og lede på hinandens opgaver, når den nærmeste personaleleder er på den anden afdeling
  • Du understøtter det tætte samarbejde mellem lærere og pædagoger, så de sammen kan skabe sammenhæng mellem undervisnings- og fritidsdel – i de fysiske læringsmiljøer og i arbejdet med trivsel og læring
  • Du arbejder med involvering for at skabe ejer- og følgeskab og du har altid det gode arbejdsmiljø på sinde
  • Du er synlig i praksis – blandt børn, medarbejdere og forældre
  • Du vil samarbejde med de lokale daginstitutioner for at sikre den gode overgang mellem dagtilbud og skole
  • Du har en god portion humor og en positiv tilgang til dagens udfordringer

Lidt mere om os og måske dig...
Vi tager afsæt i børnenes perspektiv. Vi er optagede af, hvad der bedst understøtter deres læring og trivsel, og vi er nysgerrige på, hvordan de oplever deres skole. Vi tror på at vores elever forbliver motiverede, når vi ser skolen og undervisningen igennem deres øjne, og når vi skaber læreprocesser og fritidsaktiviteter med udgangspunkt i børnenes forudsætninger og behov. Vi søger en leder, der deler det mindset med os, og for hvem faglig ledelse med afsæt i observation i skolens praksis er en prioritet; eller du har lyst til, at det skal blive det. Vi samarbejder tæt om at løse de driftsmæssige arbejdsopgaver, der er grundlaget for at understøtte og udvikle pædagogisk praksis.

Vi trives med at arbejde som et PLF i ledelsesteamet. Vi skiftes til at gå bagved, ved siden af, sammen med og foran som ledere og sætter en ære i at være gode rollemodeller.

Derfor skal du vælge os
På Rude Skov Skole bliver du en del af en veldrevet skole med et godt ry og et ambitiøst hold af dygtige, motiverede og glade medarbejdere og skønne elever med engagerede, støttende og ressourcestærke forældre. Vi har en virkelig god skolebestyrelse, der har skolens udvikling på sinde. Vores skole ligger i fantastiske omgivelser – lige op ad sø og skov med masser af mulighed for at bruge naturen.

Dette er vores ledelsesgrundlag:
Vores opgave er at understøtte og fremme, at alle på og omkring vores skole arbejder for at skabe de bedste betingelser for alle børns trivsel og læring.
Det gør vi med afsæt i en veldrevet skole og vores fælles værdier, børne- og læringssyn.
Vi udfordrer individperspektivet, når vi møder det med henblik på at fremme det professionelle fællesskab både i forhold til kerneopgave og organisation. Vi vil være tilpas tæt på alle teams (PLF), at vi har viden om den daglige praksis og kan motivere til forbedringer, som understøtter børns deltagelsesmuligheder og LEAPS.

Ledelsesteamets opgavefordeling sker ud fra kompetencer og interesser, og vi er alle indstillede på, at opgaver kan skifte hænder i løbet af et skoleår, fordi vi som ledelse både skal være i læring sammen, og fordi vi vil være eksemplariske og stå på tæer sammen med vores medarbejdere. Sammen har vi ansvar for at opbygge skolens kapacitet og sikre skolens udvikling, og vi har et både godt og humørfyldt samarbejde – hvor vi både lykkes og lærer sammen.

Nysgerrig på jobbet?
Hvis du er nysgerrig på jobbet – og kan se dig selv i ovenstående beskrivelser, så beder vi om, at du kommer på besøg hos os til en uformel samtale, før du sender din ansøgning. Ring til skoleleder Bitten Schrøder for at aftale tidspunkt på 72 68 47 07.

Du kan læse mere om Rude Skov Skole på www.rudeskovskole.aula.dk og du kan læse om vores kommunale visioner og mål samt om de indsatser, som vi er fælles om at realisere i Rudersdal skolevæsen her https://rudersdalskoler.aula.dk/
Vil du vide mere om LEAPS, kan du læse om LEAPS skoler på www.leapsskoler.dk

Tjek også gerne vores to Facebookprofiler (Rude Skov Skole afdeling Høsterkøb og Rude Skov Skole afdeling Sjælsø) og vores LinkedIn profil.

Ansættelsesproces
Ansøgningsfrist: 22.11.2024 kl. 8.00
1. samtale afvikles den 26.11.2024 fra kl. 17.15
2. samtale afvikles den 27.11.2024 fra kl. 16.30

Vi vil bede dig om sammen med ansøgningen at sende relevant dokumentation for din uddannelse, cv, udtalelser/anbefalinger fra tidligere arbejdspladser samt minimum to mulige referencer til brug i fald vi tænker der er et match i mellem dig og os.

Ansøgningsfrist:

22. november 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rudersdal Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rudersdal Kommune

Øverødvej 2, 2840 Holte

Rudersdal Kommune beskæftiger ca. 5000 medarbejdere. De fleste arbejder direkte med børn, unge, voksne og ældre på kommunens institutioner, og omkring 590 medarbejdere arbejder med udvikling og administration.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2690850//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.