Få opslag som dette inden alle andre

Senior Data Engineer, der vil gøre en forskel for fremtidens arbejdsmarked

Arbejdstilsynet



Vil du benytte dine data-kompetencer til at bidrage til digital innovation, og vil du være med til at geare Arbejdstilsynet til fremtiden og understøtte vores mission om at fremme et sikkert og sundt arbejdsmiljø i Danmark? Så er det dig, vi vil have med på holdet!

Om jobbet:
I Arbejdstilsynet er vi i fuld gang med en ambitiøs og omfattende udvikling og modernisering af vores forretning og vores systemlandskab. Udviklingen handler bl.a. om effektiv brug af data og ny teknologi, og vi ønsker at udvikle services og målrette services til gavn for virksomhedernes indsats for arbejdsmiljøet i Danmark.

Vi har for øjeblikket en ledig stilling i vores datateam, som har ansvaret for bl.a vores datawarehouse, datarapportering, alle dataregistre, machine learning modeller og anvendelsen af AI.

Stillingen er som Senior Data Engineer i vores datawarehouse – det vil sige, at du skal bidrage til implementering af ETL-processer inden for vores allerede fastlagte ETL-arkitektur, herunder håndtere f.eks. historik og delta loads og her igennem sikre et solidt datafundament, som vi kan bygge vores videre forretningsudvikling på.

Du vil også skulle vedligeholde Arbejdstilsynets registre, som er centrale for afviklingen af vores øvrige fagapplikationer.

"Kontoret er bredt sammensat med en god blanding af kolleger ift. anciennitet, uddannelsesmæssig baggrund og faglige kompetencer der sættes i spil i kontoret. Til denne stilling stiler vi efter en senior profil, der har god faglig ballast og som kan løse opgaver og sparre om disse med vores anden senior data engineer. Der er også plads til dig selvom din domæneerfaring ikke lige rimer på ”arbejdsmiljø eller Arbejdstilsynet”.

Hvem er vi?
Digitalisering og Data er et kontor sammensat af mange forskellige kompetencer, uddannelsesmæssig baggrund og erfaring. Vi er 45 medarbejdere, 35 eksterne konsulenter og 2 kontorchefer.

Vi har siden 2020 arbejdet i et agilt setup inspireret af SAFe. Vi er 7 agile teams i vores Agile Release Train og dit arbejde vil derfor ske i tæt samarbejde med kollegerne i teamet og også på tværs af teams. Du har en Product owner, der er med til at prioritere opgaver, og du vil også blive involveret i drøftelser med forretningen om de forretningsmæssige krav, der er til de opgaver, I skal løse. Det er derfor også vigtigt, at du er opsøgende og er god til dialog med forskellige interessenter, for du er ikke ”bare” teknikeren, der skal løse opgaver fra en backlog.

Vi arbejder i et lærende miljø, hvor vi har stort fokus på hele tiden at blive bedre, vi holder et højt fagligt niveau og går op i, at de løsninger, vi udvikler skaber værdi og gør en forskel for vores brugere. Vi går op i at være gode kolleger, hjælpe hinanden og nå målet i fællesskab – imens vi har det sjovt.

Hos os vil du have gode muligheder for at udvikle dig i et godt fagligt fællesskab. Det er vigtigt for os, at vi finder den rigtige vej for dig. Du kan læse mere om Digitalisering og Data på https://at.dk/om-os/formaal-strategi-organisation/organisation/arbejdsmiljoefagligt-center/digitalisering-og-data/

”Det er en superfed arbejdsplads, og jeg har altid været meget glad for mine kolleger. Vi har højt til loftet og plads til mange forskellige typer i kontoret, og vi har stor frihed til at udvikle os. Samtidig videndeler vi dagligt på kryds og tværs – og bliver hele tiden klogere på nye områder. Det er et sjovt og spændende miljø at arbejde i.” – sådan siger en af dine kommende kollegaer Morten om at være en del af Digitalisering og Data.

Vi ser gerne at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse.
  • Har erfaring med at arbejde med stjerneskemaer og modellere data i form af facts og dimensioner mhp. at understøtte machine learning modeller samt at bygge tabulare modeller (’kuber’) og udstille data i Power BI.
  • I din værktøjskasse har du værktøjer som T-SQL, SQL Server Management Studio, Power Shell, Python, DAX, Visual Studio Code, Azure, Fabric mm.
  • Kendskab til Power BI er også en fordel.
  • Det vil også være godt, hvis du har interesse for machine learning og AI og på den måde kan være med til at styrke vores datagrundlag og brug af data ved hjælp af disse værktøjer.
  • Du kan arbejde med og indtænke sikkerhed, driftsovervågning, performance og overholdelse af GDPR-krav i de kommende løsninger.
  • Er vant til at tage ansvar for styring af projekter og deadlines.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling.

Vi vil gerne have, at du starter senest den 1. februar 2025.

Hvis du har en akademisk uddannelse bliver du ansat som fuldmægtig efter overenskomsten for akademikere i staten. Med de rette kvalifikationer er der mulighed for ansættelse som specialkonsulent. Hvis du ikke er akademiker, bliver du ansat som it-medarbejder efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.
Dit daglige arbejdssted er Arbejdstilsynet, Landskronagade 33, 2100 København Ø.

Forretningssproget i Arbejdstilsynet er dansk.

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Kirsten Brink på tlf. 7220 8601 eller techlead og data engineer Susan Dahl Frederiksen tlf. 7220 8656.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Tina Kjærsgaard i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr.: 51622762.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest 6. december 2024.
Vi holder samtaler løbende og holder de sidste samtaler i uge 50.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Afdeling:
Landskronagade 33, København Ø

Lokation: København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Arbejdstilsynet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Arbejdstilsynet

Landskronagade 33, 2100 Købehavn Ø

Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Det er vores mission at fremme et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø samt at forebygge nedslidning, sygefravær og udstødelse fra arbejdsmarkedet.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2691191//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.