Uddannet pædagog til Byskovskolens SFO
Ringsted Kommune
Undervisnings-, Fritids- og Kulturcenter, Skoler, Byskovskolen
Er du klar til at blive en del af en fantastisk SFO, hvor glade børn dagligt nyder vores tilbud og det tætte samarbejde med undervisningsdelen? Så er dette job måske noget for dig!
Vi søger en pædagog, der er som en schweizerkniv – alsidig og med mange kompetencer inden for det pædagogiske felt. Hvis du har erfaring og viden inden for kreative/musiske aktiviteter, børns leg og bevægelsesaktiviteter, kan vi være det perfekte match.
Om jobbet:
- Dit primære arbejde vil være i SFO1 på Afdeling Asgård med børn fra 0.-2. klasse.
- Fra 1. maj får vi de nye Spirebørn, og vi er kendt for vores fantastiske spireforløb, der gør både børn og forældre trygge i skolens rammer.
- Vi har dejlige udeområder, hvor børnene elsker at lege, spille bold, lave bål og være sammen med glade voksne.
Vi tilbyder:
- En SFO med plads til forskellighed, hvor vi fokuserer på det enkelte barns behov.
- En arbejdsplads, hvor relationen mellem voksen og barn er i centrum for vores pædagogiske arbejde.
- Fokus på børnenes relationer på tværs af klasser og årgange.
- En præstationsfri zone, hvor børnenes ønsker, interesser og behov er i fokus.
Vi forventer:
- At du inspirerer, udfordrer, motiverer og støtter børnene i at deltage i forskellige aktiviteter både ude og inde.
- At du også vil have timer i undervisningen, da vi vægter en helhed i børnenes dagligdag på skolen.
Vi vil meget gerne vise og fortælle om vores SFO og skole, så kontakt konstitueret SFO-leder Henning Hellwing på 25 48 54 56 for yderligere information og for at aftale et besøg.
Ansøgningsfrist den 5. december 2024
Samtaler afholdes i uge 50
Ansættelse senest den 1. februar 2025, men gerne før.
Stillingen er som udgangspunkt på 32 timer med mulighed for øget timetal.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund
til at søge den opslåede stilling.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Ansættelsesform
Fastansat
Arbejdstid
Deltid
Startdato
1. februar 2025
Antal ledige stillinger
1
Arbejdstid
32
By
Ringsted
Region
Sjælland
Land
Danmark
Referencenummer
2024/299
Kontakt
- Henning Hellwing, +4525485456
Publiceret
18.11.2024
Sidste ansøgningsdag
05.12.2024
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: