Få opslag som dette inden alle andre

Bliv vicedirektør i Udlændingestyrelsen – sæt dit præg på Danmarks udlændingepolitik

Udlændinge- og Integrationsministeriet



Er du klar til at lede og udvikle arbejdet med blandt andet familiesammenføring, opholdstilladelser og borgerbetjening i en kompleks, international kontekst? Som vicedirektør i Udlændingestyrelsen får du ansvaret for at styre ressourcerne i Center for Familie og Besøg og sætte dit præg på de afgørende processer, der præger Danmarks udlændingepolitik. Du vil stå i spidsen for strategiske og administrative opgaver, der både kræver overblik og sans for detaljen – altid med mennesket i centrum.

Din nye arbejdsplads
I Udlændingestyrelsen arbejder vi med sager, der former Danmarks møde med verden og påvirker livet for de mennesker, vi er i kontakt med. Derfor er vores strategi, "Mød Verden", mere end blot en ramme – det er vores løfte om at møde hvert menneske og hver opgave med engagement og faglighed.

I Center for Familie og Besøg betyder det, at vi håndterer opgaverne inden for blandt andet familiesammenføring, udstedelse af pas, permanent ophold og borgerservice med blik for både menneskelige og juridiske perspektiver. Vi arbejder målrettet på at skabe effektive og transparente sagsgange, så borgerne oplever en udlændingepolitik, der er forståelig og sammenhængende.

Centeret, som du vil stå i spidsen for, består i øjeblikket af 6 kontorer. Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi alle gør os umage, når vi går på arbejde – både i forhold til vores opgaveløsning og i forhold til at bidrage til det sociale sammenhold.

Du kan læse mere om os her.

Din rolle som vicedirektør
Som vicedirektør i Center for Familie og Besøg træder du ind i en dedikeret direktion bestående af tre vicedirektørkolleger og én direktør. Sammen bærer I ansvaret for at omsætte strategiske mål til handlinger og sikre, at styrelsens ressourcer anvendes strategisk og bæredygtigt i overensstemmelse med styrelsens ambitioner.

Som vicedirektør får du en unik mulighed for at sætte dit præg på Udlændingestyrelsens strategiske retning og ledelsesmæssige profil. Med ansvar for centerets samlede ledelse, prioritering og ressourceanvendelse, vil du sammen med direktionen drive en arbejdsplads, der ikke blot møder verden – men også bringer verden til Danmark på en måde, der bygger bro og skaber forståelse.

Konkret omfatter dine primære opgaver, at:

  • sikre strategisk og faglig udvikling i styrelsen i tæt samarbejde med direktionen.
  • videreudvikle og implementere styrelsens ledelsesgrundlag samt sikre opfyldelse af mål- og resultatkrav.
  • fremme videndeling på tværs af Udlændingestyrelsens områder og kontorer.
  • motivere og inspirere centerets chefer og medarbejdere til at yde deres bedste gennem klart lederskab.
  • deltage i samarbejde med nationale og internationale interessenter og fungere som ambassadør for styrelsens værdier og arbejdsmiljø.

Vores forestillinger om dig
Du drives af, i samarbejde med den øvrige direktion, at varetage den overordnede styring og ledelse af en styrelse, som varetager meget forskelligartede og komplekse faglige opgaver på et område med stor offentlig bevågenhed.

Vi forestiller os, at du er cand.oecon., cand.polit., cand.jur. eller har en anden relevant akademisk uddannelse. Kendskab til udlændingeområdet er en fordel, men ikke en betingelse.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har forvaltningsmæssig erfaring og lederfaring fra en politisk styret organisation
  • er resultatorienteret, handlekraftig og har flair for at føre politiske beslutninger ud i praksis
  • hurtigt evner at sætte dig ind i komplekse opgaveområder
  • udviser strategisk overblik og synligt lederskab
  • deler den øvrige ledelses fokus på god ledelse, tæt samarbejde med interessenter og medarbejderinddragelse

Søg stillingen som vicedirektør
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest mandag den 2. december 2024 kl. 10.00.
Hvis du er tjenestemand, skal ansøgningen stiles til Kongen.

Vi forventer at holde første samtalerunde den 5. december og anden samtalerunde den 13. december. Mellem første og anden samtale vil der eventuelt være et testforløb med bistand fra Statens Center for Rekrutteringstest.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte direktør Niels Henrik Larsen på e-mail [email protected].

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten med indplacering i løngruppe 2. Stillingen besættes som udgangspunkt på åremål og er med tiltræden snarest muligt.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, vil ansættelse som tjenestemand efter en konkret og individuel vurdering kunne finde sted i lønramme 38.

Ansættelsesområdet afhænger af ansættelsesformen.

Dit arbejdssted er Udlændingestyrelsen, Farimagsvej 51A, 4700 Næstved.

Som vicedirektør omfattes du af ministeriets arbejdstidsaftale for chefer. Chefer ansættes med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 39 timer med tildeling af 11 cheffridage pr. år.

Du skal opnå sikkerhedsgodkendelse til "HEMMELIGT" for at arbejde i denne stilling og opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Afdeling:
Slotsholmsgade 10, København

Lokation: Farimagsvej 51A, 4700 Næstved

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udlændinge- og Integrationsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10, 1216 København K

Udlændinge- og Integrationsministeriet har overordnet to politikområder: Hvem må indrejse og opholde sig i landet – og hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet? Ministeriet har ca. 1500 medarbejdere fordelt på Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen og departementet samt Hjemrejsestyrelsen - herunder Nationalt ID-center, Udlændingenævnets sekretariat og Flygtningenævnets sekretariat.

Arbejdspladsen har lige nu 50 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 100 færdiguddannede samt 50 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2691454//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.