Få opslag som dette inden alle andre

Vej- og trafikmedarbejder til Greve Kommune

Greve Kommune



Vej- og trafikmedarbejder til Greve Kommune

Har du kendskab og interesse for vejområdet, herunder trafik, mobilitet og støj? Og vil du bidrage til at præge den fysiske udvikling af kommunen? Så er jobbet som vej- og trafikmedarbejder noget for dig.

Greve Kommune skal udvikle sig i de kommende år, og det involverer i høj grad vej- og trafikområdet. I Center for Teknik & Miljø søger vi en engageret kollega, som kan bidrage aktivt til arbejdet med forskellige typer af opgaver inden for vej- og trafikområdet. Vi har fokus på samarbejde, sparring og vidensdeling, og selvom vi har travlt, lægger vi vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde.

Om jobbet
Som vej- og trafikmedarbejder kommer du til at arbejde med både store og små projekter, hvor du får en bred berøringsflade ud i organisationen samt til borgere, brugere, vores entreprenør på vejområdet og rådgivere.

Vi har brug for en kollega, som kan bidrage aktivt til dette arbejde. Vi er fleksible i forhold til fordelingen af opgaver, men vi forestiller os, at opgaverne bl.a. omfatter:

  • Infrastrukturprojekter (herunder analyse, projektledelse og anlægsstyring)
  • Mobilitet (cykelsamarbejde og klimatiltag)
  • Støj og støjvolde (som opfølgning på kommunens støjhandlingsplan)
  • Udarbejdelse af sagsfremstillinger til politisk behandling
  • Servicering af borgerhenvendelser, journalisering og betaling af fakturaer

Herudover forventer vi også, at du deltager aktivt i teamets (faglige) udvikling, hvor vi bl.a. har fokus på at sørge for en løbene drift at kommunens stier og veje og udføre anlægsprojekter.

Om dig
Du brænder for den gode service overfor borgere og politikere og kan indgå i konstruktive dialoger med både borgere, brugere, rådgivere samt andre samarbejdspartnere. Desuden har du mod på at arbejde med vej- og trafikområdet samt en forståelse for myndighedsrollen. Vi er gode til at bruge hinandens styrker og lægger vægt på, at du både kan arbejde selvstændigt og ved, hvornår du skal inddrage andres viden og søge råd.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • God til at samarbejde og vil indgå̊ aktivt i vej- og trafikteamet
  • Resultatorienteret, systematik, god til at skabe fremdrift og afslutte sager og projekter.
  • Har digital data forståelse, da vi bruger en del programmer i vores daglige opgaveløsning
  • God til at formidle dig mundtligt og skriftligt

Du har en relevant videregående uddannelse som f.eks. ingeniør, geograf, landinspektør, cand.techn.soc. eller lignende. Du har nogle års erfaring fra enten rådgivningsbranchen eller den kommunale verden.

Om os
I Greve Kommune er der højt til loftet og kort vej til beslutningerne. Vi lægger vægt på, at vi har det rart og sjovt med hinanden, og at vi har en uformel og respektfuld omgangstone, kaffe på kanden og en god balance mellem familie- og arbejdsliv. Hos os vil du få:

  • Afvekslende opgaver og faglige udfordringer, der løses i samarbejde med engagerede kollegaer
  • Indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og udførelse
  • Et godt og uformelt arbejdsklima med dine kollegaer
  • En arbejdsplads med tværgående indsatser og plads til aktive bidrag i arbejdet
  • Mulighed for hjemmearbejde i op til to dage om ugen, herunder fast om fredagen

Vi ser det som en styrke, at vi er en enhed i Center for Teknik & Miljø, der består af to teams indenfor henholdsvis vej- og trafikområdet samt planområdet (byplanlægning). Denne stilling er placeret i vej- og trafikteamet med 8 engagerede kollegaer.

Vi sætter pris på socialt sammenhold, og har desuden en aktiv Personaleforening, som arrangerer alt fra fester til landskamp-ture. Herudover er der adgang til kantine samt frugtordning.

Yderligere oplysninger
Forventet tiltrædelse er senest den 1. februar 2025. Ansøgningsfristen er den 9. december 2024. Vi holder samtaler løbende og tillader os at lukke rekrutteringen før ansøgningsfristen, hvis vi finder den rette kandidat inden da.

Stillingen er med en arbejdsuge på 37 timer med flexordning. Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst, med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vej- og trafikmedarbejder Carsten Henrichsen på 2916 5876 eller enhedschef Maja Bagge Lillelund 2449 6389. Du kan læse mere om Greve Kommune og Center for Teknik & Miljø på vores hjemmeside www.greve.dk.

Afdeling: Rådhusholmen 10, Greve

Lokation: Rådhusholmen 10

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Greve Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.12.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Greve Kommune

Rådhusholmen 10, 2670 Greve

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2691680//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.