Få opslag som dette inden alle andre

Ph.d.-studerende til projektet ”AI-assisteret visitation af gravide og fødende”

Region Hovedstaden



Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Hvidovre Hospital søger en ph.d.-studerende med start 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Projektet
Korrekt visitation og triagering af gravide, der kontakter fødeafdelingen, er afgørende for behandlingskvalitet, patientsikkerhed og effektiv udnyttelse af ressourcer.

Projektet består i at udvikle en løsning, der ved hjælp af kunstig intelligens (artificial intelligens AI) kan lytte med og forstå telefonsamtaler i realtid og understøtte personalet undervejs i samtalen, så den rette visitation bliver tilbudt. Formålet er at undgå unødvendige undersøgelser og interventioner, samt at forebygge alvorlige graviditets- og fødselsudfald og dermed sikre en højere kvalitet i tilbuddet til kvinderne. Ambitionen er således at anvende kunstig intelligens, mere specifikt machine learning algoritmer til at optimere visitationen af gravide og fødende.

Projektet involverer aktuelt fødeafdelingerne på Herlev Gentofte Hospital og Amager Hvidovre Hospital, med mulighed for involvering af flere fødeafdelinger med tiden, og gennemføres i et tæt samarbejde med den danske virksomhed Corti, som udvikler den digitale løsning.

Projektet er udvalgt som signaturprojekt og finansieret af en bevilling fra Digitaliseringsstyrelsen.

Ph.d.-studiet
Formålet med Ph.d.-studiet er:

  • at kortlægge henvendelsesårsager og undersøge henvendelsesmønstre for derigennem af afdække forbedringspotentialer.
  • at undersøge om ”machine learning algoritmer” kan bedre detektionen af tilstande af betydning for udfaldet for mor og barn og dermed øge patientsikkerheden.
  • at undersøge udfordringer og forbedringsmuligheder ved indførelse af kunstig intelligens til håndtering af akutte henvendelser til fødeafdelingen.

Kvalifikationer
Vi søger

  • en jordemoder med en kandidat

eller

  • en læge med erfaring indenfor gynækologi og obstetrik som minimum svarende til en afsluttet introstilling.

Som Ph.d.-studerende på dette projekt skal du arbejde tæt sammen med IT-eksperterne fra Corti og andre forskere tilknyttet projektet. Du skal desuden stå for implementering og evaluering af projektet på flere fødeafdelinger og være projektets daglige leder, og som sådan være den primære samarbejds- og sparringspartner for de i projektet indgående parter.

Dine opgaver bliver at:

  • udarbejde den videnskabelige protokol.
  • bidrage til udvikling af AI-løsningen i samarbejde med Corti og forskergruppen.
  • bidrage til at vedligeholde projektet på de obstetriske afdelinger.
  • gennemføre et uafhængigt forskningsprojekt under vejledning.
  • skrive videnskabelige artikler og en ph.d.-afhandling på baggrund af forskningsprojektet.
  • formidle resultaterne ved internationale konferencer og videnskabelige møder.
  • deltage i ansøgninger om yderligere finansiering til projektet.

Det er derfor vigtigt:

  • at du er god til at koordinere, samarbejde og kommunikere mundtligt og skriftligt.
  • at du kan arbejde selvstændigt og som en del af et større team.
  • at du har interesse for og gerne også forudgående viden om kunstig intelligens.

Erfaring med projektledelse vil være en fordel.

Vejledere
Vejledergruppen udgøres af:
Cheflæge, ph.d. Helene Hvidman, Hvidovre Hospital
Professor, Ledende Overlæge, dr. med. Lone Krebs, Hvidovre Hospital
Ledende Overlæge Lene Huusom, Herlev Hospital
Jordemoder, ph.d. Mie Gaarskjær de Wolff, Hvidovre Hospital
Lektor ved DTU og CTO hos Corti Lars Maaløe.

Løn og ansættelsesvilkår
Ph.d.-stillingen er treårig, og den ansatte skal formelt søge om indskrivning som ph.d.-studerende ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet i henhold til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ph.d.-bekendtgørelse samt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets retningslinjer.

Ansættelsen vil finde sted på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Amager Hvidovre Hospital.
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i overensstemmelse med gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Yngre Læger/Jordemoderforeningen.

Spørgsmål
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Ph.d. studerende Maria Jeppegaard på e-mailadresse [email protected] eller telefon 61787889 eller Cheflæge Helene Westring Hvidman, [email protected] eller telefon 38621886.

Ansøgningsfristen er 1. december 2024.
Der forventes afholdelse af samtaler i uge 49.

Ansøgningen skal indeholde
Motiveret ansøgning (maks. en side).
Curriculum Vitae.
Publikationsliste.
Eventuelle referencer.

Afdeling: Ny org

Kettegård Alle 30, Hvidovre

Kettegård Allé 30, Hvidovre

Lokation: Hvidovre Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2692001//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.