Afdelingsleder til Sygedagpengeafdelingen i Kolding Kommune
Kolding Kommune
Vil du lede med passion, skabe resultater og udvikle faglighed?
Sygedagpengeområdet står over for forandringer. I første omgang med en ny sygedagpengelov, som sigter mod en mere individuel tilgang til den enkelte borger, som skal opleve et værdigt møde med systemet. Det er helt i tråd med Kolding kommunes tilgang om Borgerens Centrum
Vi søger en dedikeret afdelingsleder til vores Sygedagpengeafdeling, som kan sikre en høj kvalitet i vores arbejde og samtidig inspirere og udvikle vores medarbejdere. Hos os vil du få mulighed for at præge den fremtidige indsats og skabe positive forandringer for både medarbejdere og borgere. Er du klar til at gå forrest og tage ansvar i en organisation med høje ambitioner? Så er det dig, vi søger!
Om jobbet
Vi har valgt at samle Sygedagpengeafdelingen under én leder. Vi tror på at det kan skabe endnu bedre synergier mellem de 4 specialiserede enheder; Sygedagpenge Fastholdelse, Sygedagpenge Ledige, JAF ledige og Jobkonsulenterne
Som afdelingsleder for Sygedagpengeafdelingen får du ansvaret for ledelsen af en fagligt stærk afdeling, hvor medarbejderne er dedikerede og brænder for opgaven.
Din rolle bliver at sikre en professionel og faglig tilgang, der omsætter Kolding Kommunes strategier til konkrete handlinger i hverdagen. Du får ansvaret for 40 engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, og skal sætte en klar og tydelig retning, som giver dem både plads og ansvar for deres opgaver.
Du understøttes i den faglige ledelse af to faglige koordinatorer.
Dine vigtigste opgaver som afdelingsleder
- Daglig drift og personaleledelse: Lede og udvikle afdelingens rådgivere og jobkonsulenter, med fokus på høj trivsel, gode borger-og virksomhedsoplevelser og gode resultater
- Sikre kvalitet i indsatsen: Omsætte strategiske mål til konkrete handlinger i samarbejde med dine medarbejdere. Sikre, at vores borgere mødes professionelt og får den korrekte indsats
- Tværgående samarbejde: Arbejde tæt sammen med sundhedsaktører, a-kasser og virksomheder for at sikre en helhedsorienteret indsats
- Faglig udvikling: Styrke fagligheden i afdelingen gennem kompetenceudvikling og etablering af tværgående samarbejder
Vi søger dig, der
- Har solid erfaring med ledelse fra beskæftigelsesområdet og gerne sygedagpengeområdet
- Gerne med en relevant socialfaglig uddannelse, har et diplom i ledelse, eller er i gang med at tage denne
- Evner at motivere og engagere medarbejdere gennem en tillidsbaseret og inddragende ledelsesstil
- Formår at omsætte politiske mål til konkret handling, så vi når de ønskede resultater
- Forstår vigtigheden af at opretholde en stabil drift, selv i en omskiftelig hverdag
- Har stærke kommunikationsevner og formår at skabe følgeskab gennem tydelig og nærværende ledelse
- Ser muligheder for udvikling og trives med at finde nye veje i opgaveløsningen
I Kolding Kommune tilbyder vi
Et solidt onboarding-forløb, hvor du som leder bliver introduceret til vores værdier, arbejdsgange og strategiske mål. Vi lægger stor vægt på netværksdannelse og samarbejde på tværs af ledergruppen i kommunen, så du hurtigt lærer dine kolleger at kende og får etableret en stærk fælles faglig ledelse, hvor du ser dig i stand til at lede sammen med ledergruppen på arbejdsmarkedsområdet. Vi investerer i din udvikling både som leder og som medlem af ledergruppen, med fokus på både personlig og faglig kompetenceudvikling.
I Jobcenter Kolding kører vi en forsøgsordning i 2024/2025 hvor vi tilbyder fleksible arbejdsforhold, her kan du vælge mellem fleksibel fredag med faste hjemmearbejdsdage eller en 4-dages arbejdsuge. Dette sikrer dig en fleksibel balance mellem arbejde og fritid, tilpasset dine behov.
Derudover tilbyder vi
- En spændende lederstilling med stor indflydelse på afdelingens fremtidige udvikling og resultater
- Fælles faglig ledelse
- Fleksible arbejdsforhold
- Et arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer trivsel, samarbejde og faglig udvikling – bl.a. gennem medarbejdergoder som frugtordning, sundhedsordning og gratis kaffe & te
- En god ledergruppe
- En arbejdsplads, der bygger på tillid og ansvar, og hvor vi arbejder sammen om at skabe gode resultater og sikre høj kvalitet i vores indsats
Arbejdssted og ansættelsesvilkår
Arbejdssted: Arbejdsmarkedsområdet, Dieselvej 6, 6000 Kolding
Ansættelsesvilkår: Fuldtidsstilling
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse baseret på kvalifikationer og erfaring.
Er du interesseret og ønsker flere oplysninger, så kontakt:
Centerleder Thomas Kjærgaard på 24 97 99 58 eller på mail: [email protected]
Ansøgning
Send din ansøgning med relevante bilag, så vi har din ansøgning senest den 15. december 2025
Vi afholder 1. samtale den 7. januar 2025 og 2. samtale den 13. januar 2025
Til 2. samtale vil der indgå en case.
Mellem de to samtaler gennemfører vi en personprofiltest, som du får en personlig tilbagemelding på. Vi trækker referencer efter nærmere aftale forud for 2. samtale.
En mulighed, du kan tilvælge, er at deltage i et uformelt kaffemøde med centerleder Thomas Kjærgaard. Her får du lejlighed til at lære os bedre at kende og fåe t indblik i vores arbejdskultur, samtidig med at vi får en fornemmelse af, hvem du er som person.
Vi forventer, at du kan tiltræde som vores nye afdelingsleder den 1. marts 2025
Vi glæder os til at høre fra dig og se, hvordan du kan bidrage til at videreudvikle vores Sygedagpengeafdeling!
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk
Afdeling:
Nicolaiplads 6, Kolding
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: