Få opslag som dette inden alle andre

Dataanalytiker

Røde Kors



Dataanalytiker til Udvikling

Kan du eksekvere, uden at du mister dit analytiske overblik? Er du datadrevet, har strategisk indsigt og lyst til at bruge dine kompetencer på digitale og databaserede udviklingsprojekter?

Danmarks førende kæde af genbrugsbutikker søger en dataanalytiker, der kan understøtte vores fortsatte rivende udvikling. Røde Kors indsamler hvert år tonsvis af brugt tøj, møbler og boligtilbehør til vores 260 genbrugsbutikker, som drives af ca. 10.000 engagerede frivillige. Salget gav sidste år over 100 millioner kroner til Røde Kors' hjælpearbejde herhjemme og ude i verden. Du skal hjælpe os med at fastholde vores position i et konkurrencepræget marked, så vi er relevante for vores kunder og donorer og så butikkerne og vores webshop performer optimalt. Du skal i den forbindelse

  • bidrage med udnyttelse af databaseret viden om salg og kunder
  • deltage i udvikling af nye digitale løsninger
  • bistå med rapportering af salgs- og indsamlingsdata

Hvad skal du lave?
Du skal være med til at gøre os endnu bedre til at arbejde med data for at optimere butikkernes salg. Derudover skal du være med til at drive og udvikle nye digitale initiativer i hele genbrugsforretningen sammen med både frivillige og kollegaer i andre afdelinger. Du får med andre ord en alsidig hverdag med stort ansvar og mange forskelligartede opgaver.

Hvem er du?
Du kan lide at arbejde sammen med kollegaer og frivillige, men trives godt med at arbejde meget selvstændigt og selv planlægge din tid. Du er positiv i din tilgang til andre mennesker og nye opgaver, og du føler dig nysgerrig og opsøgende. Og du har

  • mindst et par års erfaring og en relevant uddannelsesbaggrund fra fx CBS eller ITU
  • solide datakompetencer og gode analyseevner
  • teknisk forståelse
  • kommerciel sans
  • og ikke mindst solid erfaring med Power BI, opbygning af dashboards og samspillet mellem flere datakilder

Din kommende arbejdsplads
Røde Kors er en kreativ, travl og værdibaseret organisation med et hav af aktiviteter rundt om i Danmark og Verden. Du bliver tilknyttet Røde Kors’ landskontor i København, hvor du bliver en del af et team på 25 engagerede medarbejdere, der arbejder med udvikling af Røde Kors Genbrug. Vi lægger stor vægt på, at du - ligesom os - har det sjovt på dit arbejde, da humor er en væsentlig del af vores arbejdsmiljø.

Vilkår
Vi forventer at besætte stillingen senest den 1. februar 2025. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til Røde Kors’ fællesoverenskomst med HK og AC. Lønindplacering afhænger af dine erfaringer og kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer inklusive frokostpause. Du har mulighed for at deltage i kantineordning, kunstforening samt personaleforening.

Vil du være med?
Send os din ansøgning og CV senest den 5. december 2024. Vi modtager kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Vi forventer at holde samtaler i uge 50.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder i Genbrug Ann-Christin Lystrup på mail [email protected] eller telefon 3160 648.

Afdeling: Udvikling

Ansøgningsfrist: 05 December 2024

Placering: Udvikling / Blegdamsvej, 27, 2100, København, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Røde Kors



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Røde Kors

Blegdamsvej 27, 2100 København Ø

Omkring 13 millioner frivillige i 192 lande udgør kernen i Røde Kors. I Danmark er vi næsten 35.000 frivillige. Røde Kors har gennem mere end 150 år bygget på den samme idé. Vi hjælper mennesker i nød uden at skele til nationalitet, etnicitet eller religion. Vi er en neutral organisation, der er uafhængig af partipolitik. Men vi har holdninger og taler de sårbares sag.

Arbejdspladsen har lige nu 300 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 5 færdiguddannede samt 20 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2692155//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.