Få opslag som dette inden alle andre

Projektadministrator/bogholder til vores kontor i Kolding

Kuben Management A/S



Projektadministrator/bogholder til vores kontor i Kolding

Vil du gerne være med i alle byggeriets faser og skabe grundlag for nye byggerier? Kuben Management søger en projektadministrator, som skal assistere kontorets projektledere med administration og forefaldne kontoropgaver.
Sammen bygger vi fremtiden
Som projektadministrator i Kuben Management arbejder du sammen med dine kollegaer for at skabe et bygget miljø, hvor mennesker trives og lykkes. Du er projektledernes højre hånd og din rolle bliver derfor at hjælpe dem med at holde styr på de administrative funktioner og opgaver, der er i forbindelse med projektudvikling og byggeri, og i deres opgaver med at få udbygget værdiskabende partnerskaber.

Dine muligheder
Du vil få mulighed for at udvikle dine kompetencer indenfor projektadministration. Du vil få brede rammer i dit arbejde og dine ambitioner i samspil med masser af kompetente kollegaer i et fagligt stærkt, tværfagligt og alsidigt arbejdsmiljø, hvor vi alle hjælper og støtter op om hinanden.

Du kan glæde dig til et spændende og afvekslende job, hvor dine opgaver bl.a. vil bestå af følgende:

  • Bogføring af udgifter på byggeprojekter, herunder afstemning med bygherres regnskaber
  • Fakturering
  • Deltagelse i projektmøder og udarbejdelse af referater/notater
  • Oprettelse, drift og færdiggørelse af byggebudgetter og -regnskaber i samarbejde med projektleder og controller ansat i København
  • Indberetning i BOSSINF

Derudover andre forefaldende administrative kontoropgaver som fx:

  • Screening af prækvalifikationsansøgninger og tilbud
  • Udfærdigelse af kontrakter og meddelelsesbreve på baggrund af paradigmer
  • Bestilling af kontorartikler
  • Layout og korrektur af fx invitationer, nyhedsbreve og lignende.

Hvad skal der til?
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så afgørende, men du har en relevant uddannelse med fokus på regnskab fx kontoruddannet, merkonom i regnskab, eller lignende. Du er lidt af en haj til Excel og er opdateret på relevante IT-programmer.

Du trives med, at din arbejdsdag både byder på en blanding af fagligt krævende og udfordrende opgaver samtidig med, at den også indeholder mere servicemindede kontoropgaver. Vi forventer, at du arbejder struktureret og har sans for detaljen.

Erfaring fra den almene boligsektor og kendskab til Landsbyggefonden er ikke en forudsætning, men vil absolut være en fordel. Du har måske deltaget i kurser og informationsmøder hos Landsbyggefonden eller BL om bl.a. renoveringsstøtte.

Du bliver en del af et dedikeret bygherrerådgivningsfirma med i alt 130 kompetente medarbejdere fordelt på kontorer i Kolding, København og Aalborg, som videndeler og samarbejder på tværs af kontorene.

Du vil blive ansat på vores kontor i Kolding, hvor vi er 23 engagerede og kompetente holdspillere med en uformel omgangstone. Vi værdsætter, respekterer og forstår at udnytte hinandens forskellige fagligheder og personligheder, hvilket resulterer i en høj grad af trivsel og et rigtig godt arbejdsmiljø. Herudover supplerer vi med kantineordning, massageordning og vi afholder også julefrokost og sommerfest for afdelingen samt en fælles udviklingsdag for hele Kuben Management.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte forretningschef Tina Andersen Mølby på [email protected] tlf. 2014 5593.

Se mere om os på www.kubenman.dk.

Ansættelsesstart: hurtigst muligt. Stillingen er pt ledig.

Interesseret? Send en ansøgning via ”Søg her”. Ansøgninger behandles løbende.

Vi glæder os til at tage godt imod dig.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kuben Management A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kuben Management A/S

Dusager 22, 8200 Aarhus N

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2692180//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.