Sekretariatsleder
Genitor ApS
Stræber du efter at skabe en meningsfuld og varig indvirkning på børns, unges og voksnes liv?
Nyborg Kommune søger en ny sekretariatsleder til en nyoprettet stilling.
Nyborg Kommunes dygtige konsulenter og administrative medarbejdere har brug for en strategisk og erfaren sekretariatsleder. Har du lederfaring og lyst til at stå i spidsen for en nyoprettet afdeling? Kan du samle en gruppe dygtige medarbejdere, så der opstår ’teamspirit’, og sikre et godt samarbejde på tværs i hele området?
Nyborg Kommune oplever – som mange af landets andre kommuner – et stigende behov for hjælp og støtte inden for handicap, sociale udfordringer og psykiske problematikker. Man er i gang med en omfattende udviklingsplan, der vil danne grundlag for kvalitetssikringen af området i de kommende år. En del af denne plan er etableringen af et sammenhængende sekretariat, der skal understøtte den administrative opgaveløsning og sikre en relevant udvikling og i sidste ende kvalitativt gode ydelser for kommunens borgere.
Du bliver personaleleder for sekretariatets 20 medarbejdere, og du bliver ansvarlig for driften og udviklingen, for sekretariatets økonomi og for sammenhængskraften i opgaveløsningen på tværs af enheden. Du skal sammen med både medarbejdere og de kommunale samarbejdspartnere udvikle opgaveløsningen og sikre, at både organiseringen og arbejdsgangene matcher de eksisterende behov og de beskrevne anbefalinger i både BDO-rapporten og i udviklingsplanen på social- og familieområdet. Du bliver en del af afdelingen Social og Families ledergruppe og forventes her at byde aktivt ind i samarbejdet med et helhedsorienteret sigte og med blik for at finde potentialerne, der stadig ligger gemt.
Du kommer bl.a. med både relevant ledelseserfaring og indsigt i socialområdet og med en inddragende ledelsesstil, der kan sikre en høj kvalitet i enhedens opgaveløsning, skabe en øget sammenhængskraft på tværs og et godt arbejdsmiljø på et område, hvor kompleksiteten er stor.
Du kan læse mere om stillingen i job- og personprofilen her. Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret social- og familiechef Merete Gommesen på tlf. 2134 6327 eller partner i Genitor Jesper Lund Madsen på tlf. 2289 8525 eller [email protected].
Hvis du ønsker en drøftelse af dine muligheder i jobbet, er du også meget velkommen til at kontakte Jesper. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Ansøgningsfristen er den 5. december 2024.
Ansøg
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: