Psykologfaglig leder søges til Specialskolen Nordgårdsskolen
Roskilde Kommune
Specialskolen Nordgårdsskolen søger en psykologfaglig leder med souschef funktion med en stærk faglighed, som kan starte hos os 1. februar 2025.
Du skal søge hos os hvis;
- Du er uddannet psykolog, med autorisation
- Du har flere års erfaring fra arbejdet på skoleområdet
- Du har PPR erfaring og trives i/ vil gerne arbejde i kommunale rammer i et skolesystem
- Du kan oversætte psykologiske og pædagogiske teorier til specialpædagogisk praksis og er god til at formidle denne viden til andre faggrupper
- Du har kendskab til børnepsykiatri – enten som medarbejder eller samarbejdspartner
Vi forventer os tillige du er en dygtig og skarp sparringspartner for lærere og pædagoger i arbejdet med udvikling af elevernes trivsel og læring. Du har muligvis ledelseserfaring, men vigtigst er, at du har lysten til ledelse og den rette personlighed. Det er en forudsætning, at du er i stand til at forvalte din egen tid, samt at du er struktureret og ikke bange for at træde i karakter. Du skal kunne se muligheder og fokusere på ressourcer og kompetencer frem for begrænsninger, være nysgerrig på egen og andres praksis; og så skal du have masser af humor, men samtidig kunne stikke en finger i jorden. Alt sammen noget der skal sættes i spil sammen med et engageret og fagligt kompetent personale, samt din nærmeste leder.
Dit kommende ledelsesteam vil bestå af dig som psykologfaglig leder og skoleleder Henriette Hald. Den pædagogisk- didaktiske ledelse vil være vores fælles anliggende. De administrative opgaver lederjobbet også består af vil vi fordele mellem os ud fra præferencer og interesseområder.
Nordgårdsskolen
Nordgårdsskolen er Roskilde Kommunes specialskoletilbud for elever med socio-emotionelle og psykosociale udfordringer. Nordgårdsskolen ligger i en gammel folkeskole i et naturskønt område i Svogerslev og byder på gode velindrettede rammer, både ude og inde. Skolen er kendetegnet ved dygtige, dedikerede og erfarne medarbejdere, der arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper.
Vi er normeret til 35-40 elever og har pt. 38 elever i alderen 6- 16 år, 0. – 10. klasse. Eleverne er fordelt på skolens tre afdelinger. Til hver afdeling er tilknyttet et team bestående af lærere og pædagoger. Vi arbejder ud fra en ressource- og relations orienteret pædagogik, hvor læring, miljøterapi og familiearbejde går hånd i hånd; gennem en integreret og helhedsorienteret indsats.
Vi er en skole med høj faglighed og vi sætter en ære i at gøre vores arbejde godt. Vi er et lille sted hvor alle kender hinanden og vi værner om vores gode arbejdsmiljø. Vi ”kommer hinanden ved”, og når vi siger døren altid er åben for sparring og drøftelser mener vi det. Noget vi anser som en kvalitet og noget der er med til at sikre fagligheden. Det er derfor væsentligt, at du kan arbejde ud fra netop denne forudsætning.
Løn og ansættelsesvilkår;
Stillingen som psykologfaglig leder med souschef funktion på Nordgårdsskolen er en fast fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte skoleleder Henriette Hald på tlf. 4025 2535.
Der er ansøgningsfrist er 3. december 2024 – samtaler forventes afholdt 11. december 2024 på Nordgårdsskolen, Skolevej 3, Svogerslev, Roskilde.
Der indhentes børne og straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Afdeling:
Rådhusbuen 1, Roskilde
Skolevej 3, Svogerslev, Roskilde
Lokation: Nordgårdsskolen Roskilde
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: