Få opslag som dette inden alle andre

Neurologisk Fysioterapeut til Aarhus Kommunes Neurocenter

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Aarhus Kommunes Neurocenter modtager mange genoptræningsplaner og søger derfor en fysioterapeut til en midlertidig stilling på 37t pr. 01.02.2025 i 2 år.

Aarhus Kommunes Neurocenter varetager almen genoptræning efter Sundhedsloven §140 på avanceret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau med voksne borgere udskrevet til eget hjem.

Vi træner hovedsageligt med borgere, der er bosiddende i Aarhus Kommune og som har fået en akut senhjerneskade efter ulykke eller sygdom, ex. blodprop, hjerneblødning, hjernetumor eller anden skade i hjernen. Derforuden har vi borgere med Guillian-Barré, Acusticus Neurinom, borgere med avanceret dysfagi-problematikker og borgere, der er behandlet for hoved/ halskræft. Som ny målgruppe modtager vi også borgere med Funktionel Lidelse.

Neuro-rehabiliteringen foregår primært i borgerens eget hjem, i borgers nærmiljø og i Neurocentrets veludstyrede lokaler - individuelt og på hold.

Arbejdspladsen ligger på Marselisborgcentrets område, hvorfor vi naturligt indgår i det spændende rehabiliteringsmiljø med mange forskellige samarbejdspartnere.

Din profil:
Vi søger en profil med erfaring og kompetencer indenfor

  • Neurorehabilitering med borgere i vores målgrupper - minimum 2 år
  • Gerne erfaring med borgere med funktionelle lidelser
  • Åndedræt/respiration
  • Erfaring med undervisning/formidling
  • En fordel med kendskab til flere forskellige neurologiske lidelser
  • Erfaring med tværprofessionelt samarbejde samt koordinering af borgerforløb
  • Gerne kendskab til kommunal organisering
  • Gerne kendskab til journalsystem CURA

Af personlige kompetencer sætter vi pris på, at du

  • Er driftig
  • Arbejder selvstændigt og målrettet
  • Kan strukturere, prioritere og planlægge skarpt
  • Har gode relationelle og kommunikative kompetencer
  • Kan håndtere komplekse forløb og svære samtaler
  • Har gode samarbejdsevner - informerer, involverer
  • Er modig og tør sætte dig selv i spil: bidrage ved supervision, teammøder, søge og give sparring
  • Kan formidle faglig viden til borger, pårørende såvel som til kolleger
  • Kan bevare jordforbindelsen og fastholde din faglighed også under travlhed
  • Bidrager til godt arbejdsmiljø
  • Har kørekort

Derfor skal du vælge os:
Neurocentret er en specialenhed i Aarhus kommune, hvor neurorehabilitering er i højsæde. Vores målgrupper og vilkår kræver, at vi arbejder målrettet, tværfagligt og med høj evidens. Vi har en stærk læringskultur, hvor sparring er en nødvendighed - i hverdagen på kontorerne, men også mere organiseret på ugentlige faglige udviklingsmøder, teammøder og ved supervision.

Vi er en enhed i løbende udvikling. Vi oplever en stødt stigning i antallet af genoptræningsplaner, og modtager nye målgrupper.

Vi arbejder ud fra et helhedsperspektiv, hvor også den familie- og netværksorienterede tilgang er i fokus.

Vi arbejder naturligvis med borgerens neurofaglige mål, men det er lige så vigtigt, at vi indtænker sundhed og forebyggelse i vores rehabilitering, samt holder os for øje, hvad der er Neurocentrets kerneopgave, og hvornår vi kan kalde på øvrige samarbejdspartnere i den store kommune.

Neurocentret har et godt og sundt arbejdsmiljø, som vi dagligt har fokus på.

På Neurocentret ansættes man som selvtilrettelæggende.

Om afdelingen:
Neurocentret består af ergoterapeuter, fysioterapeuter, en koordinator, en administrativ medarbejder og en leder. Derforuden har vi to hjernerystelseskoordinatorer i teamet, samt en tilknyttet foreningsbrobygger. Vi samarbejder tæt med andre enheder i kommunen: fx Hjerneskadekoordinatorerne, hjerneskadecentret, mestringsvejledere, jobcenter, Sundhedsenheder og hjemmepleje.

Vi samarbejder løbende med relevante afdelinger fra Aarhus Universitetshospital, Hammel Neurocenter samt med Forskningsenheden Defactum og VIA UC Fysio- og ergoterapeutuddannelsen.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt Hurtigst muligt
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Ugentligt timetal: Fuldtid

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Linda Vestergaard på telefon +4541857812.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 03-12-2024.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 13.12.2024 formiddag.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Neurocenter

Ansøgningsfrist: 03 December 2024

Placering: Evald Krogs Gade 1C, 8000, Aarhus C, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2692738//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.