Ukrainskunderviser (studieadjunkt/-lektor) til Forsvarets Sprogskole ved Forsvarsakademiet
Forsvaret
Ukrainskunderviser (studieadjunkt/-lektor) til Forsvarets Sprogskole ved Forsvarsakademiet
Er du klar til at undervise ambitiøse russiskuddannede sprogofficerer, som skal videreuddannes i ukrainsk for at kunne tolke i krigs- og konfliktzoner? På Forsvarets Sprogskole er sprogofficererne flittige, dygtige og topmotiverede.
Om os
Forsvarets Sprogskole er hjertet af Forsvarets sprogofficersprogram og den civil-militære tolkeuddannelse. Vores team består af dedikerede fagfolk, der arbejder på tværs af kulturelle og geografiske grænser.
I Ukraineelementet er vores kerneopgave at yde kompetent sproglig støtte til hele forsvarets Ukraine-indsats.
Forsvarets Sprogskole har et dynamisk, akademisk og udviklingsorienteret miljø med gode muligheder for at fordybe sig i sprog, undervisningspraktik og pædagogik. Vi er en militær institution, hvor lærerne også har til opgave at være forbilleder, når det gælder høj faglighed, kvalitet i udførelsen, fleksibilitet og vilje til at løbe lidt hurtigere, når det er påkrævet.
Om stillingen
Stillingen er en fuldtidsstilling uden tidsbegrænsning som underviser i ukrainsk for russiskuddannede sprogofficerer fra begynder- til højt niveau, herunder undervisning i kultur- og samfundsforhold samt specialiserede områder som oversættelse og tolkning i militær kontekst. Stillingen indebærer en høj grad af selvstændig udvikling og udarbejdelse af relevant undervisningsmateriale. Undervisningen vil både være til individuelle forløb for et mindre antal sprogofficerer samt til et længerevarende kursus i ukrainsk sprog, som forventes gentaget årligt.
Forsvarets sprogskole er en moderne institution, hvor IT-pædagogiske hjælpemidler går hånd i hånd med mere traditionelle undervisningsformer. I undervisningen arbejder vi derudover meget med brug af rolle- og situationsspil tilrettelagt af dig. Din rolle vil derfor veksle mellem traditionel klasseundervisning og undervisning i multimediemiljø, mens du andre gange vil være vejleder under elevernes selvindlæring eller virke som facilitator og koordinator under større situationsspil.
Ud over undervisning i klassen vil du skulle forvente nogen rejseaktivitet (10-20 dage om året), hvor du ved selvsyn vil opleve, hvilke krav der stilles til tolkene i virkelighedens verden.
Om dig
Vi søger en person, der kan arbejde selvstændigt med udvikling, planlægning og gennemførelse af sprogundervisning i et intensivt miljø. Du er ikke bange for at udvikle dig, lære nyt og tage fat på nye områder inden for ukrainskfaget og fremmedsprogspædagogikken.
Du har et godt kendskab til ukrainsk sprog og kultur og taler ukrainsk og dansk på højt niveau. Ligeledes har du godt kendskab til russisk, således at undervisningen kan drage nytte af parallellerne mellem ukrainsk og russisk.
Du har erfaring med udvikling, tilrettelæggelse og undervisning i sprog, hvor elever udvikles sprogligt og personligt over et længere forløb. Gennem erfaring med undervisning i multimedie- og IT-miljøer har du en god forståelse for de pædagogiske muligheder og udfordringer, som ny undervisningsteknologi medfører og forstår at anvende dem aktivt i din undervisning. Kompetencer inden for læringsteori, didaktik, fremmedsprogspædagogik osv. vil være et plus.
Det er en stor fordel, hvis du har kendskab til Forsvarets organisation, materiel og opgaver samt militærfaglig terminologi. Har du kendskab til ukrainske eller russiske militære strukturer og udviklingstendenser eller erfaring med tolkning, er det yderligere en fordel. Vi forventer, at du er klar til at videreuddanne dig inden for militærfaglige forhold både sprogligt og praktisk.
Uddannelsesmæssigt er du højst sandsynligt mag.art., cand.mag., cand.phil. eller har en tilsvarende akademisk uddannelse med sprog som hovedfag og med gode kundskaber i dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten. Afhængig af dine kvalifikationer, vil der være mulighed for at forhandle tillæg. Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.
Som adjunkt/lektor ved Forsvarsakademiet, vil du desuden blive omfattet af det til enhver tid gældende cirkulære om protokollat om visse ansættelsesvilkår for civilt ansatte forskere med og uden undervisningspligt og civilt ansatte akademiske lærere ved Forsvarsakademiet.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
KONTAKT OG ANSØGNING
For eventuelle spørgsmål om stillingens faglige indhold kan du kontakte Forsvarets Sprogskole, leder for Ukraineelementet, major Martin Bakkendorf Laczynski-Dulkiewicz på tlf. 72 81 77 11.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Nur Arabaci Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 99 35.
Stillingen er ledig til snarlig besættelse og senest 1. januar 2025
Ansøgningsfristen er 4. december 2024, og ansættelsessamtaler forventes afholdt primo december.
Ansøgningen skal indeholde:
- Ansøgningsbrev
• Dokumentation på kvalifikationer og fuldt CV
• Dokumentation på international og national videnskabelig publikation
• Dokumentation på undervisningserfaring
• Evt. dokumentation på samarbejds- og formidlingserfaring
• En publikationsliste med *markering for vedlagte publikationer (max. 5).
• Kopier af publikationer markeret med *I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Vi vil bede dig søge stillingen via linket, hvor du bedes vedhæfte ansøgningen og CV.
Øvrige bilag jf. ovenstående bedes fremsendt pr. mail til [email protected]
Ansøgninger som ikke opfylder ovennævnte krav, vil ikke komme i betragtning.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
Afdeling: Lautruphøj 8, Ballerup
Lokation: København, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: