Få opslag som dette inden alle andre

BI Analytiker

Tryg Forsikring A/S



Vi er i gang med en digital transformation og søger dygtige mennesker til vores initiativer indenfor Data Science, Business Intelligence og Data Engineering.

Er du en BI Analytiker, der vil arbejde med forskelligartet data og modellere, udvikle rapportering og analyser? Vil du være en del af et team, der omfavner gode ideer og arbejder målrettet mod at skabe forretningsværdi? Så er det dig, vi søger!

Om jobbet | BI analytiker med interesse og evnen til at bidrage med værdiskabende indsigter
Som BI Analytiker vil du arbejde med analyse og rapportering af forskelligartet data, både kvantitativ og kvalitativ, for at udvikle rapporter og analyser til forretningen samt sikre performance af vores initiativer som AI-performance. Du skal sikre de rigtige indsigter gennem kobling af data og sørge for, at dine indsigter bliver brugt i vores Business Intelligence-platform.

Datamodellering, opbygning af indsigter og analyser vil være en stor del af din hverdag. Du vil også udvikle tekniske løsninger som data-applikationer og data pipelines i Trygs dataplatform, Tryg360.

Dine opgaver omfatter:

  • Analysere og kvalitetssikre data samt modellere data i vores dataplatforme.
  • Udvikle og vedligeholde data- og analysemodeller.
  • Følge udviklingen i skadebehandlingen på forsikringsprodukter med fokus på kunderejse, erstatninger, automatisering, AI-performance, produktivitet og kvalitet.
  • Understøtte driftsafdelingerne med nødvendige indsigter for optimal drift.
  • Skabe sammenhænge på tværs af data gennem sammenkobling af datakilder og udføre statistiske analyser.
  • Udarbejde og præsentere ledelsesinformation til skadeledelsen og andre stakeholders.
  • Sikre compliance og GDPR i vores data-løsninger.

Samarbejde | Bred kontaktflade og fuld fokus på samarbejde
Vi lægger stor vægt på samarbejde på tværs af afdelinger og funktioner. Som BI-analytiker vil du have kontakt med ledere, BI-analytikere, data engineers, data scientists og projektledere i hele Tryg. Gennem samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere opbygger du et netværk, der hjælper dig med at løse opgaver hurtigere og udvikle dine kompetencer. Det er vigtigt, at du naturligt samarbejder med forskellige kollegaer og ser det som en del af dit arbejde at finde viden og sparre med andre.

Om os | stærkt fagligt miljø med fokus på kontinuerlig udvikling
Du bliver en del af Data, Analytics & BI i Skade DK, som understøtter forretningen med data-løsninger til driftsstyring, digitalisering, kundeoplevelser, kvalitetssikring og procesoptimering. Vi er ca. 30 personer, og du vil arbejde i et fagligt miljø med software engineers, data engineers, data scientists og BI-analytikere. Vi fokuserer på samarbejde, gensidig tillid, sparring, kompetenceudvikling og et godt socialt arbejdsmiljø.

Teamet er tilknyttet kontoret i Ballerup, men vi er åbne for ansøgere fra andre steder i landet, da Tryg også har et kontor i Århus. Forvent et par rejsedage årligt for at opbygge en stærk tilknytning til kollegaerne i Ballerup.

Om dig | BI analytiker der brænder for at gøre en forskel
For at blive en succes i rollen forventer vi, at du har flair for programmering og statistik. Erfaring med Power BI, databaseudvikling og datamodellering i Oracle, Azure, Trino eller lignende er ønsket. Det er en fordel, hvis du kender til kodesprog som SQL, DBT, Python eller R.

Du er nysgerrig og finder nye måder at arbejde på, er åben for nye teknologier og effektiviserer dine opgaver. Du arbejder selvstændigt og har en stor appetit for at levere resultater.

Du har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner på dansk og engelsk og kan kommunikere økonomiske og analytiske problemstillinger klart.

Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse inden for økonomi som cand.merc., cand.polit., cand.oecon. eller lignende, samt erfaring med analyser og rapportering. Erfaring fra forsikringsbranchen er et plus, men ikke et krav.

Nysgerrig | Vi ser frem til at høre fra dig!
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, hører vi meget gerne fra dig. Send din ansøgning allerede i dag, men senest torsdag d. 5. december 2024.

Vi forpligter os til en retfærdig og inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle. I den forbindelse opfordrer vi til, at du undlader at inkludere et foto i dit CV.

Samtaler afholdes løbende i december med henblik på tiltrædelse hurtigst muligt.

Ønsker du at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Data & BI, Simon Marcus Kristensen pr. mail: [email protected].

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Tryg Forsikring A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Tryg Forsikring A/S

Klausdalsbrovej 601, 2750 Ballerup

Tryg er et af Nordens største skadeforsikringsselskaber med aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. Hver dag arbejder vi på at gøre forsikring enkelt og trygt for vores kunder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2693126//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.