Aftensygeplejerske søges til dynamisk aftenteam i Sygehjemmeplejen Hirtshals (Genopslag)
Hjørring Kommune
Aftensygeplejerske søges til dynamisk aftenteam i Sygehjemmeplejen Hirtshals
Har du lyst til at være en del af en arbejdsplads, der tør at være modige i løsningen af kerneopgave - og som fokuserer på den enkelte borgers livskvalitet? Har du godt humør og er du fagligt engageret? Så har du en enestående mulighed for at blive en del af Sygehjemmeplejen i Hirtshals.
Sygehjemmeplejen Hirtshals søger en sygeplejerske til aftenteamet. Stillingen er på
28 timer pr. uge og med tiltrædelse snarest muligt.
Sygehjemmeplejen Hirtshals er en udekørende syge- og hjemmeplejegruppe, der har til huse på Skovvejen 5, 9850 Hirtshals. Geografisk dækker vi Uggerby, Åbyen, Allingdam, Horne, Vidstrup, Tornby og Hirtshals by.
Vi er en spændende arbejdsplads med dygtige og engagerede medarbejdere, hvor de overordnede værdier: Tillid – Dialog – Arbejdsglæde, ikke blot er værdibegreber, men emner vi har fokus på hver eneste dag.
Vi er en personalegruppe, som kendetegnes ved en åben og ærlig omgangstone og et muntert arbejdsklima, hvor der er plads til humor og et godt grin. Vi sætter en stor ære i tværfagligt samarbejde. Du vil i det daglige være en del af et fast aftenvagtsteam bestående af planlæggere, sygeplejekoordinator, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og dygtige ufaglærte afløsere.
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du:
- Er uddannet sygeplejerske med gyldig autorisation.
- Arbejder rehabiliterende.
- Kan arbejde selvstændigt med udgangspunkt i den enkelte borgers behov.
- Har en positiv tilgang til nye udfordringer og forandringer.
- Kan skabe overblik og prioritere i opgaverne.
- Er fleksibel i samarbejdet med borgere, pårørende og kollegaer.
- Har flair for IT og gerne kendskab til dokumentationssystemet CURA (ikke et krav).
- Kørekort er et krav.
Vi tilbyder til gengæld:
- De bedste kolleger du kan forestille dig.
- Tværfagligt samarbejde, hvor du har rig mulighed for at tage ansvar og bidrage med viden til fællesskabet.
- Høje faglige kompetencer blandt kolleger og mulighed for kompetenceudvikling.
- Udfordringer i hverdagen, hvor der er mulighed for sparring med leder, kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere.
- Gode, imødekommende og omsorgsfulde kolleger.
- En arbejdsplads, der tør at tænke anderledes for at finde de løsninger, som passer allerbedst til vores borgere og personale.
- Individuel tilrettelagt introduktionsperiode.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sygeplejekoordinator Charlotte på 7233 5188.
Ansøgningsfrist d.15/12-2024 kl. 23.59
Der vil blive indkaldt til ansættelsessamtale 16/12-2024
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt d. 19/12-2024 fra kl. 8.00
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du kan bidrage til at løfte kerneopgaven og give borgerne i Hirtshals et trygt samt værdigt liv.
Stillingsbetegnelse:
Aftensygeplejerske søges til dynamisk aftenteam i Sygehjemmeplejen Hirtshals (Genopslag)
Ansøgningsfrist:
15. december 2024
Ansættelsessted:
Sygehjemmeplejen Hirtshals
Skovvejen 5
9850 Hirtshals
Jobtype:
Sygepleje og sundhedsbehandling
Tiltrædelse:
Snarest mulig eller efter aftale
Ugentlig arbejdstid:
28 timer/ugentligt
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: