Leder til Sekretariat & Jura
Stevns Kommune
Vi søger en dygtig jurist med ledererfaring eller med ambitioner om at prøve kræfter, som leder i et nyoprettet team – send os din ansøgning som leder for Sekretariat og Jura i Stevns Kommune, hvis det kunne være noget for dig?
Stevns Kommune er en økonomisk og ledelsesmæssigt veldrevet kommune, hvor vi prioriterer trivsel og et godt arbejdsmiljø højt.
Vi søger nu en leder til vores nyoprettede team, Sekretariat og Jura.
Sekretariat & Jura er en del af Center for Politik & Organisation sammen med seks andre teams: Budget, HR, Finans, It & Digitalisering, Indkøb samt Udvikling & Kommunikation.
Om rollen
Som leder for Sekretariat og Jura skal du stå i spidsen for et team på fem dedikerede og selvstændige medarbejdere. Din hovedopgave bliver at skabe optimale rammer for teamets samlede opgaveløsning gennem tæt dialog og samarbejde.
Teamet har ansvaret for en bred opgaveportefølje, der omfatter drift, udvikling og rådgivning med fokus på at understøtte hele organisationen.
Teamet har en vigtig koordinerings- og kvalitetssikringsopgave i forhold til den politiske betjening, hvorfor det gode samarbejde med organisationen er helt centralt.
Derudover varetager teamet sekretariatsbetjeningen af borgmester og direktion, håndterer vielser og er medansvarlig for gennemførelsen af valg til Folketinget, Kommunalbestyrelsen m.v.
Juridisk rådgivning til organisationen samt sekretariatsbetjening af huslejenævn og Børn- og Ungeudvalget er også en del af teamets ansvarsområder.
Dine opgaver og ansvarsområder
Som leder for Sekretariat og Jura får du både personaleansvar og ansvar for egne faglige opgaver. Du vil blandt andet:
- Yde faglig ledelse og sparring med fokus på jura-, sekretariats- og udvalgsbetjeningen. Særligt i sager hvor de juridiske aspekter kan være særligt komplicerede.
- Arbejde tæt sammen med den politiske og administrative ledelse.
- Være bindeled mellem kommunens DPO-funktion og organisationen
- Lede og deltage i udviklingsopgaver f.eks. digitaliseringstiltag og tværgående projekter.
- Kompetenceudvikle dine medarbejdere og sikre, at teamet er rustet til fremtidens krav.
- Være aktiv medspiller i samspillet med centerchef og ledergruppen.
- Sikre klar kommunikation både internt og eksternt.
Om dig
Vi søger en faglig stærk jurist, der er motiveret for at lede et mindre team og selvstændigt tage ansvar for juridiske opgaver. Vi lægger vægt på, at du er nysgerrig, initiativrig og systematisk i din tilgang til opgaverne. Konkret forventer vi, at du:
- Har erfaring med rådgivning og har en faglig ballast indenfor kommunalret
- Har arbejdet i en politisk styret organisation og trives med faste deadlines
- Kommunikerer jura på en måde, som alle kan forstå, herunder at se muligheder og perspektiver i lovgivningen frem for begrænsninger
- Arbejder struktureret og analytisk og kan give kvalificeret rådgivning.
- Er en engageret leder, der kan skabe tillid og motivation i teamet.
- Går forrest og tager ansvar, når opgaverne kræver det.
Arbejdet i Stevns Kommune
Du bliver en del af Center for Politik & Organisation, der består af ca. 60 medarbejdere og fem øvrige ledere. Stillingen refererer til centerchefen.
I Stevns Kommune er vores kerneopgave at understøtte politikere og administrationen, så vi skaber værdi for borgere og virksomheder. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og er kendt for høj kvalitet i vores arbejde.
Du vil have mulighed for at tilrettelægge dine opgaver fleksibelt og selvstændigt.
Stillingen er på fuld tid, og løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt, dog senest 1. februar 2025.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfrist søndag den 8. december 2024 – søg stillingen elektronisk nedenfor.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 16. december og evt. 2. runde torsdag den 19. december 2024.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte centerchef Annette Kjær på tlf. 40 32 66 25 eller [email protected]
Afdeling: Jura
Ansøgningsfrist: 08 December 2024
Placering: Store Heddinge Rådhuspladsen 4
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: