Overlæge/Afdelingslæge til Afd. for Anæstesi- og Intensiv, Regionshospital Nordjylland, Hjørring - Region Nordjylland
Region Nordjylland
Regionshospital Nordjylland, Hjørring/Frederikshavn søger en overlæge med vagtforpligtigelse til det anæstesiologiske og intensivmedicinske område
En stilling som overlæge ved Afdelingen for Anæstesi og Intensiv på Regionshospital Nordjylland, med hovedfunktion i Hjørring, er ledig til besættelse pr. 1. marts 2025 eller efter aftale.
Stillingen ønskes besat af en speciallæge i anæstesiologi med bred klinisk erfaring, interesse for det præhospitale område, samt for undervisning og kvalitetsudvikling indenfor faget.
Afsnitsprofil
Klinikken servicerer Kirurgisk, Ortopædkirurgisk, Gynækologisk/Obstetrisk, Urologisk, Medicinsk og Pædiatrisk afdeling, med anæstesi og intensiv terapi. Herudover ydes anæstesi til ECT på Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Den ene af Regions Nordjyllands 3 lægeambulancer udgår fra og bemandes i dagtid af Anæstesi og Intensiv RHN.
Optageområdet er ca. 210.000 indbyggere, og vi udfører mere end 15.000 anæstesier om året. Intensiv afdelingen har 7 intensiv senge. Lægestaben består af 7-9 introduktionslæger, 4 læger ansat i 4. år af hoveduddannelsen, 3 afdelingslæger, og 15 overlæger. Der arbejdes på 2 matrikler, Hjørring (anæstesi og intensiv) og Frederikshavn (anæstesi til elektiv kirurgi).
Anæstesiafsnittet servicerer 11 operationsstuer i Hjørrings operationsafsnit samt 5 operationsstuer i Frederikshavn (alloplastik, hånd- og rygkirurgi).
Der ydes anæstesiologisk service for organkirurgi, ortopædi, urologi, gynækologi og obstetrik, samt ECT i Brønderslev.
Desuden er afsnittet ansvarlig for anlæggelse af epiduralkateter til fødende og akutterapi til nyfødte i kritisk tilstand.
Afsnittet registrerer i DAD4og anvender på daglig basis data til monitorering og forbedring af kvaliteten.
Elektive anæstesiologiske tilsyn håndteres via Cetrea og NordEPJ og foregår centralt i et anæstesiambulatorium, i tiltagende omfang som video- eller journal-tilsyn.
Akutmodtagelse
Anæstesien er ansvarlig for modtagelse, akutterapi og transport af akutte patienter. Al akutkirurgi og traumemodtagelse foregår på Hjørring matriklen.
Uddannelse:
Anæstesi- og Intensivafsnittet har uddannelsesfunktion for lægestuderende, introlæger, HU-læger, intensivsygeplejersker, anæstesisygeplejersker og reddere/behandlere under praktik m.m..
Intensivafsnittet består af 7 intensive(ITA) senge. 2 stuer er permanente isolationsstuer, i alt 8 pladser kan omdannes til isolationsstuer, med mulighed for kohorte-isolation (Covid m.m.). I det omfang der er ledige ITA pladser kan de udnyttes til IMA patienter.
Afsnittet arbejder sammen med den regionale intensivkoordination. Der registreres i DID.
Alle senge er udstyret med nyt Mindray overvågningsudstyr med centralovervågning for intensiv og opvågning. Nye Mindray respiratorer på alle pladser. CVVHD på Fresenius dialyse apparater.
Opvågningsafsnittet har 12 pladser, ligeledes udstyret med nyt Mindray overvågningsudstyr.
Dine opgaver
- Du kan dække alle afdelingens subspecialer, men kan vælge hovedvægt på på anæstesi eller ITA
- Du deltager i vagtdækningen i tilstedeværelsesvagt (12-skiftet vagt)
- Du medvirker aktivt som underviser af yngre læger og sygeplejersker, ligesom undervisning af studerende må påregnes
- Du deltager aktivt i afsnittets udviklings- og kvalitetsarbejde. Afdelingens fokus er hvert år at forbedre sig inden for indikatorerne i DAD4 og DID.
Din profil
- Ærlighed, direkte og åben kommunikation, høj faglighed, interesse i at arbejde med patienter, engagement og fleksibilitet beskriver dig som person
- Du er engageret og indstillet på at videreuddanne dig
- Du er interesseret i uddannelse og undervisning af yngre læger og anæstesi/intensiv sygeplejersker
- Du ønsker at profilere og videreudvikle afsnittet og bidrager aktivt til samarbejdet
- Du evner at samarbejde mono- og tværfagligt med respekt for andre faggrupper
Vi tilbyder
- et erfarent lægeteam med høj faglighed
- et godt arbejdsklima
- en fleksibel arbejdsplanlægning indenfor vores grundrul
- Du kan ud fra lyst og evner tildeles egne funktionsområder
- Mulighed for simulationstræning og støtte til forskning.
Overlæger har et fastlagt kursusbudget og mulighed for forskning efter aftale. Der stilles kontorplads og IT-arbejdsplads til rådighed.
Afsnittet understøtter forskningsinteresse. Vi har deltaget i flere multicenter projekter, og været internationalt aktive med forskellige poster-præsentationer indenfor ALS, Covid-19, Traumemodtagelse, kvalitet og patientsikkerhed og opfordrer dig til at overtage selvstændige projekter.
Løn- og ansættelsesvilkår som overlæge i henhold til gældende overenskomst, indgået mellem Danske Regioner og forhandlingsberettigede organisation.
Krav til ansøgning
Ansøgningen skal udfyldes i henhold til de 7 lægeroller, og der vil blive indhentet referencer.
Nærmere oplysninger om stillingen samt funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til Cheflæge Niels Ribergaard, [email protected]
Ansøgningsfrist:
Ansættelsessamtaler forventes afholdt ultimo december 2024 eller januar 2025
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: