Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger en afdelingslæge i Intern medicin: lungemedicin til Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme

Region Hovedstaden



Vi søger en ny kollega som er speciallæge i Intern medicin: lungemedicin. Stillingen er til besættelse pr. 1.6. 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Vi ønsker at rekruttere en afdelingslæge, som har særlig interesse for det ambulante område samt solid forskningserfaring.

Dette opslag henvender sig til dig der som speciallæge brænder for at være med til at se ind i at skabe det gode patientforløb, i et sundhedsvæsen under forandring.

  • har det i dit DNA at patientbehandling, udvikling og forskning går hånd i hånd
  • har interesse, og gerne erfaring, inden for luftvejsimmunologi og nye behandlinger af obstruktive lungesygdomme
  • med afsæt i patienternes behov bidrager aktivt til fortsat udvikling af gode patientforløb, internt og med eksterne samarbejdspartnere
  • bidrager til arbejdsmiljø med faglighed, nysgerrighed, begejstring og tillid
  • har erfaring med at drive processer og implementere ny viden til gavn for patienterne
  • har god arbejdskapacitet, gennemslagskraft og engagement.

Som rollemodel forventer vi, at du er i besiddelse af veludviklede kommunikations- og samarbejdsevner og bidrager aktivt til udviklingen af et godt arbejdsmiljø med faglighed, nysgerrighed, begejstring og tillid, indenfor de områder som afdelingen er en del af, tværfagligt og tværsektorielt.

Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme
Vi har to sengeafsnit med i alt 40 senge, heraf 4 intermediære pladser, der fungerer som step-up og step-down for de kritisk syge patienter. Der er etableret et daghospital på det ene sengeafsnit, et område der er under fortsat udvikling. Vi modtager patienter direkte i afdelingen til NIV og til behandling af spontan pneumothorax hele døgnet. Patienter med (lunge)infektioner og sepsis udgør en stor del at vores akutte patientportefølje.

Det ambulante område består af et stort klassisk lungemedicinsk specialambulatorium samt infektionsmedicinske spor under udvikling. Vi råder over avanceret respirationsfysiologisk udstyr og foretager som rutine såvel enkle lungefunktionsundersøgelser, udvidede lungefunktionsundersøgelser og CLE samt provokationer. Vi arbejder på tværs af afdeling/sektorer med KOL-forløb, herunder fokus på den sidste tid. Vi varetager udrednings- og second-opinion-forløb indenfor astma, svær astma, KOL, ILS, uafklaret dyspnø (sport), varetager behandling med hjemme-NIV samt non-malign palliation, samt opfølgning og kontrol efter indlæggelse for svære infektioner.

Vi er én af to afdelinger i regionen, der varetager lungeinfiltrat-udredning, hvor patienter mistænkt for lungekræft fra planlægningsområde Byen og Syd (i alt ca. 900.000 borgere), udredes.

I forbindelse med cancerudredning foretages bronkoskopi, EBUS og EUS samt ENB som rutine.

Regionsfunktionen vedrørende telefonisk lungekræftrådgivning varetages af afdelingen.

Lungemedicinsk Forskningsenhed er en stor og veletableret gruppe af klinikere og forskere med baggrund i såvel medicin som humanbiologi, fysiologi og statistik. Gennem egne epidemiologiske, kliniske og mekanistiske studier arbejdes på at udvikle mere viden, bedre behandling og bedre patientforløb for patienter med svær astma, KOL og allergi. Forskning er en naturlig forlængelse af klinikken, hvor der tilbydes patienter med ellers udtømte behandlingsmuligheder deltagelse i kliniske lægemiddelforsøg, og sikrer bl.a. gennem tætte internationale samarbejder, at afdelingen er med til at sætte dagsordenen for det lungemedicinske speciale.

Der foregår også forskning inden for det infektionsmedicinske område, et område der er under udvikling og konsolidering.

Afdelingen er aktuelt normeret til 23 speciallæger. Herudover er der HU-forløb i lungemedicin, akut medicin, almen medicin og geriatri. Endelig er der i alt 9 intro-forløb og 4-6 KBU-stillinger tilknyttet. Uddannelse har høj prioritet i afdelingen og det forventes at du er aktiv i forhold til uddannelse og uddannelsesmiljøet, på tværs af afdelingen.

Afdelingen deltager i undervisningen af lægestuderende (bachelor og kandidat) og har flere lektorater i lungemedicin samt infektionsmedicin.

Vi tilbyder

  • høj faglighed og fokus på godt arbejdsmiljø
  • mulighed for at være med til at sætte mål, der afspejler hvor sundhedsvæsenet bevæger sig hen
  • deltagelse i organisatoriske udviklingsopgaver
  • afdeling med høj, international forskningsaktivitet

De syv lægeroller er en vigtig ramme for arbejdet i afdelingen og vi arbejder aktivt med at faglighed og professionalisme gennemsyrer afdelingen.

Løn og ansættelsesforhold
Du vil i det daglige referere til cheflægen.

Nyansatte afdelingslæger indgår i Fælles Medicinsk Bagvagt, med tilstedeværelsesvagter 18-09 hverdage samt 17-09 WSH. Hertil kommer bagvagtsfunktion, med tilstedeværelse hverdage 8-21 (tilkald fra hjemmet efterfølgende) og 8-18 WSH (tilkald fra hjemmet efterfølgende).

Udmøntning af Partnerskab med BoH er under udvikling.

Løn- og ansættelsesforhold vil være i overensstemmelse med Overenskomsten mellem Danske Regioner og Yngre Læger.

Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder, der svarer til de 7 roller i den nye speciallægeordning.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Helle Frost Andreassen, Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme, Telefon 40 26 08 65.

Ansøgningsfrist:
Fredag den 29.11.2024.

Der planlægges afholdt ansættelsessamtaler i uge 50.

Afdeling: Ny org

Bispebjerg Bakke 23, København

Lokation: Bispebjerg Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2693776//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.