Få opslag som dette inden alle andre

Vil du arbejde med børn og unge med kirurgiske sygdomme? Vil du med på et kompetent og ambitiøst hold?

Region Hovedstaden



Juliane Marie Centret

Så vil vi gerne tale med dig! På afsnit for indlagte Børn og Unge med kirurgiske sygdomme i mave-tarm og urinveje (BUKIR 4053) søger vi nemlig pr. 1. januar 2025, eller snarest derefter, én sygeplejerske til fast stilling på 37 eller 32 timer ugentligt. Vi har skiftende vagter med vagt hver 3. weekend i fast rul.

Hvem er vi?
Vi er en personalegruppe på ca. 25 sygeplejersker, der vægter det kollegiale fællesskab højt, som har fokus på et godt arbejdsmiljø og som hjælper hinanden i hverdagen. Derudover arrangerer vi sociale arrangementer uden for arbejdstiden med jævne mellemrum.

Sygepleje og tværfaglighed
Vores specialer er mangfoldige, men sygeplejen drejer sig primært om at pleje og behandle børn og unge i alderen 0-16 år, som er født med misdannelser i nyre-urinveje, i lever-galdegange, tarmsystemet eller i kønsorganerne.
Afsnittet består af en sengeafdeling, daghospital og ambulatorie.

Vores patientgruppe spænder vidt. Nogle børn og unge opereres flere gange og har lange, komplekse indlæggelsesforløb, mens andre har korte forløb. Operationerne er en blanding af elektiv og akut kirurgi, og vi har akutoptag døgnet rundt indenfor eget speciale.

Men ens for alle børnene er, at de har brug for sygepleje af højeste kvalitet!

At pleje og behandle børn og unge med behov for kirurgi, kræver en tværfaglig indsats af kirurger, sygeplejersker, pædagog, diætister og socialrådgiver med videre. En tværfaglighed vi er særdeles stolte af.

Den kirurgiske sygepleje retter sig mod at skulle håndtere varierede og højt specialiserede sygeplejeopgaver:

  • Forberedelse og inddragelse af barn og familie i det præ- og postoperativ forløb
  • Sygeplejeopgaver såsom sårpleje, pleje af IV-adgange, katetre, medicinering, væsketerapi, smertevurdering og -lindring mv.
  • Vejledning og oplæring af forældre og børn i stomipleje eller håndtering af parenteral ernæring i hjemmet

At kunne støtte og vejlede forældre og børn eller den unge i at håndtere angst og nervøsitet i forbindelse med indlæggelse, indgreb og procedurer, med udgangspunkt i deres ressourcer og behov er en kerneopgave for os.

Din oplæring er vigtig!
Din introduktion og oplæring vil tage højde for dine tidligere erfaringer og løber over cirka 3 måneder. Den foregår i tæt samarbejde med en tildelt mentor, hvor du ikke indgår i den daglige normering, så der er tid til læring og sparring.

Under oplæringen introduceres du til de forskellige funktioner i afsnittet. Du skal være indstillet på at lære mange forskellige sygeplejefaglige opgaver, og du må forvente, at dine kompetencer vil blive udfordret og udviklet - også efter oplæringsperioden.

Dine kvalifikationer
Vores hold består af sygeplejersker med forskellig erfaring. Det vil være en fordel, at du har erfaring inden for vores kirurgiske specialer, eller tidligere har arbejdet på en pædiatrisk afdeling, men det er ikke et krav.

Det er vigtigt for os, at du kan lide at arbejde selvstændigt med sygepleje, og sætter pris på at lære nyt på et afsnit med mange muligheder.

Kontakt os
Ønsker du at vide mere, og synes at ovenstående lyder interessant, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Maria Simmelkjær på telefonnummer 3545 3547 /2042 2540 [email protected]. Du kan også kigge forbi vores instagram profil: rh_4053_bukir_mtu

Du er også velkommen til at komme forbi vores sengeafsnit og få et indtryk af, hvordan et børnekirurgisk sengeafsnit kan se ud, og ligeledes møde nogle af dine måske kommende kollegaer.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Ansøgningsfrist er den 8. december 2024. Jobsamtalerne afholdes løbende.

Søg stillingen via linket på siden.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

Afdeling: Ny org

Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2693778//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.