Til afdelingen i Næstved søger vi en foreningsadministrator
EDC-gruppen A/S
Vil du være en del af en professionel ejendomsadministration i Næstved? Søger du samtidigt et erfarent team, hvor samarbejde, faglighed og sparring er i højsæde? Så håber vi, at du vil læse med nedenfor.
Din daglig dag hos os
Som foreningsadministrator hos LEA Ejendomspartner kommer du selvstændigt til at varetage opgaverne for en portefølje af foreninger. Dette vil primært være administration af ejer og andelsforeninger og opgaver relateret hertil. Foruden administrationen vil du fungere som sparringspartner med afdelingens øvrige medarbejdere på de mange spørgsmål, der kan opstå i en organisation med mange forskellige kundetyper.
Vores afdelingschef, Lotte Hestbæk sætter her lidt flere ord på afdelingen: ’’Vi har et godt mix af medarbejdere der har været her i mange år, samt medarbejdere vi selv har uddannet helt fra studiejob til praktik til administrator. Du får med andre ord, en god blanding af kollegaer på kryds og tværs af aldre og erfaring. Vi har det godt på kontoret og vi skaber sammen et arbejdsmiljø hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd.’’
Din faglige profil
Vi forventer at du har et par års erfaring med administration af ejer- og andelsboligforeninger, erfaring med relevant lovgivning indenfor foreningsadministration samt erfaring med afholdelse af generalforsamlinger som dirigent og referent. Har du derudover kendskab til udarbejdelse af budgetter, regnskaber og er bekendt med at klargøre og afstemme regnskaber til revisor er det en fordel. Erfaring med UNIK Bolig 4 og Office-pakken er at foretrække.
Din person
Som person er du udadvendt, proaktiv, og er samtidig indstillet på at der vil være spidsbelastningsperioder hen over året med aftenmøder og afholdelse af generalforsamlinger, som går ud over normal arbejdstid. Derudover har du lyst til at arbejde i et selskab med gode værdier, fri omgangstone og gode kollegaer.
Jobbet
Vi tilbyder ansættelse i et meget erfarent, struktureret og meget velfungerende team og afdeling placeret centralt i Næstved. Derudover tilbydes attraktive ansættelsesforhold med pensionsordning og sundhedsforsikring samt særdeles gode udviklingsmuligheder indenfor en alsidig ejendomskoncern.
Om LEA
LEA Ejendomspartner har et stærkt kapitalgrundlag med ca. 60 medarbejdere. Med kontorer i Kolding, Odense, Næstved og København K administrerer vi foreninger og ejendomsporteføljer over hele landet. LEA Ejendomspartners historie går tilbage til 1978. EDC Poul Erik Bech blev etableret i dette år, og fra første færd var ejendomsadministration en del af forretningen. Denne del blev senere udskilt i et nyt selskab, som således blev til LEA Ejendomspartner. LEA Ejendomspartner A/S er 100 % ejet af EDC Poul Erik Bech-koncernen.
Fondsejet virksomhed
EDC Poul Erik Bech er for størstedelens vedkommende ejet af en almennyttig fond. Via overskuddet fra mæglervirksomheden støtter Poul Erik Bech Fonden primært foreninger, der gør en forskel for udsatte børn. Vores ønske er at være en aktiv bidragsyder til det lokalsamfund, som vi er en del af. Læs mere om fonden på www.poulerikbechfonden.dk.
Din ansøgning
Din ansøgning bedes sendt til os via linket 'Søg stillingen', som du finder her på siden. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt. Har du spørgsmål til jobbet eller til vores firma er du også meget velkommen til at ringe til vores HR & Recruiting Manager Morten Hurup Petersen på telefon 2045 5040.
Ansøgningsfrist: Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionelle ansøgningsfrister, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat.
Afdeling: Sct. Peders Kirkeplads 9 4700 Næstved
Lokation: Næstved, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: