Få opslag som dette inden alle andre

Introduktionsstilling i anæstesiologi, Sygehus Sønderjylland.

Region Syddanmark


Introduktionsstilling i anæstesiologi, Sygehus Sønderjylland.

Tre introduktionsstillinger i anæstesiologi ved Bedøvelse og Intensiv, Sygehus Sønderjylland er ledig til besættelse: en pr. 01.03.2025, en pr. 15.03.2025 og en pr 01.04.2025 eller efter atale.

Synes du, det er udfordrende at skulle bruge hele spektret af din akademiske viden, samtidig med, at du lærer et spændende håndværk? Kan du lide tværfagligt samarbejde? Kan du lide at lære noget nyt hver dag og indgå i et fagligt fællesskab, med fokus på uddannelse og supervision? Kan du lide et struktureret uddannelsesforløb?

Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, så tror vi, at anæstesiologi er noget for dig.

For at sikre den bedste kompetenceudvikling og introduktion til specialet er stillingen sammensat med først 3 måneder i Sønderborg efterfulgt af 9 måneder i Aabenraa.

I Sønderborg findes en velsmurt dagkirurgisk/elektiv operationsgang, som sikrer anæstesiologisk rutine. De første 3 måneder er med grundig oplæring i stuefunktion og praktiske procedurer såsom, anlæggelse af larynx masker og PVK, intubation og spinal. Derfor er du også vagtfri de første 3 måneder.

I Aabenraa er der mulighed for at afprøve de erhvervede anæstesiologiske færdigheder fra første del af ansættelsen, på akutte patienter - medicinske såvel som kirurgiske på operationsgangen i dagtid såvel som aften/natte vagter. Vi har en intensiv afdeling med 8 sengepladser, assisterer til traumemodtagelse, hjertestop, tilsyn/assistance til svært syge, og CT- og MR scanninger samt DC-konverteringer. Desuden får du rig mulighed for epidural-anlæggelse på obstetriske og kirurgiske patienter. I Aabenraa er der indlagt to ophold på intensiv af hver 14 dages varighed. Her stifter du bekendtskab med indlæggelse af intensiv patienter samt stuegang på disse under supervision. Under dit intensivophold har vi et veltilrettelagt program, som sikrer at du kommer de planlagte kompetencer igennem.

Trods vores ydre beliggenhed er vi engagerede i nationale forskningsprojekter, som man som ung læge, nemt kan blive en del af. Vi har tilknyttet en klinisk professor, som gerne tager dig i hånden med dit næste forskningsprojekt, som supplement til dit CV. Derudover er der rig mulighed for, at deltage i administrative funktioner såsom undervisning af sygeplejersker, eller udarbejdelse af instrukser.

Vi har fokus på det gode lægeliv med plads til både faglighed og fordybelse men også familien. Derfor er vi fleksible med hensyn til arbejdstilrettelæggelse og arbejdsmængde.

Vi forventer, at du er engageret og proaktiv i dit uddannelsesforløb, og at du gennem dialog med afdelingsledelsen, afsnitsledelsen og de uddannelsesansvarlige læger er med til at præge den fortsatte positive udvikling af yngre lægers videreuddannelse i afdelingen.

Hvis du vil vide mere om, hvordan det er at være læge på Bedøvelse og Intensiv, Sygehus Sønderjylland, så se mere på denne video

Se Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i anæstesiologi

Vi glæder os til at høre fra dig.

Stillings nr.: 5004-01-84-i-01, 5004-01-84-i-02 og 5004-01-84-i-05

Ansøgningsfrist: Den 02. januar 2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt: den 07. januar 2025

Hvis du vil vide mere om Bedøvelse og Intensiv og uddannelsen hos os, er du velkommen til at kontakte:

Cheflæge Christina Frøslev-Frii
Mail:
Telefon: 2020 5861

eller

Uddannelsesansvarlig overlæge Lisbeth Holmgaard Quitzau
Mail:
Telefon: 2480 4579

Afdeling: Bedøvelse og Intensiv

Stillingsbetegnelse: Introduktionsstilling

Arbejdstid: fuld tid

Arbejdssted: Sønderborg, Aabenraa

Ansøgningsfrist: 02-01-2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2694065//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.