Studentermedhjælper søges til BDO’s Risk & Compliance
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
BDO søger en juridisk studentermedhjælper til BDO’s GDPR-team i afdelingen Risk & Compliance i København.
Jobbet
Dine arbejdsopgaver vil primært være inden for databeskyttelsesretten, hvor du bl.a. vil skulle bistå BDO’s interne GDPR-team med at:
- udarbejde og opdatere databehandleraftaler.
- føre tilsyn med BDO’s databehandlere.
- opdatere og vedligeholde BDO’s fortegnelser.
- håndtere brud på persondatasikkerheden, herunder registrere sikkerhedsbrud.
- søge informationer og udarbejde juridiske notater.
- udføre andet forefaldende arbejde og praktiske opgaver af forskellig karakter.
Om dig
Vi forestiller os, at du er en fagligt dygtig jurastuderende på 2. eller 3. år, der:
- er god til at samarbejde og har en positiv indstilling.
- er fagligt nysgerrig og opsøgende.
- er struktureret og effektiv.
- er i stand til at formidle viden både skriftligt og mundtligt.
Det er en fordel, hvis du har et kendskab til databeskyttelsesret, men det er bestemt ikke en forudsætning for at søge stillingen!
Det vigtigste for os er, at du har lyst til at lære og er nysgerrig på databeskyttelsesretten. Så længe du er det, vil der være rig mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Om BDO
Hos BDO bliver du en del af en organisation, hvor medarbejdertrivsel har høj prioritet. Samarbejdsformen er uformel, og du får stor indflydelse på og ansvar for egne opgaver.
BDO i Danmark er blandt landets største revisions- og rådgivningsvirksomheder. BDO er varemærke for både BDO-netværket og for alle BDO-medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger mere end 1.800 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO-netværk har ca. 115.000 medarbejdere i mere end 166 lande.
Arbejdstid
Arbejdstiden vil være ca. 10-15 timer ugentligt fordelt på to arbejdsdage. Vi er naturligvis fleksible i forhold til undervisning og eksamensperioder.
Ansøgning
Fortæl os, hvem du er, hvad du står for, og hvorfor det netop er dig, der skal være studentermedhjælper hos BDO.
Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte Manager, cand.jur. Maria Calundan på tlf. 4196 2414 eller e-mail [email protected] eller Manager, cand.jur. Anja Lodal Mortensen på tlf. 2875 5164 eller e-mail [email protected].
I BDO arbejder vi aktivt på at minimere ubevidst bias og sikre en objektiv rekrutteringsproces. Vi opfordrer derfor til, at du undlader at inkludere et billede i din ansøgning. Dette er blot ét af vores mange initiativer for at skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø i BDO. Vi stræber efter en arbejdsplads, hvor alle har lige muligheder og rettigheder, uanset baggrund eller position.
Ansøgningsfristen er den 10. december 2024 med tiltrædelse snarest muligt derefter. Ansøgningerne vil blive behandlet løbende.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Afdeling: Compliance - 1371
Ansøgningsfrist: 10 December 2024
Placering: Havneholmen, 29, 1561, København, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: