Projektleder for Aarhus Kommunes ambitiøse klimaplan – er det dig?
Aarhus Kommune
Er du stærk, når det gælder projektledelse, systematik og opbygning af gode relationer? Vil du gerne være med til at skabe fremdrift og solide rammer for klimaarbejdet i Aarhus, så vi får størst mulig effekt, og trives du i en nøgleposition, hvor du er med til at få hele organisationen til at levere? Så er det måske dig, vi søger!
Ambitionerne er høje i Aarhus kommune, og der er fart på den grønne omstilling. Allerede i 2008 besluttede byrådet, at Aarhus Kommune som bysamfund skal være CO2-neutral i 2030, og i maj genbekræftede politikerne målet om klimaneutralitet i et ambitiøst klimaforlig.
Vi søger en ny kollega til den vigtige post som overordnet projektleder for klimaplanen, hvor du vil arbejde med at sikre fremdriften og kvaliteten i klimaarbejdet, der går på tværs af hele organisationen.
Om jobbet
Stillingen er placeret i Klimasekretariatet i Teknik og Miljø, som har det overordnede ansvar for, at vi lykkes med Aarhus Kommunes klimaindsats. De enkelte klimaindsatser er for langt størstedelens vedkommende forankret i de relevante fagafdelinger. Du vil derfor skulle arbejde på tværs af hele organisationen, og af den årsag er det vigtigt, at du også er relationelt stærk og kan få folk med.
I Klimasekretariatet arbejder vi ud fra en databaseret, klimaøkonomisk tilgang. I klimaindsatsen er der således fokus på, hvad der virker, når det handler om at reducere CO2-udledningen og øge CO2-optaget. Vi er også optagede af, hvor vi får mest effekt for pengene.
Klimasekretariatet har fokus på en række opgaver:
- Klimaplan
- Data- og analyser
- Projektstøtte og funding, samt internationalt samarbejde
- Domænepartnerindsats
- Ledelsesunderstøttelse, politisk betjening og administration
Du vil sammen med andre kolleger lede opgaven omkring Klimaplanen og vil samtidig arbejde tæt sammen med de andre opgavegrupper i afdelingen – særligt domænepartnerne (der er understøttende i samarbejdet med andre afdelinger), data- og analyseenheden og projektstøtteenheden. Du vil samtidig komme til at have et tæt samarbejde med den stabskonsulent, der er tilknyttet området.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- Den årlige revision af kommunens Klimaplan, så indsatserne korrigeres eller suppleres med nye indsatser
- Løbende ledelsesinformation og afrapportering på klimaindsatsen, herunder at sikre, at afdelingerne leverer ind på status, i tæt samarbejde med data- og analyseenheden
- Sikre en effektiv implementering af klimaindsatserne i tæt samarbejde med projektstøtteenheden og domænepartnerne.
- Udarbejde databaserede og informative præsentationer og materialer
- Samarbejde med økonomiafdelinger ift. økonomiske prioriteringer og fordeling af ressourcer i klimaindsatsen
- Sikre, at der defineres klare forandringsindikatorer og forandringsstier, i tæt samarbejde med data- og analyseenheden
- Udarbejdelse af tidsplaner og Gantt-diagrammer
- Indsamling, systematisering, bearbejdning og formidling af input fra fx partnere eller borgerfora ift. klimaindsatsen
- Være opsøgende ift. erfaringer regionalt, nationalt og internationalt, nye tendenser og muligheder.
Din profil
Du skal være god til at samarbejde og kunne formidle det komplekse på en simpel måde. Du skal kunne se og foreslå en vej i komplekse opgaver, og have modet til at trække af på en beslutning. Du skal også have gennemslagskraft og være med til at få andre til at levere, så vi når i mål. Du er en erfaren projektleder, gerne certificeret, der har fokus på at tilrettelægge en leveringssikker proces, der også kan justeres og ændres, hvis det bliver nødvendigt. Du har blik for relationel koordinering, så du sikrer, at de afdelinger, der skal bidrage, er med om bord og er klædt på til opgaven.
Du skal også gerne kunne sætte tjektegn ved disse egenskaber:
- Struktureret og forudseende
- Løsningsorienteret og relationsstærk
- En god planlægger, der kan eksekvere
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant længerevarende, samfundsfaglig eller naturvidenskabelig uddannelse (cand.scient, cand.oecon, cand.merc eller lign.)
- Har erfaring fra en lignende projektlederstilling, gerne i en politisk styret organisation/kommune eller i en stor virksomhed
- Har indsigt i eller interesse for klimaområdet og den grønne omstilling
Om Klimasekretariatet
Klimasekretariatet er en del af området Klima og Energi, der, foruden Klimasekretariatet, består af afdelingerne Virksomheder og Cirkulære Ressourcer.
Klimasekretariatet skaber muligheder for, at vi i Aarhus lykkes med den grønne omstilling og er international frontrunner, og understøtter Aarhus Byråd, direktørgruppen og de mange ledere og medarbejdere, der arbejder med klima på tværs af kommunen.
Klimasekretariatet består p.t. af 10 medarbejdere med forskellige uddannelser og baggrunde – fx inden for statskundskab, økonomi, virksomhedsledelse, kommunikation og filosofi.
Du bliver en vigtig del af klimaindsatsen, og du kan glæde dig til:
- Et udviklende job og godt kollegaskab
- Et arbejde, som gør en forskel
- Tæt samspil med engagerede og ambitiøse ledere og medarbejdere
- En hverdag, hvor der er vægt på stor frihed til selv at tilrettelægge dit arbejde
- En arbejdsplads, hvor vi tilbyder løbende kompetenceudvikling
Vil du med på holdet?
Så klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning og CV senest 14. december 2024. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Den første runde samtaler afholdes 17. eller 18. december 2024.
Tiltrædelsestidspunktet er 1. februar 2025.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Rolf Johnsen på 20238489.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Her finder du mere information
Den politiske aftale om Klimaneutralt Aarhus 2030
Baggrundsmateriale for den politiske aftale: klimamateriale-samlet.pdf
En del af løsningen
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Klimasekretariatet
Ansøgningsfrist: 14 December 2024
Placering: Karen Blixens Boulevard 7, 8220, Brabrand
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: