Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren teamleder søges til outsourcet It og leverandørstyring i Klimadatastyrelsen

Klima, Energi- og Forsyningsministeriet



Har du en solid baggrund inden for outsourcet It og leverandørstyring og brænder du for ledelse med personaleansvar, så er Klimadatastyrelsen stedet for dig! Bliv en del af et engageret team og gør en forskel.

Klimadatastyrelsen har nyligt omorganiseret sin it-organisation for at stå bedre rustet til at understøtte styrelsens nye forretningsstrategi og opgaver for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Som led heri udarbejder vi lige nu en it-strategi, etablerer et internt it-råd og fortsætter justeringen af vores Center for It. I den forbindelse etableres nu to nye strategiske teams i centret, der hver især skal ledes af en teamleder med ledelsesansvar.

Du vil som teamleder referere til Center for Its to kontorchefer og bliver en del af centrets ledelsesgruppe, der herudover består af fem funktionsledere (uden personaleledelse). Du vil sammen med den anden nye teamleder endvidere indgå i Klimadatastyrelsens chefgruppe.

Center for It har samlet ca. 70 medarbejdere, der fagligt og opgavemæssigt spænder vidt inden for it og digitalisering, herunder data- og It-arkitektur, informationssikkerhed, udvikling, drift, support, porteføljestyring, projektledelse og leverandørstyring

Teamleder til Outsourcet it og leverandørstyring
Klimadatastyrelsen har en bred portefølje af it- og digitaliseringsopgaver, og mange nye opgaver er på vej fra styrelsen, koncernen og det fællesoffentlige samarbejde. Vi løser opgaverne både outsourcet og insourcet inden for rammerne af forretningsbehov, enterprise arkitektur, sikkerhedskrav og økonomi.

Klimadatastyrelsen står konkret over for en række udbud af drift, vedligehold og udvikling it-løsninger inden for forvaltnings- og geodataområderne.

Vi ønsker en tydelig strategisk og ensartet tilgang til vores eksterne køb og den efterfølgende styring af og samarbejde med leverandøren. Derfor etablerer vi nu et nyt team, der skal opbygge kapacitet til, at it og forretning sammen kan forberede og gennemføre udbud og efterfølgende implementere governance og processer på tværs af styrelsen og med leverandør(erne).

De opgaver du skal udvikle og drive er at:

  • Sætte tydelig retning – strategisk og operationelt – på Klimadatastyrelsens sourcingpolitik og etablere en ny kapacitet og et team på området.
  • Udarbejde anskaffelsesstrategi, markedsafdækning og leverandørsamarbejdsmodel i samarbejde med koncernens indkøbsjurister.
  • Fastlægge styrelsens funktionelle og non-funktionelle krav.
  • Sammen med forretningen drive udbudsproces og forberede aftaletransition.
  • Efter valg af leverandør(er) implementere governance, processer og snitflader på tværs af styrelsen og med leverandør(erne).

Du får personaleledelse for 5-6 medarbejdere, herunder udviklings- og lønsamtaler samt ansættelser.

Din baggrund og erfaring

  • Du har erfaring med ledelsesbetjening – opgaven løses i tæt dialog med Direktionen, med centerledelsen og samspil med resten af styrelsen.
  • Du har erfaring med it-indkøb, it-outsourcing og it-leverandørstyring, herunder indsigt i marked og outsourcingmodeller.
  • Du har erfaring med arbejdet i offentlig forvaltning, herunder it- og digitalisering.
  • Du er strategisk tænkende og handlekraftig i din eksekvering
  • Du har erfaring med ledelse af team, ledelse opad og ledelse på tværs i organisationen.

Din kommende arbejdsplads
Klimadatastyrelsen arbejder for et grønt, klimarobust og sikkert Danmark. Vi producerer og distribuerer data til både den offentlige og den private sektor. Med vores data bidrager vi til den grønne omstilling. Vi sikrer den nødvendige viden til at klimasikre Danmark, og vi sørger for at levere data, der kan bidrage til at øge sikkerheden.

Klimadatastyrelsen er beliggende på Østerbro i København. Her er højt til loftet, god kantineordning, kort afstand til S-tog, metro og busser samt gode parkeringsforhold – både til bilen og cyklen.

Klimadatastyrelsen er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som står i spidsen for arbejdet med at reducere udledningerne af drivhusgas med 70 pct. i 2030.

Løn og vilkår
Du bliver ansat som chefkonsulent med ledelsesansvar i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation i Staten med mulighed for forhandling af tillæg.

Ansættelsesområdet er Klima- Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du at overstående lyder interessant er vi meget interesseret i at høre om din motivation for at blive en del af vores centerledelse.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning sammen med dit CV senest den 8. december 2024.
Vi afholder 1. samtale den 11. og 12. december 2024 og 2. samtale den 16. december 2024.

Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Hanne Andersen på telefon 2162 5821 eller kontorchef Jesper Stæhr Mikkelsen på telefon 2152 6142.

Lokation: Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Klima, Energi- og Forsyningsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Klima, Energi- og Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20, 1060 København K

I Klima-, Energi og Forsyningsministeriet arbejder vi for regeringens mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i Danmark i 2030 og for et visionært grønt lederskab både herhjemme og ude i verden. Det er et arbejde, der går på tværs af mange ministerområder – og det er et arbejde, der hver dag er præget af positiv energi, samfundsansvar og mening.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2694300//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.