Få opslag som dette inden alle andre

Er du også tosset med drift og udvikling af Workzone og ESDH?

Vurderingsstyrelsen



Drives du af at løse konkrete udfordringer i en kompleks organisation? Er du dygtig til at samarbejde, og er du systematisk i din tilgang til opgaverne? Så er det måske dig vi står og mangler som vores nye ESDH-konsulent.

Optimér driften gennem effektiv anvendelse af Workzone
Vi tilbyder spændende opgaver og en bred kontaktflade i en dynamisk organisation. Du bliver en del af et ambitiøst kontor, der har til formål at optimere driften ved at automatisere og optimere sagsbehandlingsprocesser – herunder gennem øget brug af Workzone, softwarerobotter og andre digitale løsninger. Dit fokus bliver især at styrke anvendelse og udbredelse af Workzone, som er styrelsens ESDH-system, og som automatisk kan understøtte effektiv indhentning, forvaltning og deling af data samt understøtte sagsbehandlingsprocesser.

Helt konkret bliver dine opgaver at:

  • Deltage i udbredelsen og optimeringen i vores ESDH-system Workzone
  • Understøtte og drive samarbejdet med Workzone superbrugere
  • Drive arbejdet med at opretholde god journaliseringspraksis og god dokumenthygiejne
  • Deltage i udvikling og vedligehold af vejledninger og undervisningsmateriale i Workzone
  • Planlægge og gennemføre uddannelse og træningsaktiviteter om Workzone
  • Bidrage til udvikling af styrelsens journaliseringspraksis
  • Yde rådgivning og support omkring dokumenthåndtering
  • Bidrage til at optimere sagsbehandlingsprocesser med brug af DCR-modulet i Workzone.

Derudover vil du sammen med kontorets øvrige specialister og konsulenter bidrage til kontorets andre spændende opgaver inden for procesoptimering, automatisering og innovation.

Hvem er du?
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Vi lægger mere vægt på, at du har bred erfaring med ESDH-systemer og er interesseret i at lære og anvende styrelsens ESDH-system, Workzone, og dets mange funktioner i dybden. Vi forventer, at du har interesse i digitale løsninger og i samspillet mellem data, forretning og systemer, og at du kan systematisere og skabe overblik over relevant information. Vi ser gerne, at du har interesse i at omsætte forretningsbehov til effektive procesoptimeringsløsninger i Workzone i samarbejde med dine kolleger i kontoret.

For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du:

  • er struktureret, løsningsorienteret og har en god arbejdssystematik
  • er god til at kommunikere og dele din viden både mundtligt og skriftligt
  • er en stærk formidler og facilitator
  • er i stand til at skabe gode relationer, både med dine nære kolleger og på tværs af organisationen.

Hvorfor vælge os?
Kontorets opgaver og løsninger er efterspurgte, og vi har kort vej fra ide til handling. I vores kontor har vi et godt kollegialt sammenhold og vi tager godt imod nye kolleger. Vi lægger vægt på, at du får en god start med sparring og spændende opgaver fra første dag. Vi understøtter fleksible arbejdsvilkår under hensyn til opgaverne og teamets behov. Hos os får du fleksibilitet og frihed under ansvar, og du får i den grad mulighed for at gøre en positiv forskel.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 15. december 2024.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Mette Bruun Bonefeld på telefon 72 37 96 97 eller kontorchef Steffen Rebien på telefon 72 37 74 15.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet referencer og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Din arbejdsplads er Ny Østergade 11, 4000 Roskilde. Tiltrædelse snarest muligt.

Lokation: Ny Østergade 11, 4000 Roskilde

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vurderingsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vurderingsstyrelsen

Ny Østergade 9-11, 4000 Roskilde

Det er vores opgave at udarbejde vurderinger af alle landets ca. 1,7 millioner ejerboliger og ca. 0,5 millioner andre ejendomme, herunder ca. 400.000 erhvervsejendomme og ca. 100.000 landbrugs- og skovejendomme.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2694339//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.