Få opslag som dette inden alle andre

Akademisk konsulent til Enhed for Kvalitet og Forbedringer, Sundhedsstrategisk Planlægning, Region Sjælland - tidsbegrænset 3-årig stilling

Region Sjælland



Vi søger en kollega med stærk faglighed, relationelle kompetencer og stort gå-på-mod, som blandt andet vil være med til at drive vores arbejde med reduktion af overdiagnostik, overbehandling og spild. Vi ønsker en kollega, som kan arbejde og drive processer selvstændigt, og som i høj grad ynder og formår at samarbejde og samskabe med andre.

Om jobbet
Både nationalt og regionalt er der et stort fokus på at reducere overdiagnostik, overbehandling og spild i sundhedsvæsenet. I Enhed for Kvalitet og Forbedringer har vi derfor en ambition om at udvikle og drive en regional model, der sikrer koordination og fremdrift i forhold til indsatser, der taler ind i dette område. Det vedrører blandt andet anbefalinger fra Vælg Klogt-organisationen og Behandlingsrådet, men også anbefalinger og erfaringer fra lokale tiltag inden for reduktionsområdet. I enheden har vi yderligere et strategisk sigte mod udvikling og implementering af fælles regionale modeller, som har til formål at sikre koordination og organisatorisk vidensdeling. For os er det essentielt, at modellerne tager afsæt i patientforløbstankegangen.

Din opgaveportefølje vil primært tage afsæt i arbejdet med reduktion af overdiagnostik, overbehandling og spild, men vil derudover vedrøre understøttelse af en række af de strategiske indsatsområder, som enheden varetager.

Om dig
For at du kan varetage stillingen, skal du have lyst til at indgå i komplekse processer med fokus på inddragelse af relevante parter og på forskellige niveauer. Du skal have blik for tendenser i sundhedsvæsenet og kunne navigere i en kompleks organisation, hvor sundhedsfaglighed og politik går hånd i hånd.

Det er en væsentlig forudsætning, at du besidder organisationsforståelse og hviler i din metodiske og analytiske faglighed. Du skal kunne facilitere samarbejder og forandringsprocesser samt bygge relationer på tværs af organisationer, fagligheder og sektorer – og så skal du have et blik for, hvordan vi til enhver tid får sat borgerens behov i centrum

Vi forventer, at du:

  • Har en samfunds- eller sundhedsfaglig kandidatuddannelse fx cand.scient.san.publ., cand.scient.pol. eller cand.scient.soc.
  • Har mindst et par års erfaring fra tilsvarende arbejde
  • Er orienteret mod at lykkes på tværs af organisatoriske skel
  • Har kompetencer indenfor projekt- og processtyring med høj grad af systematik og overblik
  • Har mod på at drive komplekse processer med mange interessenter
  • Har gode samarbejdsevner og en imødekommende tilgang til arbejdet og kollegaerne
  • Har stærke relationelle kompetencer og udviser stor lydhørhed og evne til at inddrage andre
  • Er i stand til at prioritere og systematisere opgaver, samt veksle mellem opgavetyper
  • Kan balancere mellem den strategiske udvikling og konkrete, driftsnære opgaver
  • Kommunikerer klart og tydeligt både skriftligt og mundtligt

Som medarbejder i regionen forventes det ligeledes, at du kan anvende dine akademiske kompetencer bredt og vil bidrage til god forvaltningsskik.

Om os
Sundhedsstrategisk Planlægning (SSP) er et tværgående center i Region Sjællands administration. Vi har arbejdsplads i Regionshuset i Sorø og er cirka 70 medarbejdere fordelt på fire enheder; Koncern Plan, Koncern Byg, Enhed for Kvalitet og Forbedringer samt et sekretariat.

Vi har en bred opgaveportefølje og betjener en række politiske- og faglige udvalg. Gennem vores arbejde understøtter vi både regionens politiske ledelse og virksomhedsområder og samarbejder med regionens sygehuse, psykiatri og øvrige koncerncentre.

Vi arbejder blandt andet med sygehus- og sundhedsplanlægning, sundhedsjura, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, sygehusbyggerier og kliniske udviklingsprogrammer.

Vores overordnede ambition er at levere sagsbehandling, strategi- og udviklingsarbejde på et højt fagligt niveau, hvor vi med udgangspunkt i borgernes behov sætter strategisk retning for et bæredygtigt sundhedsvæsen i Region Sjælland.

Vi ønsker at være en eftertragtet samarbejdspartner inden for vores faglige områder, og vi er optaget af at skabe sammenhæng på tværs, stærk tværfaglighed og datadrevne forbedringsprocesser. Vi arbejder med at omsætte nationale mål til robuste lokale løsninger, og vi lægger vægt på at være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdernes trivsel er et prioriteret mål.

Din nye arbejdsplads
I Enhed for Kvalitet og Forbedringer varetager vi en lang række opgaver i relation til patientsikkerhed og Det Nationale Kvalitetsprogram herunder tilsynssager, utilsigtede hændelser (UTH), Lærings- og Kvalitetsteams (LKT), Patientrapporterede oplysninger (PRO) og Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP). Enheden arbejder også med forbedringsmetoder, patientkommunikation, patientinddragelse og frivillighedsområdet.

Vi understøtter det løbende kvalitets- og forbedringsarbejde i et tæt samarbejde med sygehusene og de kliniske miljøer. Vi sigter altid mod, at vores arbejde kan udføres gennem involverende processer, hvor målet er at finde fælles løsninger, der kan bruges på tværs af sektorer, sygehuse og specialer. Alle led i udviklings- og implementeringsarbejdet søges understøttet af data.

Vores fornemste opgave er at omsætte de nationale kvalitetsdagsordner og regionsrådets ønsker på kvalitetsområdet, til reelle kvalitetsforbedringer, der støtter både kvalitet, patientsikkerhed, lighed i sundhed og bæredygtighed i Region Sjælland.

Alle i enheden har egne ansvarsområder og samtidigt vægter vi samarbejde og løbende vidensdeling meget højt. Vi har et stort fokus på psykologisk tryghed, trivsel og arbejdsglæde i enheden – for selv om vi har travlt og er ambitiøse, er det også et af vores mål, at vi skal have det godt, når vi går på arbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en 3-årig tidsbegrænset fuldtidsansættelse med tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. marts 2025.

Dit daglige arbejdssted vil være Regionshuset i Sorø med mulighed for op til to ugentlige hjemmearbejdsdage. Der forekommer også arbejdsdage og mødeaktiviteter på regionens sygehuse.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og kvalifikationer.

Der er flekstidsordning i Regionshuset.

Ansættelsesforløb
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 15. januar 2025. Der vil indgå en case i ansættelsesforløbet.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Louise Katrine Kjær Weile

Email
[email protected]

Stilling
Kvalitets- og forbedringschef

Telefon
93570623

Navn
Malene Egsgaard-Toft

Email
[email protected]

Stilling
Funktionschef

Telefon
93568383

ARBEJDSSTED
Regionshuset

QUICKNR.
038442

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
21. november 2024

ANSØGNINGSFRIST
7. januar 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. marts 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2694345//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.