Pædagog til vuggestue i Sneglehuset.
Vejle Kommune
Er du optaget af relationsarbejde, af det gode fælles arbejdsmiljø og er du vild med mudder, vind i håret og krible krable dyr? Så er du måske vores nye kollega her i Sneglehuset.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en midlertidig fuldtidsstilling på et halvt til et helt år i Sneglehusets vuggestue. Der er mulighed for at drøfte timeantal og længde af ansættelse.
Som vores kollega, kommer du til at arbejde i en af vores to vuggestuegrupper i tæt samarbejde med resten af Sneglehuset, hvor vi har fokus på den gode overgang og fællesskabet i huset.
Vi søger en pædagog:
- der kan være en basetryg voksen for vores mindste i en hverdag fyldt med indtryk.
- der har et roligt nervesystem, der kan lånes ud til børn, fyldt med omsorg og nærvær.
- der tager ansvar i dagligdagen og kan se værdien i at finde ro for vores børn.
- der kan bevare overblikket og skabe struktur.
- der kan trække i udetøjet og give børnene de spændende oplevelser, som naturen omkring os skaber rammerne for.
- der er åben, ærlig og nysgerrig og tør at stille undrende spørgsmål og gå i dialog med os.
- der er faglig stærk og tør at være i dialog med vores vigtige samarbejdspartnere; forældrene.
Om Sneglehuset
Sneglehuset ligger i Skærup og vi oplever at blive valgt til, fra de omkringliggende byer. Vi har et godt og solidt samarbejde og fællesskab med vores forældregruppe. Vi har to vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper.
Vi er beliggende i de skønneste naturrammer i Skærup, og derfor er det helt naturligt for os, at følge årets gang på tætteste hold. Det gør vi såvel indefra som ude. Vuggestuen har sit eget afgrænsede område på legepladsen. Her er der plads til fordybelse, undren og bevægelse. Vi undersøger krible-krabledyr og deres habitater på legepladsen, går på opdagelse i skoven bag os og besøger vores nabo, Zoo. Legepladsen byder på rig mulighed for at udfordre motorikken både for de forsigtige og de mere modige, og den er i brug hver dag – året rundt.
I Sneglehuset vil du møde et synligt og fagligt stærkt ledelsesteam samt fagligt dygtige og positive kollegaer med humor. Vi søger nu efter en til holdet; en ressourcestærk vuggestuepædagog som er klar på nye udfordringer og som kan være med til at skabe ro og forudsigelighed i hverdagen. Vi er et hold på ca. 18 mennesker som hver dag gør os umage med at skabe de bedste vilkår og rammer for vores børneflok, og arbejder for fælles retning for vores hus.
Vi vægter faglighed højt og har fokus på den tidlige forebyggende indsats for alle Sneglehusets børn. Dette forgår altid i samarbejde med vores tætteste samarbejdspartnere; forældrene.
Vi har i det daglige fokus på, hvordan vi gennem leg kan udvikle børnene, vække deres nysgerrighed og lyst til at udforske og fordybe sig. Det kræver at de voksne er aktivt deltagende, og det at gå foran, ved siden af eller bagved altid er et bevidsthedspunkt og en del af din pædagogiske tilgang.
Vi tilbyder mulighed for sparring tæt på, samt yderligere pædagogisk sparring via vores ledelse, AKT-pædagog og pædagogiske rådgivere.
Vi arbejder på at skabe små læringsmiljøer, hvor der er nærvær og fælles fokus. Vi arbejder med sneglefart, forstået på den måde, at børn i dag oplever mange ting i deres liv og får adskillig input dagen lang, og her vil vi gerne give dem rum til at komme ned i gear, have tid og fordybelse til den nærmeste udviklingszone.
Sneglehuset har mange traditioner, nye som gamle, og vi er i fællesskab med til at bevare og ny-skabe disse, sammen med vores engagerede forældregruppe.
Hvis alt dette, og også en ny kollegagruppe er noget du søger, så send os en ansøgning, - måske bliver det dig der så bliver en del af vores fællesskab.
Flere oplysninger
Hvis du ønsker at se Sneglehuset og høre mere om jobbet, kan du ringe og lave en aftale med Leder Anita Bech, tlf. 24607524.
Du kan læse mere om os på www.sneglehuset.vejle.dk
Ansøgningsfrist
15. december 2024.
Samtaler
Samtaler vil blive afholdt løbende.
Tiltrædelsesdato
6. januar 2025 eller snarest derefter.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: