IT Portfolio Delivery Manager / leveranceansvarlig - IT Service
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og gøre en synlig forskel for tusindvis af studerende, forskere og medarbejdere på de danske universiteter? I dette job får du mulighed for at forme fremtidens IT-løsninger, for de danske universiteter.
Vil du have nøglerolle med impact på hele den danske universitetsverden?
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og gøre en synlig forskel for tusindvis af studerende, forskere og medarbejdere på de danske universiteter? I dette job får du mulighed for at forme fremtidens IT-løsninger, for de danske universiteter.
Du bliver en central spiller i udviklingen og implementeringen af IT-løsninger, der skaber værdi og innovation på tværs af hele landet. Du får indflydelse på vores fremtidige organisering, og din indsats vil gøre en konkret forskel i hverdagen for studerende, medarbejdere og forskere over hele landet. Samtidig får du mulighed for at udvikle dine færdigheder i en organisation, hvor fleksibilitet og balance mellem arbejde og fritid er en selvfølge.
Du videreudvikler og ejer vores leverancemodel for udvikling og optimering af IT-løsninger
Din nye arbejdsplads er sekretariatet, der snart hedder Uni IT. Vi leverer rådgivning relateret til lokale ERP- og HR-løsninger i Oracle Cloud. Kunderne er system- og procesejere, superbrugere og projektledere på de 8 universiteter i samarbejdet. De bruger forskellige løsninger, så der er tale om et ganske komplekst setup. Du er bindeleddet mellem dine produktspecialist-kolleger i sekretariatet, systemleverandøren og kunderne, når der skal udvikles og implementeres nye løsninger.
Vores næste store og forretningskritiske projekt handler om implementering af et nyt fælles studieadministrationssystem, der skal afløse flere gamle systemer. Med det nye system kan universiteterne levere bedre services til de studerende. Vi bruger dette projekt som fundament for at tage vores samlede organisering til næste niveau – med dig som helt central medspiller i at skabe og styre den rigtige leverancemodel fra afklaring af krav via design og udvikling til endelig leverance. Dine primære opgaver bliver at:
- sikre at der er produkt-roadmaps og herunder skabe overblik over nuværende og fremtidige leverancer samt relevante interessenter
- udvikle og eje leverancemodellen inkl. processer og værktøjer i tæt dialog med systemleverandøren, vores egne systemrådgivere og kunderne
- skabe, implementere og drive nyt setup for opfølgning og rapportering
- være projektleder på udviklingstiltag – projektplan, facilitering, opfølgning, rapportering etc.
- skabe og vedligeholde gode relationer til et ganske stort antal interessenter.
Du vil få et tæt samarbejde med den nye Service Delivery Manager, der forventeligt begynder samtidig med dig. Du fokuserer på systemudvikling og din kollega på systemdrift med relevante overlap.
Erfaring med koordinering og styring af IT-leverancer med mange interessenter
Vi leder efter dig, der kan lide at bygge nyt. Du trives, når der ikke findes køreplaner og svar på alt og alting. Dem er du med din struktur og dit overblik med til at skabe. Du har derfor også modet til at træffe beslutninger uden at have alle svarene. Den store kompleksitet stiller krav til din evne til at indgå i dialog og skabe samarbejde. Herunder formår du at se en sag fra flere sider. Derudover rummer dit CV:
- Erfaring fra en lignende rolle og derfor også teknisk og IT-mæssig forståelse og interesse
- Erfaring med koordinering/projektledelse
- Evne for at formidle ”hvem, hvad, hvornår og hvordan” både skriftligt og mundtligt
- Motivation for at lære at bruge JIRA & Confluence som primære værktøjer, hvis du ikke allerede kan bruge dem.
Din nye afdeling
Du får 12 (og snart flere) gode kolleger i sekretariatet med base på DTU, der er værtsuniversitet for samarbejdet mellem universiteterne. To af os har teknisk ansvar for databaser m.m. Resten af os er produktspecialister med speciale i de forskellige produktspor. De omfatter HR, ERP, E-valg og snart også det nye system til studieadministration.
Vores samlede ansvar omfatter udvikling, drift og support tilpasset det enkelte produkt. Vi modtager henvendelser på systemforbedringer og/eller -fejl og rådgiver så kunderne om, hvordan de får tilpasset det pågældende system, så det kan levere som ønsket. Nogle gange med hands-on hjælp fra os. Som del af vores udvikling har vi stort fokus på at styrke vores tværgående videndeling og sparring, og du skal være med til at fremme dette.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten eller LC/CO10-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for IT-medarbejdere (Prosa) i statens tjeneste.
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat snarest muligt.
Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 8. december 2024. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder, Peter Olsen på 2211 2326 eller [email protected].
Vi afholder samtaler løbende.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
Adresse:
Anker Engelundsvej 1
2800 Kgs. Lyngby
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: