Introduktionsstilling samfundsmedicin til Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital - Region Nordjylland
Region Nordjylland
En introduktionsstilling til samfundsmedicin er ledig til besættelse på Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital pr. 01.03.2025 eller efter aftale.
Kunne du tænke dig at arbejde konkret og tværfagligt med lighed i sundhed og møde patienterne med en helhedsorienteret tilgang, hvor man kommer tæt på borgernes hverdagsliv og rehabilitering?
Hvad er samfundsmedicin?
Samfundsmedicin er et alsidigt lægeligt speciale, der beskæftiger sig med relationen mellem samfundsforhold og befolkningens sundhedstilstand både på individ-, gruppe- eller samfundsniveau.
På Socialmedicinsk Afsnit arbejder speciallægen oftest på individniveau med socialmedicinske problemstillinger hos den enkelte borger.
Socialmedicinsk Enhed (SME)
Socialmedicinsk Enhed består af Socialmedicinsk Afsnit og Center for Funktionelle Lidelser med fælles sekretariat og forskningsenhed.
Socialmedicinsk afsnit (SMA)
I Socialmedicinsk Afsnit (SMA) arbejder læger og psykologer. Hovedopgaven er sundhedsfaglig rådgivning på beskæftigelsesområdet i de nordjyske kommuner omkring borgerens helbredsforhold med et helhedsorienteret perspektiv med fokus på funktionsevne.
Afdelingen har en forskningsenhed med hovedfokus på psykosociale faktorers betydning for helbred og funktionsevne samt den sociale prognose.
Socialmedicinsk Afsnit har introduktions – og hoveduddannelsesstillinger i specialet samfundsmedicin og indgår med 4 mdrs. forløb i AP-blokstillinger til almen medicin.
Introduktionslægens arbejdsopgaver i Socialmedicinsk Afsnit (SMA):
Dine arbejdsopgaver vil som udgangspunkt være sundhedsfaglig rådgivning og vurdering.
Den lægelige opgave består i at overskue en ofte kompliceret sygehistorie og give en samlet helhedsorienteret vurdering af helbredsmæssige og sociale forholds betydning for personens fremtidige funktionsniveau, samt formidle dette til borger og/eller samarbejdspartnerne i kommunerne.
I det daglige arbejde vil lægen få selvstændige opgaver i jobcentrene under vejledning og supervision.
- deltagelse som sundhedskoordinator på rehabiliteringsteammøder i jobcenter
- skriftlig og mundtligt rådgivning af sagsbehandlere i jobcenter.
- socialmedicinske undersøgelser i Klinisk Funktion.
Fredag mødes alle i afdelingen på Havrevangen. Denne dag vil der være faste afdelingsmøder, tværfaglige konferencer, lægemøder og faglige oplæg. Det er denne dag du mødes med de andre uddannelseslæger og med vejledere.
Vi tilbyder et arbejde, hvor du kan bruge din lægefaglighed i en bredere samfundsmæssig ramme.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du er læge med ret til selvstændigt virke og har lyst til at prøve det samfundsmedicinske speciale.
Derudover lægger vi vægt på, at du har:
- Gode kommunikative evner og erfaring med mundtlig og skriftlig formidling
- Interesse for at arbejde med sundhedsfremme og rehabilitering
- Interesse for at arbejde i tværfaglige teams
- Interesse for at arbejde i krydsfeltet mellem sundhedsfaglighed, jura og politik.
- Interesse for forskning og kvalitetsudvikling
Praktisk
Stillingen er en vagtfri 1-årig introduktionsstilling til specialet samfundsmedicin. Du får arbejdssted på Havrevangen i Aalborg. Der må påregnes nogen kørsel (i egen bil) i forbindelse med arbejde i jobcentre. Der kan være mulighed for hjemmearbejdsdage.
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Yngre Læger
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 9.januar 2025.
Kontakt os gerne
Du er velkommen til at få mere at vide om stillingen ved at kontakte
Uddannelsesansvarlig overlæge Karen Marie Glavind [email protected] telefon: 97 66 41 58 el. 24 44 57 04
Uddannelseskoordinerende yngre læge Signe Hansen [email protected] telefon 97 66 41 32
Chef for Socialmedicinsk Enhed Malene Nesgaard [email protected] telefon 41 17 44 43
Link til SME: Socialmedicinsk Enhed (rn.dk)
Socialmedicinsk Enhed tlf. 97664140
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: