Få opslag som dette inden alle andre

Dommerfuldmægtig til Retten i Herning

Danske Advokater



Danmarks Domstole søger en dygtig jurist som dommerfuldmægtig. Stillingen er ved Retten i Herning, der har ca. 50 ansatte, heraf godt 15 jurister.

Tiltrædelse kan ske snarest muligt eller efter nærmere aftale.

Som dommerfuldmægtig får du:

  • et højt kvalificeret, juridisk arbejde inden for alle retsområder
  • et meget selvstændigt arbejde med stort ansvar fra starten
  • en stor kontaktflade til borgere, virksomheder, myndigheder mv.

Du kan søge, uanset om du er erfaren jurist eller (kommende) nyuddannet. Vi tilpasser dine opgaver og din uddannelse efter den erfaring, som du kommer med.

Et målrettet uddannelsesforløb
Du vil som dommerfuldmægtig indgå i et fagligt udfordrende miljø med et stærkt kollegialt fællesskab og mulighed for sparring. Du får hurtigt dine egne sager, som du har ansvaret for at behandle og træffe afgørelse i. Som en naturlig del af dit arbejde har du meget kontakt med rettens brugere.

I løbet af de første år som dommerfuldmægtig ved en byret gennemgår du et målrettet uddannelsesforløb, hvor du typisk rokerer mellem rettens specialafdelinger: Fogedretten, skifteretten mv. Sideløbende vil du blive oplært i behandlingen af civile sager og straffesager, og hvis du f.eks. har erfaring med retssagsbehandling, vil der være mulighed for at tage højde for dette, når retten tilrettelægger dine opgaver og dit uddannelsesforløb. Forløbet er en kombination af intern oplæring ved retten og en række kurser, der udbydes af Domstolsstyrelsen.

Uddannelsesforløbet og dine opgaver ved retten tilrettelægges altid under hensyn til dine tidligere erfaringer og i tæt dialog mellem dig og den uddannelsesansvarlige ved den enkelte ret.

Grunduddannelsen for dommerfuldmægtige tager typisk tre år, men kan for nyansatte med mindst tre års forudgående relevant erhvervserfaring efter en konkret vurdering afkortes af retspræsidenten.

Du kan læse meget mere om uddannelsesforløbet her.

Efter afslutningen af grunduddannelsen fortsætter du som dommerfuldmægtig ved domstolene, og du kan søge ledige dommerfuldmægtigstillinger ved andre retter ved interne opslag. Domstolenes grunduddannelse giver dig et solidt fundament for en fortsat karriere ved domstolene eller på en anden juridisk arbejdsplads.

Vi forventer, at du:

  • har særdeles gode teoretiske kvalifikationer
  • er parat til at træffe beslutninger af stor betydning
  • kan arbejde selvstændigt og har gennemslagskraft
  • har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt
  • er interesseret i samfundsforhold
  • udviser respekt og ordentlighed i din kommunikation og omgang med andre.

Ansættelse og løn
Som dommerfuldmægtig bliver du ansat med retterne som ansættelsesområde. Grunduddannelsen gennemføres som udgangspunkt ved én ret, men du har mulighed for at rokere mellem de enkelte retter i løbet af din karriere.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til akademikeroverenskomsten.

Mere om stillingen og os
Du kan læse mere om domstolene og jobbet som dommerfuldmægtig på www.domstol.dk under punktet ”Job” i topmenuen. Her kan du bl.a. finde en video om jobbet.

Ved Retten i Herning er vi en juristgruppe på 15 personer med en blandet sammensætning. Vi har et særdeles godt socialt og fagligt miljø og har stor erfaring med at tilbyde vores dommerfuldmægtige en god uddannelse. Under grundforløbet vil du sideløbende med arbejdet i foged- og skifteretten rokere til retsafdelingen og arbejde som dommer i både straffesager og civile retssager. Du vil også få mulighed for at deltage i retssager, som behandles af flere dommere, fx nævningesager og større civile retssager. Du vil således få mange spændende og alsidige juridiske opgaver. Du kan læse mere om Retten i Herning her. Eventuelle spørgsmål kan rettes til den uddannelsesansvarlige jurist, funktionschef Gitte Bækgaard Sørensen, på telefon 99 68 60 49 eller retspræsident Steen Friis Nielsen på telefon 99 68 60 01.

Herning-området byder på attraktive muligheder for bolig, natur, sport, kultur og tilflytterservice mv. Se mere herom på https://tilflytter.herning.dk/flyt-til-herning/

For yderligere oplysninger om stillingen og arbejdet som dommerfuldmægtig kan du kontakte Camilla Metz Larsen, Domstolsstyrelsen, på tlf. 51 73 21 64.

Når du har besluttet dig for at søge
Stillingen søges elektronisk på www.domstol.dk under ”Job”.

Du skal vedhæfte CV, afsluttende bachelor- og kandidatbevis, der angiver karakterer og karaktergennemsnit, samt eventuelle udtalelser.

Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest torsdag den 5. december 2024, kl. 12.00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler med udvalgte ansøgere mandag den 9. december 2024. Samtalerne afholdes ved Retten i Herning.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold mv.

Danmarks Domstole er den tredje statsmagt og dermed uafhængig af politiske interesser. Vi værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Domstolene pålægger straf og afgør tvister mellem personer, virksomheder og myndigheder. Det er også domstolene, der afgør fogedsager og skiftesager samt står for tinglysning af rettigheder. Danmarks Domstole består af Højesteret, to landsretter, Sø‐og Handelsretten, Tinglysningsretten og 24 byretter. Hertil kommer retsvæsenet på Færøerne og i Grønland, Procesbevillingsnævnet, Ungdomskriminalitetsnævnet og Domstolsstyrelsen. Vi beskæftiger i alt ca. 2.400 medarbejdere. Vores værdier er ansvarlighed, respektfuld behandling, troværdighed samt åbenhed og lydhørhed.

Om firmaet
Ved Danmarks Domstole er ca. 2.500 medarbejdere ansat ved retterne, Procesbevillingsnævnet, Ungdomskriminalitetsnævnet og Domstolsstyrelsen. Her på siderne kan du se ledige jobs og blive klogere på vores arbejdsområder og arbejdet ved Danmarks Domstole.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danske Advokater



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Danske Advokater

Vesterbrogade 32, 1620 København V

Danske Advokater er de danske advokatvirksomheders brancheforening. Vi organiserer advokatvirksomheder, der repræsenterer mere end tre fjerdedele af alle de advokater og advokatfuldmægtige, der er beskæftiget i en advokatvirksomhed.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2694552//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.