Få opslag som dette inden alle andre

It-koordinator til SAP-projekter

Banedanmark



Sæt dit personlige aftryk på it-understøttelsen af fremtidens grønne og digitale jernbane

Trives du med struktur, og har du en logisk tilgang til opgaveløsning? Vil du være den, der holder i alle snorene, når vores mange opgaver med it-infrastrukturen i relation til Banedanmarks SAP-løsning skal koordineres? Vi har opgaver i alle størrelser og med stor og lille kompleksitet. Opgaver, som sætter et synligt aftryk på dine kollegers hverdag, og som faktisk gør en forskel for at optimere arbejdet med fremtidens grønne digitale jernbane. Vil du være med?

It-koordinator med højt ambitionsniveau og fokus på at skabe overblik

SAP-sektionen arbejder med support, vedligehold og udvikling af it-systemet SAP S/4HANA, der sikrer en bred digital understøttelse af alt fra vedligehold, fornyelse og nyanlæg af jernbanen til økonomi, HR, indkøb, lager, mobile løsninger og cloudbaserede produkter. Vi er SAP-specialister og SAP-projektledere.

Vi søger en ny kollega, der skal sikre koordination og fremdrift på vores mange it-infrastrukturopgaver, der går på tværs af it-drift, forretning, eksterne leverandører og vores egen SAP-sektion. Som It-koordinator vil dit primære fokus være at skabe overblik og sikre fremdrift i opgaverne vedrørende vores SAP/it-infrastruktur, herunder:

  • Teknisk koordination i forbindelse med vores SAP-projekter i samarbejde med projektlederne og systemeksperterne.
  • Koordination af mindre opgaver i relation til vores system, som eksempelvis kunne være mindre opgraderinger af integrerede systemer eller af vores platform.
  • Kontakt og opfølgning på it-opgaver, der løses af vores eksterne leverandører.
  • Styring og koordination af opgaver relateret til vores mange integrationer mellem SAP og øvrige systemer.
  • Identificere risici og implementere løsningsstrategier for at minimere forstyrrelser for driften.
  • Sikre effektiv releasestyring og koordinere opdateringer på tværs af systemer.

En typisk opgave kunne eksempelvis være at skabe overblik over opgaver og interessenter relateret til et it-system, der er påvirket af et af vores projekter på SAP-systemet og som konsekvens af dette skal justeres. Ved en sådan opgave vil du sammen med fagressourcer skulle analysere problemstillingen, sikre inddragelse af de rette interessenter, skabe overblik og sikre fremdrift.

Vi tilbyder et job, hvor du kan udleve dine faglige ambitioner uden at give afkald på balancen mellem arbejdsliv og fritid. Samtidig tilbyder vi muligheden for at bidrage til en vigtig samfundsmæssig opgave – nemlig en velfungerende jernbane.

I Banedanmark er fleksibilitet et nøgleord. Derfor kan du frit vælge om du vil sidde hver dag på vores hovedkontor i centrum af København ved Dybbølsbro Station, hvor det er let at komme til med bil, tog og cykel eller om du foretrækker, at arbejde hjemmefra et par dage om ugen.

Hvem er du?

Da du kommer ind i en stor organisation med rigtig mange parallelle projekter, er det vigtigt, at du kan arbejde struktureret. Desuden skal du have en god teknisk forståelse – og frem for alt skal du kunne skabe overblik.

Som bindeled mellem mange forskellige mennesker, skal du selvfølgelig også kunne lide at række ud og få ting til at ske, og du skal kunne gøre det med forståelse og respekt for dine samarbejdspartnere.

Vi forventer, at du har en IT-kandidat eller lignende uddannelse, der giver dig en god forståelse for komplicerede IT-processer. Derudover lægger vi vægt på, at du har:

  • Motivation for at have flere forskellige slags opgaver og skabe struktur og overblik.
  • Gode kommunikationsevner og forstår teknik på et niveau, der gør dig i stand til at have en produktiv dialog med teknikere inden for det område, hvor de er eksperter.

Dit nye team

Du bliver en del af SAP-sektionen, der er forankret i IT, og lige nu består af over 20 engagerede og dygtige kolleger, herunder erfarne SAP-specialister og projektledere med speciale i IT- og SAP-projekter. Vi er fordelt på to teams og du vil blive en del af udviklingsteamet, der består af fem SAP-projektledere og en teamleder. Vi arbejder tæt sammen med support- og vedligeholdelsesspecialisterne i søsterteamet, ligesom det øvrige IT-område, Banedanmarks forretning og SAP-superbrugerorganisation er vigtige spillere i alle projekterne.

Vi løser vores opgaver gennem en uhøjtidelig omgangstone med plads til at involvere os i hinanden. Vores ambitionsniveau er højt og vi sætter en ære i at sikre de bedste løsninger for brugerne.

Løn og ansættelsesvilkår

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Kontakt og ansøgning

Hvis det lyder som noget for dig, kan du sende din ansøgning med CV ved at klikke på linket "Søg stillingen" og følge instruktionerne. Ansøgningsfristen er 2/1-2025.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Cathrine P. Kleffel på 2917-4537.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling:

Lokation: Region Hovedstaden

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Banedanmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.01.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Banedanmark

Amerika Plads 15, 2100 København Ø

Vi udvikler og leverer en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane, hvor vi løbende forbedrer rettidighed, trafikinformation og effektivitet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2694890//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.