Få opslag som dette inden alle andre

Risikomanager til Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstaden



Vil du være med til at sikre høj klinisk kvalitet og patientsikkerhed i behandling af psykiatriske patienter på Danmarks største psykiatriske hospital? Så har vi stillingen til dig!

Patientsikkerhed er et højt prioriteret område i Region Hovedstadens Psykiatri. Vi søger en risikomanager, der i tæt samarbejde med hospitalets ledelse og centre kan bidrage til at sikre patientsikkerheden og den løbende udvikling af kvaliteten i dette arbejde.

Patientsikkerhedsarbejdet er forankret i Sektionen for Klinisk Kvalitet i Kvalitetsafdelingen, der er en del af centraladministrationen. Afdelingen består af 3 sektioner og ca. 40 medarbejdere og har en bred portefølje af opgaver indenfor kvalitetsområdet.

Dine arbejdsopgaver som risikomanager
Som risikomanager har du sammen med kollegaer ansvar for at varetage patientsikkerhedsanalyser og bidrag til styrkelse af patientsikkerheden.

Din arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Udarbejde analyser af utilsigtede hændelser og sikring af læring på tværs i hospitalet.
  • Forberede, gennemføre og efterbehandle patientsikkerhedsanalyser ved alvorlige og dødelige utilsigtede hændelser i rollen som facilitator eller supervisor.
  • Opfølgning på handleplaner/indsatsområder besluttet ved patientsikkerhedsanalyser
  • Understøtte implementering og fastholdelse af kvalitetsforbedringer i klinisk praksis i tæt samarbejde med patientsikkerhedskoordinatorerne.
  • Udarbejde aggregerede analyse på hospitalsniveau.
  • Formidling af relevante data fra Dansk PatientSikkerhedsDatabase, DPSD.
  • Varetage hospitalets netværk af lokale patientsikkerhedskonsulenter
  • Undervisning i relevante patientsikkerhedsmæssige emner.

Vores forventninger til dig
Vi søger en risikomanager med min. 5 års erfaring med patientsikkerhedsarbejde.

Du skal kunne arbejde systematisk, analytisk og operationelt med utilsigtede hændelser. Du skal også arbejde med patientsikkerhedsudfordringer både i samarbejde med de enkelte afsnit, den lokale ledelse, de lokale patientsikkerhedskoordinatorer og på tværs af Region Hovedstadens Psykiatri, de somatiske hospitaler og kommuner.

Som risikomanager skal du kunne begå dig i et felt, hvor du kommer tæt på emotionelt udfordrende hændelser, hvilket kræver en vis robusthed.

Herudover forventer vi, at du har:

  • En sundhedsfaglig uddannelse med relevant videreuddannelse og gerne erfaring fra det kliniske arbejde i psykiatrien.
  • Erfaring med kvalitetsudvikling og patientsikkerhed.
  • Analytisk sans, som gør at du kan håndtere komplekse problemstillinger og samtidig bevare overblikket.
  • Gode samarbejdsevner og evne til at kommunikere præcist både mundtligt og skriftligt.
  • Fleksibilitet og evne til at have flere bolde i luften.
  • God forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation.
  • Evne til at arbejde selvstændigt og systematisk og sikre robuste arbejdsgange

Vi tilbyder

  • Høj grad af indflydelse på egne arbejdsopgaver
  • Et dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på engagement, tværfaglighed, samarbejde og kvalitet i opgaveløsningen
  • Oplæring i kvalitets- og patientsikkerhedsmetoder og -værktøjer og arbejdet med læringskultur
  • Et stærkt organisatorisk set-up med forankring tæt på direktion og hospitalets ledelse og et godt netværk af erfarne lokale patientsikkerhedskoordinatorer
  • Deltagelse i regionalt netværk for risikomanagere i Region Hovedstaden

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi ønsker, at du starter den 1. februar 2025 eller snarest muligt efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kvalitetschef David Oehlenschlæger på tlf. 61621219 eller risikomanager Benedicte Schou, mail: [email protected] eller på tlf. 38640095

Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbevis via linket her på siden senest søndag den 8. december 2024.

Samtaler forventes afholdt den 12. december 2024.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Afdeling: Ny org

Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2695365//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.