Få opslag som dette inden alle andre

Adjunkt/lektor til VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

VIA University College



Har du lyst til at undervise på en videregående uddannelse?

Har du lyst til at være en del af en stor og kompetent medarbejdergruppe?

Så er dette måske noget for dig, og vi hører gerne fra dig.

VIA-sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus optager hvert år godt nye sygeplejestuderende fordelt på 2 x 4 hold og er med ca. 1100 studerende den største sygeplejerskeuddannelse vest for Storebælt. Uddannelsen er geografisk placeret på Campus Aarhus N.

Vi er 48 undervisere, 3 administrative medarbejdere og 2 ledere.

Vi har en fast stilling på 37 timer pr uge fra 1. februar 2025 eller efter aftale.

Om stillingen
Vi søger en underviser til det sygeplejefaglige område, men der vil være en bred vifte af opgaver, hvoraf de væsentligste er:

  • at undervise og vejlede sygeplejestuderende i den teoretiske og kliniske del af uddannelsen
  • at deltage aktivt i samarbejdet med studerende, kolleger og uddannelsens samarbejdspartnere på de kliniske undervisningssteder
  • at indgå i tværfaglige undervisningsteams, for at sikre en høj grad af tværfaglighed, koordinering og kvalitet i uddannelsen

Om dig

  • Du har pædagogisk tæft, indsigt i/erfaring med undervisning og kan facilitere læring for de studerende.
  • Du er en god formidler, der evner at gøre det komplekse, sundhedsfaglige område forståeligt og relevant med fokus på, hvordan viden kan omsættes til sygeplejefaglig praksis.
  • Du er god til at samarbejde, og har organisatorisk forståelse.
  • Du har flair for det digitale, og har lyst til at anvende e-læringselementer til at understøtte den faglige didaktik og de studerendes læring.
  • Du er uddannet sygeplejerske, har praksiserfaring fra professionen, og er optaget af den udvikling der sker i sundhedsvæsenet.
  • Du har en relevant kandidatuddannelse, mastergrad og eventuelt anden relevant uddannelse, fx ph.d.

Vi tilbyder dig

  • en spændende stilling med gode udviklingsmuligheder i et ambitiøst og foranderligt uddannelsesmiljø.
  • et godt socialt og fagligt miljø med gode kollegiale relationer, hvor vi både udfordrer og hjælper hinanden.
  • Som led i introduktionen, får du som nyansat en erfaren kollega som mentor.
  • Hvis du ansættes som adjunkt, vil du skulle kvalificere dig til at blive godkendt som lektor, og du vil få tilknyttet en adjunktvejleder.

Vi arbejder tæt sammen på tværs af de 6 udbudssteder i VIA-sygeplejerskeuddannelsen. Vi har ensartede semesterbeskrivelser, prøvekriterier og udvalgte undervisningsforløb, og vi er optaget af at styrke de studerendes læring gennem bl.a. praksisrelatering, målrettet didaktik, digitale redskaber og forskellige former for vejledning og feedback.

VIA-sygeplejerskeuddannelsen hoster et online-baseret uddannelsestilbud i Viborg, som du vil have mulighed for at blive tilknyttet som underviser. Alt sammen noget der kræver en åben tilgang til arbejdslivet.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesledelsen.

Anne Munck på tlf. 8755 2051, mail [email protected]

Pernille Bak Skouenborg på tlf. 8755 2025, mail [email protected]

Du kan finde information om:
Sygeplejerskeuddannelsen i Århus på: www.via.dk/sygeplejerskeiaarhus Campus Aarhus N på:http://www.via.dk/aarhusn/Sider/campusaarhusn.aspxVIA University College på www.via.dk.

Ansættelsesvilkår
Afhængig af din uddannelsesbaggrund sker ansættelsen i henhold til enten gældende overenskomst for akademikere i staten eller fællesoverenskomsten for LC/CO10 og organisationsaftalen for undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et adjunktforløb.
Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole nr. 1458 af 24. juli 2021 og bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. nr. 673 af 13. maj 2020.

Link til stillingsstrukturen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458
Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Dit hovedarbejdssted er Campus Aarhus N, men du må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland.

Vi håber, at du kan starte den 1. februar eller snarest muligt derefter.

Ansøgningsfrist: 9. december, 2024

Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 50, formentlig den 11. december 2024.

VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik

Afdeling: Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus N

Ansøgningsfrist: 09 December 2024

Placering: Hedeager 2, 8200, Aarhus N, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos VIA University College



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


VIA University College

Hedeager 2, 8200 Aarhus N

VIA University College uddanner blandt andet fremtidens ingeniører, designere, lærere, pædagoger og sygeplejersker. Vi har over 40 videregående uddannelser på otte campusser i Region Midtjylland. Gennem forskning og udvikling sikrer vi høj kvalitet og ny viden i vores uddannelser - og i det danske samfund. VIA samarbejder tæt med offentlige og private virksomheder. Sammen udvikler vi dansk erhvervsliv og morgendagens velfærdssamfund.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2696075//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.