Få opslag som dette inden alle andre

Rusmiddelbehandler søges til RusmiddelCenter Vejle, primært ungeteamet

Vejle Kommune



Søger du nye udfordringer og er en kombinationsstilling attraktiv, hvor din primære funktion vil være i ungeteamet, men med mulighed for også at være behandler i stofbehandlingen og alkoholbehandlingen for voksne – så er det dig vi søger!

Om jobbet
RusmiddelCenter Vejle arbejder med socialfaglige behandlingssamtaler kombineret med sundhedsfaglige indsatser. Fokus er at skabe et meningsfuldt liv for borgeren i samarbejde med familie/netværk og professionelle ud fra en systemisk, kognitiv og rehabiliterende referenceramme.
I behandlingssamtalen skal du gennem strukturerede kognitive samtaleforløb understøtte borgerens mål med behandlingen. Samtalerne vil foregå både individuelt, i grupper og har en høj grad af fokus på unge- og familieperspektivet.
Specifikt for ungeafdelingen arbejdes der med rådgivning og en opsøgende indsatser v. bl.a. ungdomsuddannelsesinstitutionerne, kombineret med behandlingssamtaler på rusmiddelscentret.

Indsatserne i afdelingen er:

  • Individuel samtalebehandling
  • Opsøgende funktion på ungdomsuddannelserne og jobcentret
  • Familieorienterede samtaler
  • Sundhedsfaglig og medicinsk behandling
  • Anonym rådgivning
  • Pårørendesamtaler (individuel og grupper)
  • Konsulentbistand til samarbejdspartner

Du arbejder primært i dagtimerne, men aftenarbejde kan forekomme i sommerperioden.

Vi vægter, at du har erfaring i arbejdet med rusmiddelafhængighed ud fra den kognitive referenceramme. At du har erfaring og viden i forhold til at arbejde med motivation/ambivalens, både før og under en behandlingsindsats. Det er vigtigt, at du evner at sætte dig ind i borgerens verden, og sikrer det rehabiliterende perspektiv med borgeren som aktiv deltager.
Du bliver en del af ungeteamet, som ud over dig består af 3 dygtige kollegaer. Teamet står for den samlede ungebehandling og arbejder ud fra og henter inspiration fra evidensbaserede metoder. Teamet er karakteriseret ved en åben og direkte dialog og et ønske om at lykkes som en samlet gruppe. Du kan forvente et stort tværgående samarbejde såvel internt i organisationen som eksternt, og god mulighed for sparring og personlig udvikling.

Om os
Rusmiddelcentret varetager gratis forebyggelse og ambulant rusmiddelbehandling til borgere og pårørende i forbindelse med misbrug af stoffer og/eller alkohol. Rusmiddelcentret varetager både afrusning og substitutionsbehandling og har desuden mulighed for at visitere til rusmiddeldøgnbehandling. Rusmiddelcentret tager afsæt i det rehabiliterende perspektiv, hvor det er borgerens mål med behandlingen, som bliver styrende for forløbet.
RusmiddelCenter Vejles kerneopgave lyder:
”At borgerne ophører, reducerer eller stabiliserer deres eksperimenterende brug eller misbrug af rusmidler og opnår at leve det liv, de ønsker med eller uden brug af rusmidler”
Vores ramme er SEL §101 samt SUL §142 (stofmisbrugsbehandling) og SUL §141 (alkoholbehandlingen).

Vi forventer af dig:

  • At du har en socialfaglig baggrund på bachelorniveau, gerne med en kognitiv efteruddannelse som rusmiddelsbehandler
  • At du har erfaring med målgruppen af unge som har et problematisk forbrug af rusmidler
  • At du har kendskab til og erfaring for at arbejde med dobbeltbelastede borgere – rusmiddelsproblematik og psykiske belastninger
  • At du forstår at samarbejde med øvrige samarbejdspartnere i den kommunale og regionale sektor
  • At du som person er nysgerrig og ønsker at udvikle egen og fælles praksis til gavn for borgerne
  • At du er vant til at arbejde systematisk og sikre dokumentation og målrettethed i arbejdet
  • At du har interesse i arbejdet med misbrugende borgere og dennes pårørende og er i stand til at udvikle respektfulde og anerkendende alliancer
  • At du er positiv og omsorgsfuld og bidrager til et godt arbejdsmiljø

I RusmiddelCenter Vejle er du ansat til at udfører kerneopgaven gennem 2 ting; Din faglighed og din evne til at samarbejde.

Vi tilbyder dig:

  • En midlertidig stilling på 37 timer med ansættelser fra d.01.02.2025 til d.31.12.2025 i RusmiddelCenter Vejle på Boulevarden 19 AB, Vejle
  • En attraktiv arbejdsplads med mulighed for at præge udviklingen af organisationen og opgavevaretagelsen af den konkrete stilling, som du søger.

Vi opfatter rusmiddelcentret som en tillidsbaseret arbejdsplads med høj grad af autonomi. Du kan forvente at blive introduceret til hele opgavefeltet og vi går efter, at alle medarbejdere får de faglige kompetencer, som jobbet kræver – jf. rusmiddelcentrets kompetenceudviklingsplan. Alle medarbejdere arbejder med ekstern supervision samt kollegial sparring.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om lokal løndannelse.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 08.12.2024.
Ansættelsessamtaler afvikles den 11.12.2024.

Har du lyst til at vide mere?
Flere oplysninger kan fås hos centerleder, Christopher Schmidt på tlf. 29 29 34 69

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vejle Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vejle Kommune

Skolegade 1, 7100 Vejle

Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2696138//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.