Pædagog
Tårnby Kommune
To pædagoger søges til Børnehus i naturskønne omgivelser med opstart snarest muligt.
Er du en engageret og anerkendende pædagog, der brænder for at arbejde i øjenhøjde med børnene?
Vi søger to dygtige og passionerede pædagoger til vores børnehus, der ligger i naturskønne omgivelser. Vi søger 1 pædagog til børnehaven, og 1 til vuggestuen, begge stillinger er på 37 t. Stillingerne er til besættelse pr. 1. februar 2025 eller snarest muligt.
Velkommen til din nye arbejdsplads.
Vi er et integreret børnehus, normeret til 36 vuggestuebørn og 64 børnehavebørn, som er fordelt ud på 3 stuer i hver afdeling. Vi er en personalegruppe, der er sammensat af personale der har været i huset i mange år og nogle lidt kortere. Vi har et tæt samarbejde på tværs af afdelingerne, og ser os selv som et fælles hus med det gode børneliv i fokus.
Hos os bliver du en del af en institution i spændende udvikling, med ny ledelse og et stort fokus på trivsel, læring og samarbejde – både for børnene og personalet. Hos os får du mulighed for at være en del af et team, der arbejder tæt sammen om at skabe en tryg og udviklende hverdag for børnene.
Vores børnehus er et sted, hvor vi vægter anerkendende pædagogik højt, og hvor vi ser børnene som aktive medskaber af deres egen læring og udvikling. Vi tror på, at børn lærer bedst, når de er i et trygt og udfordrende miljø, og derfor lægger vi stor vægt på at være i børnehøjde i vores pædagogiske tilgang.
Vi er en institution med fokus på læring gennem naturen, og vores kommende nyrenoverede legeplads vil skabe endnu flere muligheder for at udforske og bruge naturen som et pædagogisk læringsmiljø.
Vi søger dig som:
- Er uddannet pædagog, og som brænder for arbejdet med børn.
- Er anerkendende og har fokus på at skabe et trygt og inkluderende læringsmiljø for børnene.
- Er god til at arbejde selvstændigt og samtidig er en super teamplayer.
- Er nysgerrig og kreativ, og har lyst til at udvikle nye aktiviteter og projekter for børnene.
Vi tilbyder:
- En spændende arbejdsplads med naturen som nærmeste nabo og en ny legeplads.
- En spændende og dynamisk arbejdsplads med en ny ledelse og muligheden for medindflydelse på de pædagogiske processer.
- Fokus på kompetenceudvikling og god faglig sparring.
- Et tæt samarbejde med kollegaer, hvor humor og gode grin er en del af hverdagen.
Samtaler vil blive afholdt løbende i december måned.
Skriv gerne i opslaget om du søger vuggestue eller børnehave.
Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som pædagog i vores Børnehus, er du velkommen til at kontakte souschef Daisy van der Loo på tlf. 24454048 eller konstitueret leder Jette Sølbeck på tlf. 23200357.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest.Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som pædagog i Tårnby Kommune se her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Daisy van der Loo
Tlf.: 23679832
Jette Sølbeck
Tlf.: 23200357
Ansøgningsfrist:
Løbende
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: