Senior Data Engineer - Byg data fundamentet som giver indsigter der driver grøn omstilling
Netselskabet N1 A/S
Apply now » Date: Dec 25, 2024
Location: Esbjerg, DK, 6715 Tranbjerg, DK, 8310 Støvring, DK, 9530 Silkeborg, DK, 8600
Company: job-karriere
Elnetselskabet N1 søger en Senior Data Engineer med gode tekniske færdigheder, strategisk forståelse og en passion for datadrevne løsninger.
Vil du være med til at understøtte datadrevne beslutninger i en virksomhed, hvor tempoet er højt, og dine idéer bliver værdsat? Så er du måske den Senior Data Engineer, vi leder efter.
Data Engineering – Et godt fællesskab
Data Engineering er en afdeling med et rigtig godt fællesskab, hvor vi har en god vidensdeling blandt hinanden. Vi er placeret under Modellering & Analyser og arbejder tæt sammen med hele Digitaliseringsafdelingen. I vores team arbejder vi målrettet på at bygge en ny dataplatform, så vi kan understøtte virksomhedens stigende ambitioner for digitalisering og optimering. Målet er at skabe et godt fundament for bl.a. analytikere og data scientists. Afdelingen er i en spændende vækst, hvor du skal hjælpe os med at accelerere denne udvikling.
Samarbejde og udvikling i vores Data Engineering-afdeling
Som Senior Data Engineer vil du få en central rolle i at hente data fra en lang række forskellige datakilder, modellere dem og udstille dem på vores dataplatform. Vi står over for en større transformation, hvor vi skal flytte vores nuværende Azure Datawarehouse til en ny Lakehouse-inspireret dataplatform. På platformen udvikler vi med Databricks, Data Factory og Tabular Editor, og vi koder primært i SQL, Python og DAX. Vi forventer derfor, at du har solid erfaring med disse eller tilsvarende teknologier og kodesprog. Vi har en kultur, hvor samarbejde er vigtigt. Vi arbejder som et hold, hvor fokus, forenkling og forbedring er altafgørende i vores hverdag, og vi har stor fokus på mulighed for faglig og personlig udvikling.
Dine primære ansvarsområder:
- Oprette forbindelse til datakilder og indhente data med fokus på omkostninger, performance og opdateringshyppighed
- Modellere data til løsninger, der opfylder forretningens behov, og stille data til rådighed for relevante brugergrupper
- Sikre, at data deles sikkert og ansvarligt og overholder GDPR samt dataetiske retningslinjer
- Skrive dynamisk kode og overholde teamets standarder, så løsninger kan vedligeholdes og videreudvikles af hele teamet
- Arbejde tæt sammen med forretningen for at sikre, at data leveres i en form, der kan anvendes effektivt af analytikere, data scientists og andre stakeholders
Hvem er du?
For at lykkes i stillingen forventer vi, at du er en erfaren Senior Data Engineer med flere års erfaring i ELT-processer samt en god forståelse for dataplatforme og datainfrastruktur. Du skal kunne omsætte komplekse krav til tekniske løsninger, og du har solid erfaring med at bygge skalerbare, pålidelige dataløsninger og gerne med en god forretningsforståelse.
Vi forestiller os, at du:
- Er dygtig til SQL (krav)
- Har erfaring med Databricks, Data Factory og Data Lake eller tilsvarende teknologier
- Har kendskab til DAX og erfaring med at udvikle tabulære datamodeller med forretnings-KPI'er
- Har erfaring med Python
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for Data Engineering, Data Science, Business Intelligence eller lignende – alternativt har tilegnet dig kompetencerne på anden vis. Vigtigt er, at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver i en organisation, hvor forandringer forekommer.
Hvad tilbyder vi?
Hos N1 får du mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier og være med til at udvikle en dataplatform, der er central for vores datadrevne strategi. Du bliver en central del af vores nye organisatoriske område Digitalisering, hvor vi på tværs af 10 afdelinger arbejder målrettet mod at redefinere N1 ved anvendelse af data og digitale løsninger.
Hos os får du:
- En nøglerolle i at drive data og teknologi fremad i en ambitiøs organisation, der går forrest i den grønne omstilling
- Plads til personlig og faglig udvikling - mulighed for at videreuddanne dig inden for dit felt
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og høj faglighed
- En aktiv personaleforening og kantineordning, som skaber rammerne for et stærkt fællesskab og gode oplevelse
Jobbet kan tilgås i Støvring, Aalborg, Silkeborg eller Esbjerg. Vi tilbyder en hybrid arbejdsplads, hvor fleksibilitet er i fokus, så du kan balancere mellem kontor og hjemmearbejde.
Fremtiden er N1 - Er du klar til at tage ansvar og løfte N1’s datadrevne løsninger til næste niveau?
For at ansøge, bedes du uploade dit CV og ansøgning via vores online ansøgningssystem. Du kan her læse om vores proces: Job hos N1 – Sådan ansøger du *
Vi indkalder til samtaler løbende, så upload dit CV hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ansættelsesprocessen, er du velkommen til at kontakte Manager Rikke Weiss Bergmann på 6169 6589.
Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Jobannoncen vil blive fjernet, når vi har fundet den rette kandidat. Vi indkalder til samtaler løbende, så upload dit CV hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: