Medarbejder til vores Infrastruktur-team med fokus på netværk og sikkerhed
Brøndby Kommune
Brænder du for at arbejde med netværkssikkerhed, Så er du måske vores nye medarbejder i Brøndby Kommunes IT- og Digitaliseringsafdeling
Vi tilbyder
IT og Digitalisering er en del af Teknik- og Miljøforvaltningen, og vi tilbyder et spændende og udfordrende job som medarbejder i vores Infrastruktur-team, som er et af tre teams i IT og Digitalisering.
Du bliver en del af et velfungerende team på 9 dygtige medarbejdere, der hver dag samarbejder med vores kolleger om at sikre stabil og sikker drift af vores infrastruktur. Du skal bl.a. arbejde med at servicere kommunens ca. 3.000 medarbejdere med generel support omkring IT, idriftsættelse af nye applikationer og generel drift af vores infrastruktur og platform.
Vi inviterer dig ind i en afdeling, hvor der er plads til at lære, og hvor vi deler ideer og erfaringer med hinanden. Det vigtigste er ikke, at du kan alt, men at du er interesseret og har mod på udfordringer.
Derudover træder du ind i afdeling, hvor vi konsekvent arbejder for at skabe resultater til gavn for kommunens kerneopgaver, og hvor vi er fokuserede på løbende at forbedre både løsninger og arbejdsgange i samarbejde med vores kolleger i organisationen. Derfor bliver du også naturligt blive en del af et stærkt fællesskab i kraft af vores mange tværgående samarbejdsrelationer.
Som en del af pakken får du også:
- Et spændende og udfordrende job i en organisation med dygtige og engagerede kolleger
- Varierede arbejdsopgaver med selvstændigt ansvar og gode muligheder for at udvikle dine kompetencer
- Plads i et team med fokus på faglig sparring og et godt arbejdsmiljø og frihed under ansvar
- En arbejdsplads med fokus på sundhed – vi har frugtordning og gode muligheder for bevægelse. Krydret med torsdagskage og andre indslag der måske trækker i den anden retning, men forsøder arbejdsdagen
Dine primære arbejdsopgaver
Arbejdsopgaverne er mangfoldige og du vil blandt andet møde opgaver som:
- Ansvar for den daglige drift og vedligeholdelse af vores Cisco- og Aruba baserede netværksinfrastruktur.
- Løbende overvågning og optimering af netværksydelse for at sikre maksimal oppetid og pålidelighed.
- Sikring af netværkssikkerhed gennem opdatering af firewalls og implementering af sikkerhedsprotokoller.
- Planlægning og udførelse af regelmæssige vedligeholdelsesopgaver for at forebygge potentielle problemer.
- Dokumentation af ændringer og opdateringer i netværksmiljø
Om dig
Dine veje til jobbet kan være mangfoldige, men har du en relevant uddannelsesmæssig baggrund, erfaring fra IT- og digitaliseringsområdet (måske endda fra en kommune). Vi lægger vægt på at du:
- Har kendskab til Cisco CCNA / CCNP, ISE og DNA, Aruba, MPLS, VRF
- Har analytiske evner og er i stand til at identificere mønstre/ fejl
- Har erfaring med dokumentation og vidensdeling
- Har kørekort til alm. personbil
- Kan se dig selv indgå i et team, der arbejder tæt sammen og, hvor du samtidig får god plads til at arbejde selvstændigt
- Trives godt i samarbejdet med mange faggrupper og fagligheder og er opsøgende og nysgerrig på vores fælles fagområdes arbejdsgange, processer og udfordringer
- Er god til at finde løsninger og kan samarbejde med alle typer af interessenter
- Har gode kommunikationsevner i både skrift og tale
- Har humoristisk sans, gåpåmod og vægter godt kollegaskab og et godt grin
Hvis du vil vide mere
Er du nysgerrig på stillingen og arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jacob Boring på telefon 5363 1821.
Vi skal have din ansøgning senest mandag den 9. december 2024.
Vi forventer at holde samtaler i uge 51.
Vi satser på at have dig med på holdet den 1. februar 2025 eller snarest derefter.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling, som aflønnes efter gældende overenskomst med udgangspunkt i dine kvalifikationer.
Selvom du på rådhuset kun har 12 km til Nørreport, offentlig transport og parkering lige ved døren, flextid, en god kantine og kommunekaffe ad libitum, har du også mulighed for at arbejde hjemmefra.
Brøndby Kommune er en ambitiøs udviklingskommune med ca. 40.000 borgere, centralt placeret på Vestegnen. Vi har gennem mange år lagt vægt på stram budgetstyring og er derfor i dag en økonomisk veldrevet kommune med råd til at drive udviklingen af nye boligområder og velfærdstilbud.
Afdeling: Infrastruktur
Ansøgningsfrist: 09 December 2024
Placering: Park Alle 160, 2605, Brøndby
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: