Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper søges til at bidrage med implementering og udvikling af bæredygtighed i de kommunale ejendomme i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune



Brænder du for bæredygtighed i byggeriet og for at bidrage til omstillingen af byggeriet mod en grønnere fremtid?
Om stillingen
I Hvidovre Kommunes ejendomsafdeling ønsker vi et skærpet fokus på bæredygtighedsdagsordenen i byggeriet. Vi har udarbejdet en Bæredygtighedsplan for kommunale ejendomme, som beskriver de strategiske fokusområder, vi ønsker at have et særligt fokus på. Næste skridt er at arbejde systematisk med at implementere de strategiske områder i Ejendomsafdelingen. Vi søger derfor en studentermedhjælper, som kan hjælpe med at udvikle og implementere bæredygtighed i vores eksisterende processer og værktøjer.

Stillingen er en del af klimaambassadørordningen i Hvidovre Kommune, som bidrager til at engagere medarbejderne fordelt på kommunens arbejdspladser. Stillingen hører under Ejendomsafdelingens team for Drift og Vedligehold, men du vil også bidrage til løsning af arbejdsopgaver i Projekt- og Bygherreteamet.

Dine opgaver
Du vil blandt andet udvikle konkrete værktøjer til at understøtte projektledernes arbejde i byggesager. Dette inkluderer kravspecifikationer til LCA-beregninger og template til bæredygtighedsprogram baseret på kravene i Bæredygtighedsplanen. Derudover skal vi løbende udfordre vores strategiske retning i den nuværende Bæredygtighedsplan og udarbejde oplæg til en opdateret plan, der afspejler den nyeste viden inden for bæredygtighed. Vi ønsker også at konkretisere vores krav til bæredygtighed i drift og vedligeholdelsesopgaver og her vil din indsats være central i udviklingsarbejdet.

Om dig
Vi forestiller os, at du har mindst et år tilbage af dit studie og er i gang med en uddannelse, hvor bæredygtighedsdagsordenen er omdrejningspunkt. Det kunne fx være ingeniør, arkitekt, mv. Det er en fordel, hvis du har kendskab til byggeriet, men det er ikke et krav.

Herudover forestiller vi os, at du:

  • Brænder for at arbejde med bæredygtighed og har lyst til at gøre en forskel, selvom det kan være udfordrende
  • Har kendskab til værktøjer som LCA
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Er udadvendt og kan samarbejde med mange forskellige på tværs af fagligheder

Om os
Ejendomsafdelingen er en del af Center for Trafik og Ejendomme og er opdelt i to teams: Projekt og Bygherre samt Drift og Vedligehold. Vi tilbyder en arbejdsplads med fleksibilitet, højt til loftet, gode udviklingsmuligheder og spændende arbejdsopgaver. Medarbejderne i ejendomscentret har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og arbejder i et åbent kontorfællesskab for at fremme vidensdeling på tværs af medarbejderstaben.

Som arbejdsplads kan vi tilbyde:

  • Et spændende fokus- og arbejdsområde, der er meget aktuelt i de her år
  • Muligheder for at føre dine idéer og projekter ud i livet
  • Stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge og udføre dine arbejdsopgaver
  • Hjælpsomme kollegaer og en uformel omgangstone

Du kan læse mere om klimaambassadørordningen på www.klima.hvidovre.dk, og om Hvidovre Kommunes Klimaplan på klimaplan.hvidovre.dk.

Du kan læse mere om Bæredygtighedsplanen for kommunale ejendomme her Godkendelse af Bæredygtighedsplan, punkt 6.

Ansættelse
Vi søger én studentermedhjælper, der kan starte hurtigst muligt.

Den ugentlige arbejdstid er min. 10 timer.

Løn fastsættes efter overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation.

For yderligere information om stillingen kan du kontakte Theis Rasmussen på mail [email protected] eller tlf. 36 39 35 46

Ansøgning
Ansøgningsfristen er 05-01-2025.

Samtaler vil blive afholdt i uge 2 & 3

Afdeling:
Høvedstensvej 45, Hvidovre

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hvidovre Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hvidovre Kommune

Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2696799//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.