It-projektledere til politiets byggeprojekter
Rigspolitiet
For at skabe de bedste rammer for politiets arbejde, er Rigspolitiet i fuld gang med at modernisere politiets bygninger. Til at understøtte moderniseringen søger Rigspolitiet stærke projektledere, som skal være ansvarlig for it-leverancerne til byggeprojekterne. Som projektleder på et byggeprojekt er du med til at gøre en mærkbar forskel for dansk politi, som har den daglige gang på lokationerne. Det får du muligheden for ved at være med til at sikre, at alt netværk, arbejdspladser og krydsfelter virker upåklageligt.
Din nye hverdag
Hos Rigspolitiets Koncern IT får du et job i en alsidig og dynamisk organisation, hvor dagene sjældent ligner hinanden. Du vil blive en del af det faglige fællesskab i sektionen for projektledelse og i særdeleshed i gruppen af it-byggeprojektledere, hvor der er en høj grad af faglig samhørighed og mulighed for at sparre og erfaringsudveksle med kompetente og imødekommende kollegaer.
Du bliver ansat i sektionen Projekter – ledelse og analyse, som består af 30 projektledere og 8 forretningsanalytikere med forskellig baggrund, som alle er dedikerede i arbejdet med deres respektive projekter. Sektionen er endvidere struktureret i fagområder, hvor byggeprojekterne udgør ét af for nuværende fire projektområder. Som it-byggeprojektleder kommer du til at arbejde sammen med mange forskellige fagområder, lige fra it-specialister over diverse håndværkere til de politifolk, som har deres daglige gang på stedet.
"Projekterne i Koncern IT er med til at forme fremtidens IT og spiller en vigtig rolle for vores Politi på gaden. Derfor har jeg brug for en proaktiv og dreven projektleder, som kan være med til at sikre effektiv eksekvering af vores projekter og dermed skabe værdi for Politiet." - Mette Thorup Madsen, Sektionsleder for Projektledelse
Der vil være store forventninger til dig og dine evner inden for projektledelse. Din vigtigste opgave bliver at lede projektet i mål, gennem optimering af samarbejdet og forventningsafstemning af leverancer og tidsplaner, samt klar og tydelig kommunikation.
Du vil komme meget rundt i landet for at inspicere de bygninger, projektets it-leverancer skal leveres til. Du vil derfor have et tæt samarbejde med politikredsene for at sikre tilstrækkelig indsigt i deres behov.
Hvem er du?
Du har solid erfaring med it-projektledelse og har tidligere gennemført komplekse projekter med succes. Du er en god kommunikator, har styr på interessenthåndtering og finder energi i en udadvendt og opsøgende rolle, hvor det falder dig naturligt at skabe relationer. Du kan begå dig blandt alle typer mennesker og formår at engagere dine projektdeltagere i projektet. Du er åben for at prøve noget nyt, og du er ikke bange for at tage imod forskelligartede projekter.
Du har styr på dine projektdiscipliner og kan strukturere og planlægge dine leverancer. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Statens IT-projektmodel, samt erfaring med andre projektrammeværk. Du er undersøgende og analytisk i din tilgang til dine opgaver og arbejder struktureret mod dine mål. Du har et stort gå-på-mod og er ivrig efter at få projektet til at lykkedes. Du har en uddannelse inden for IT eller har en grundlæggende forståelse og interesse for IT.
Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du indplaceres på baggrund af kvalifikationer.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Du bliver formelt ansat i Rigspolitiets Koncern IT med adresse på Landlystvej 34, 2650 Hvidovre.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.
Kontakt og ansøgning
For yderligere oplysninger og spørgsmål til stillingen kan du kontakte sektionslede Mette Thorup Madsen, tlf. 30589243 eller fagkoordinator Tanja Foged Gammelgaard, tlf. 22691077. Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her.
Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.
Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Ansøgningsfrist: onsdag den 11. december 2024.
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.
Du kan finde generel information om politiet her.
Ansøg nu
Ansøgningsfrist:
11.12.2024
Ansøgningsfrist:
11.12.2024
Arbejdsgiver:
Rigspolitiet
Jobsted (langt):
Hvidovre
Deltid / fuldtid:
Fuldtid
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: