Få opslag som dette inden alle andre

Proces- og forandringsspecialist til modernisering af politiets IT legacy portefølje

Rigspolitiet



Er du en dygtig analytiker med et skarpt strategisk mindset, som trives med at navigere i komplekse projekter og processer? Har du erfaring med forretningsanalyse og projektledelse? Har en stærk evne til at tænke hurtigt og træffe de rigtige beslutninger? Så er du måske vores nye Proces- og Forandringsspecialist.

Din nye arbejdsplads
Stillingen er placeret i Rigspolitiets Koncern IT, hvor du vil indgå i et forretningsanalyse team, der har til opgave at kortægge brugerbehov og forretningsprocesser i tæt samarbejde med politiets medarbejdere. Teamets fornemmeste opgave er at sikre brugerinddragelse i arbejdet med de legacysystemer, politiet over de næste år skal modernisere. Vi har en bred samarbejdsflade med resten af Rigspolitiet, dansk politi og vores øvrige samarbejdspartnere i straffesagskæden. På din nye arbejdsplads vil du i det daglige indgå i en blandet flok af fagligheder med interne konsulenter, eksterne konsulenter, it-eksperter, politiuddannede og civile kolleger. De forskellige uddannelsesbaggrunde er en styrke vi vægter højt, og som vi har stor glæde af at sætte i spil i det daglige – fagligt såvel som socialt.

Om jobbet
Du vil spille en central rolle i at drive forandringer og skabe resultater, der gør en reel forskel for politiets medarbejdere. Du vil bidrage til at sikre brugerinddragelse og kortlægning af forretningsbehov til omfangsrige it projekter, der moderniserer og udvikler politiets centrale IT-systemer. Med din strategiske indsigt og evne til at tænke innovativt vil du være med til at forme og implementere løsninger, der optimerer vores processer og understøtter Koncern IT’s langsigtede mål. Du vil ofte skulle arbejde tæt sammen med interessenter på tværs af organisationen, hvor du vil få behov for stærke kommunikative evner til at afdække værdiskabende forretningsbehov. Du vil få en afgørende rolle i at sikre, at strategiske beslutninger er funderet i en dyb forståelse af organisationens udfordringer og muligheder. I et dynamisk team, hvor ingen dage er ens, skal du kunne se dig selv trives i fleksible rammer, der giver plads til kreativitet og udvikling.

Dine opgaver
Det er vigtigt, at du kan arbejde struktureret og er god til at holde overblik. Du skal både kunne arbejde selvstændigt og indgå i et tværgående samarbejde, og i dit daglige arbejde vil du få en bred kontaktflade både internt i programmet og eksternt i resten af organisationen. Det er derfor vigtigt, at du trives med at være opsøgende, kan opbygge netværk og er god til at kommunikere.

Som person har du et stort drive, og du trives med at arbejde i en omskiftelig hverdag, som også bliver påvirket af politiske behov og krav

Dine arbejdsopgaver kunne blandt andet være

  • Dokumentere forretningsprocesser
  • Skrive krav til nye IT systemer i forbindelse med offentlige udbud
  • Planlægge og afholde workshops med politiets medarbejdere
  • Udarbejde skarpe og præcise tekster til brug i projektdokumentation, kravspecifikationer og udbud
  • Sikre faglige bidrag til politisk niveau
  • Planlægge og eksekvere mindre projekter
  • Opbygge en bred kontaktflade i landets politikredse

Din profil
Din uddannelsesbaggrund er i sig selv ikke afgørende, det er din erfaring, dine kompetencer og din evne til at passe ind i teamet som vægtes højest hos os.

Vi søger en person med et stærkt strategisk mindset, som er dygtig til at tænke hurtigt og finde løsninger i komplekse situationer. Du har en skarp analytisk sans og er i stand til at oversætte forretningsbehov til konkrete løsninger. Erfaring med kravsarbejde og forretningsanalyse, særligt inden for offentlige udbud, vil være en fordel. Derudover er du en stærk kommunikator med evnen til at udarbejde tydelige og præcise tekster. Har du erfaring med projektledelse, er det et plus, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er samarbejdsorienteret og har gode kommunikative evner, så du formår at omsætte komplekse brugerbehov til klare og forståelige krav.

Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job i en dynamisk afdeling, hvor du vil få mulighed for at præge strategiske projekter og udvikle processer, der gør en forskel for politiets medarbejdere. Du vil arbejde i et godt arbejdsmiljø med fokus på både faglig og personlig udvikling. Måske er du certificeret i Prince2, LEAN, IPMA eller på anden vis kompetent inden for projektledelse og procesoptimering. Vi lægger desuden også vægt på, at du har gode analytiske evner og er god til at formulere dig både mundligt og skriftligt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du indplaceres på baggrund af kvalifikationer.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Dit primære arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14, 1567 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.

Kontakt og ansøgning
For yderligere oplysninger og spørgsmål til stillingen kan du kontakte sektionslede Johanna Brun på 5124 7755 eller centerchef, Jakob Sylvest Nielsen på 2373 3588. Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her.

Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Ansøgningsfrist: onsdag den 11. december 2024.

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Du kan finde generel information om politiet her.

Ansøg nu

Ansøgningsfrist:
11.12.2024

Ansøgningsfrist:
11.12.2024

Arbejdsgiver:
Rigspolitiet

Jobsted (langt):
København V

Glostrup

Deltid / fuldtid:
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rigspolitiet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rigspolitiet

Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2696837//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.